Hurra! Mulan bliver genfødt som spillefilm – se den første trailer her

Hurra! Mulan bliver genfødt som spillefilm – se den første trailer her

Filmen får premiere i foråret 2020.

Det er svært ikke at blive fyldt med nostalgi, når man ser den første trailer til 2020-versionen af Disney-klassikeren Mulan.

Den populære tegnefilm fik premiere i 1998, men bliver altså nu til en live-action film med den kinesiske skuespiller Liu Yifei i hovedrollen som Mulan.

Det har taget Disney et helt år at finde frem til den rigtige skuespiller til rollen, der som bekendt forklæder sig som en mand for at tage sin fars plads i den kinesiske hær, efter at Kinas kejser har beordret, at alle familier skal stille med ét familiemedlem.

Og ud fra traileren at dømme bliver det en film fyldt med imponerende kampscener i smukke kinesiske landskaber.

Der går rygter om, at den ikoniske drage Mushu, som i sin tid blev indtalt af Eddie Murphy, er skrevet helt ud af 2020-versionen – eller måske indgår i en anden form end en drage.

Se selv, hvad Disney har fundet på, når filmen får premiere i marts 2020.

Og få en forsmag på filmen i den første trailer lige her: