Nick Hækkerup scroll-down
Foto: Lars Svankjær Justitsminister NIck Hækkerup (S) kunne godt have tænkt sig, at flere var blevet dømt for psykisk vold, siger han til ALT.dk.

Nick Hækkerup om psykisk vold: ”Det skal vi blive bedre til at kunne håndtere”

Justitsminister Nick Hækkerup (S) anerkender, at myndighederne ikke er gode nok til at håndtere sager om psykisk vold, og han så gerne, at flere var blevet dømt, siden psykisk vold blev gjort strafbart for to år siden. Det fortæller han i et stort interview til ALT.dk.

Af Cille Lewinsky
Livsstil ALT.dk

Myndighederne er ikke gode nok til at håndtere sager om psykisk vold mod kvinder.

Det siger justitsminister Nick Hækkerup (S) i et stort interview til ALT.dk.

”Vi skal simpelthen, og det er i den brede forstand – politi, Anklagemyndigheden – blive bedre til at være til stede i de her sager og forstå, hvad det er for en situation, som den, der har været udsat for psykisk vold, befinder sig i,” lyder det fra justitsministeren.

”Den sårbarhed, som hun i praksis føler. Den måde, som man skal føle, når man henvender sig til os, er, at man møder nogle, som tager imod og forstår og kender traumereaktionerne, som betyder, at folk måske godt kan smile udenpå, men have utroligt ondt i indeni. Det skal vi blive bedre til at kunne håndtere.”

Læs også: Psykisk vold er den mest udbredte voldsform herhjemme, så hvorfor snakker vi ikke om den?

Siden marts 2021 har vi her på ALT.dk i samarbejde med Danner sat fokus på psykisk vold – den mest udbredte voldsform, som rammer 4 ud af 100 danske kvinder årligt, svarende til ca. 70.000.

I den forbindelse har vi blandt andet indsamlet vidnesbyrd fra 59 kvinder om deres oplevelser med vold i nære relationer og talt med eksperter om, hvorfor vi taler så lidt om den mest udbredte voldsform herhjemme.

For siden psykisk vold blev gjort strafbart i april 2019, er der ifølge tal fra Anklagemyndigheden kun afsagt 12 domme – 2 domme i 2019, 7 domme i 2020 og indtil videre 3 domme i 2021.

Ser man på tal fra Danmarks Statistik, blev der fra 2019 til 2020 afsagt 7.683 afgørelser i sager om fysisk vold, mens der kun blev afsagt 89 afgørelser i sager om psykisk vold.

Så spørgsmålet er: Har loven haft en reel effekt, når så få er blevet dømt?

Fokus: Vi taler højt om vold – tal med

I år sætter ALT.dk og krisecentret Danner fokus på voldsudsatte kvinder og de løsninger, der er behov for i dagens Danmark, så vi kan komme volden og skammen til livs.

Læs mere på ALT.dk.

Du kan også lytte til podcasten ”Vi taler højt om vold” på podcastplatformen Talk Town.

Vi taler højt om vold – tal med!

Ifølge justitsminister Nick Hækkerup er det ”supergodt”, at psykisk vold i dag bliver straffet på lige fod med fysisk vold, og det skal ”bekæmpes med lige så skrappe midler,” siger han.

Dog anerkender justitsministeren, at han gerne havde set, at flere psykisk voldsudøvende var blevet dømt, siden loven blev implementeret for over to år siden.

”Det er supergodt, at vi har fået lavet loven. Men man kan ikke sige, at den har givet sig udslag i voldsomt mange fældende afgørelser. Kunne jeg have tænkt mig, at der var flere? Ja, det kunne jeg godt,” siger han til ALT.dk og fortsætter:

”Kan jeg godt forstå, at der er nogle forklaringer på, hvorfor det går lidt langsomt? Ja, det kan jeg også godt,” siger han og forklarer, at det foruden politiets og Anklagemyndighedens håndtering af sagerne, også drejer sig om tiden, der går, fra en sag bliver anmeldt, til den ender i retten.

”Det er altid sådan, at når man går ned og anmelder en forbrydelse, så skal politiet først efterforske det, dernæst beslutte, om der skal rejses en sigtelse, derefter skal der rejses tiltale, og når der bliver rejst tiltale, skal sagen behandles for domstolene. Og derfor går der altid lidt tid, før det kommer til at virke,” siger han.

Men ifølge Danmarks Statistik har der fra 2019-2020 været 7.683 afgørelser i forbindelse med fysisk vold og kun 89 afgørelser i forbindelse med psykisk vold. Men psykisk vold er den mest udbredte voldsform herhjemme, hvor 70.000 kvinder skønnes at være udsat for det. Hvordan hænger de tal sammen?

”Det tror jeg, som vi også snakkede om før, at der er flere forklaringer på. Det er en ny kriminalitetsform, så der går noget tid, fra man foretager en anmeldelse til, at der bliver rejst sigtelse, til der bliver rejst tiltale, til der falder dom. Derfor går der noget tid.”

”Men jeg tror også, det handler om, at vi i politi og Anklagemyndigheden skal blive bedre til at håndtere de her sager. Skal blive bedre til at forstå, hvad det er for en type sag, vi står med. At bevissituationen er anderledes, og at hensynet til ofret er særligt i denne her type sager.”

Men hvordan skal man gøre det? Flere af de eksperter, vi har talt med, peger netop på, at der mangler viden om psykisk vold. Den er subtil, det er den gentagende nedgørelse og manipulering, og det, at den er skjult, der er problemet. Den er ikke synlig som et blåt mærke, så mener du, at systemet og myndighederne har den tilstrækkelige voldsfaglige viden?

”Nej. Vi kan godt blive bedre. Gør vi noget for det? Ja, det gør vi,” siger Nick Hækkerup, der uddyber, at den nye politiaftale, som et bredt flertal i Folketinget blev enige om sidste år, vil være med til at øge den voldsfaglige viden.

Borgere skal kunne stole på systemet

Aftalen, der skal køre fra 2021-2023, omfatter blandt andet specialiserede teams, der er blevet uddannet til at håndtere traumer og sager om vold i nære relationer, stalking, voldtægt og æresrelaterede forbrydelser.

Med initiativet vil der også i løbet af aftaleperioden blive efter- og videreuddannet op til ca. 125 politibetjente på tværs af politikredsene, og så vil ny IT-udvikling i politiet også gøre det muligt at fremsøge og visitere sager om blandt andet vold i nære relationer, siger justitsministeren.

”Så det er sådanne nogle ting, som, jeg tror – eller som jeg har meget stærk forventning om – også vil gøre, at vi bliver bedre til at håndtere psykisk vold. Det er i hvert derfor, at vi har gjort det og har sat penge af til det med et meget bredt flertal i Folketinget.”

Det, du siger, er noget, der vil køre over de næste tre år. Men lige nu er der jo stadig mange kvinder, der er udsat for psykisk vold. Jeg er med på, at det tager tid at implementere en ny lov, men mange af de kvinder, vi har talt med – vi har indsamlet over 50 vidnesbyrd ­– siger, at de ikke er blevet troet på. At de ikke har tillid til myndighederne. Nogle siger sågar, at de ikke ønsker at gå til myndighederne i frygt for at miste deres børn i skilsmissesager. Hvad vil du sige til dem? Hvad vil du gøre indtil da for at sikre, at de ikke mister retten til deres børn?

”Jeg har utrolig stor forståelse for den forfærdelige situation, som det må være. Det gør faktisk stort indtryk at høre de her kvinders vidnesbyrd. Fordi det er selvfølgelig afgørende, at man som borger i et retssamfund føler, at man kan stole på systemet og har en oplevelse af, at når man kommer med sådan et opråb, som det er svært at give, så bliver det taget alvorligt,” siger han.

”Derfor skal vi blive bedre til at møde ofrene med forståelse for de reaktioner, som denne type overgreb medfører. Udover at vi skal komme efter gerningsmændene, skal de forurettede beskyttes og have den rette hjælp. De forurettede skal opleve et retssamfund, der dels giver dem tryghed, og dels giver dem genopretning,” lyder det fra justitsministeren, der sammenligner problematikken med sager, hvor kvinder udsættes for voldtægt.

”De bærer skyld og skam, også selvom de ikke bør. Vi skal blive rigtig gode til, at når man har en oplevelse og kommer til os, hos politiet, så bliver man mødt med forståelse.”

Men han påpeger endnu engang, at det tager tid at få implementeret den nye lov og de nye procedurer i politiet med blandt andet specialiserede teams.

”Det her tager noget tid at få plads. Det er kun to år siden, at det overhovedet blev kriminelt. Indtil da var det noget, vi accepterede, som noget man ikke kunne straffes for. Det er blevet gjort kriminelt, og vi har udvidet det med social kontrol. Det er grundlæggende, fordi parforholdet og ægteskabet skulle gerne være et lysthus og ikke et fængsel.”

Det er politiets opgave at løfte bevisbyrden

Flere eksperter og psykisk voldsudsatte kvinder har til ALT.dk givet udtryk for, at myndighederne – særligt i skilsmissesager – ikke er lydhøre overfor kvinder, der er udsat for psykisk vold, og at kvinderne ofte føler, at de står alene om at skulle løfte bevisbyrden.

Men ifølge justitsministeren er det ikke kvindernes ansvar. Han understreger, at den opgave ligger hos politiet.

Et af problemerne med psykisk vold er jo også, som en psykolog sagde til mig, at det eneste vidne til den kriminelle handling, er den, der har været udsat for den. Og fordi den ikke bærer fysiske mærker med sig, kan det være svært for kvinderne at løfte bevisbyrden. Er det rimeligt, synes du?

”Det, at det er svært at løfte bevisbyrden, er jo ikke det samme som, at man ikke skal komme efter dem. Vi har masser af sager, hvor det er svært at løfte bevisbyrden. (I sager om, red.) økonomisk kriminalitet og sådan noget er det også svært at løfte bevisbyrden. Så selvom det er svært, så skal man ikke sige: så gør vi det ikke,” siger han.

”Det er ikke helt rigtigt, at det kun er kvinden, der kan stille bevis til rådighed. Det er rigtigt, at hun selvfølgelig er den allernærmeste til at gøre det, men sådan noget som samtaler med dem, der omgiver hende, naboer og familierelationer osv. kan også bruges. Hun står ikke alene om at løfte den – og i det hele taget skal hun ikke løfte bevisbyrden. Det er os, politiet, der skal løfte den. Det skal være sådan, at når man kommer til politiet og anmelder en forbrydelse, så tager vi over og efterforsker sagen. [...] Det der med, at bare fordi det er svært, skal vi ikke gøre det... Tværtimod. Vi skal gøre det, fordi det er svært.”

Nu siger du, at naboen eller omgangskredsen kan være med til at løfte det. Men hvordan kunne man ellers løse problemet, så kvinden ikke står alene?

”Med de bevismidler, som vi øvrigt har. Hvis vi har tilstrækkelig grundet mistanke, kan man f.eks. lave aflytninger. Det er en del af politiets værktøjskasse – og vi har også eksempler på mails, der er blevet sendt, som kan være håndfaste beviser. Så bevisvariationen er større end bare en afhøring af den sigtede og forurettede.”

Nogle af de jurister, vi har talt med, har sagt, at det kunne give mening at lave en psykiatrisk udredning i forbindelse med skilsmissesager for at få klarlagt, om der er tale om psykisk vold eller ej. Kunne det være en løsning – særligt i disse sager?

”Det ved jeg ikke nok om området til. Det er ikke sådan, at vi har sagt, at det her vil vi – og det her vil vi ikke. I alle sager, som politiet får forelagt, vil det være sådan, at man på baggrund af den anmeldelse, vil lave en efterforskning i retning af, om der skal en psykologisk udredning til, eller om vi skal have fat i de her mails eller sms’er, så man kan se, hvad der er foregået,” siger han.

”Men noget af det, der er problematisk, er, at alle os, der befinder os i et længerevarende parforhold, har dage, hvor man snakker mindre pænt til hinanden. Hvornår går det fra at være almindelig surhed til psykisk vold, og det er også noget af det, der gør det svært.”

Vi står foran en bjergetape

Men der er også den modsatte part: Mændene, der udøver volden. En psykolog sagde, at man også bør vende blikket mod dem, for det kan en voldsdom jo ikke nødvendigvis ændre på. Han kan udøve ny psykisk vold, når han kommer ud fra fængslet. Så hvad vil du gøre for at hjælpe mændene?

”Det er en problematik, vi også kender fra andre områder. Pædofili, seksuelle overgreb. Så udover at dømme gerningsmændene, vil vi også gerne sikre, at vi får dem hen et sted, hvor de ikke gør det igen. Det er dels forebyggelse, men det er også resocialisering, det er også behandling, som vi kan blive bedre til. Der er også organisationer, som hjælper til at sikre, at man kan komme igennem sådanne forløb.”

Med sådan som loven om psykisk vold ser ud i dag, giver det så overhovedet mening at gøre det strafbart, når det er så svært at dokumentere og løfte bevisbyrden?

”Jeg kan godt forstå dit spørgsmål, men prøv at forestille dig det modsatte svar: Vi vil, fordi det er svært, ikke komme efter det, vi synes, er dybt kriminelt. Der kan vi ikke stå som retssamfund. Det kan godt være, at det er svært. Der kommer til at ske meget i de kommende år. Vi kommer til at stå foran en bjergetape, som vi skal over, men vi kommer til at komme over den, fordi vi vil ikke finde os i, at vi har et samfund, hvor kvinder bliver terroriseret. Vi vil ikke finde os i, at vi har et samfund, hvor man kan udøve nedværdigende og kontrollerende adfærd, så vi som samfund vender det blinde øje til, fordi det er svært.”

Den offentlige samtale er vigtig

Men hvad tænker du så er det første skridt i forhold til at statuere et eksempel om, at det her tages alvorligt af myndighederne, og at det ikke er noget, der skal finde sted i Danmark?

”Der er flere elementer: Nu har vi gjort det kriminelt. Det andet er, at vi har lavet videreuddannelse og specialiserede teams. Det tredje er, at vi har brug for en samfundsdebat. Det, I gør, er med til at sætte fokus på de kvinder, så mænd og forældre, som læser det, vil sige: Det her skal vi altså anmelde. Det her skal vi gå til politiet med. Det her er ikke en opførsel, som vi skal finde os i,” siger justitsministeren.

”Med meget kriminalitet er det sådan, at vi også er med til at flytte samfundets forståelse af, hvad der er i orden, og hvordan vi skal behandle hinanden over tid. Her er den offentlige omtale vigtig. Det, som I skriver, kommer helt sikkert også til at have betydning.”

Hvis jeg taler med dig om et år, når loven fylder tre år, vil antallet af domme så i højere grad afspejle billedet af det, forskningen peger på – nemlig at psykisk vold er den mest udbredte voldsform, og der derved er flere, der bør blive dømt?

”Nu skal man altid passe på med at give garantier, når man laver det, jeg laver. Men det er klart min forventning. For selvom tallene er små, så må man også sige, at den procent af anmeldelserne, som fører til dom, har været stigende fra 2019 til 2020 og indtil videre fra 2020 til 2021. Og de anmeldelser, der fører til tiltaler, har også været stigende fra 2019 til 2020 og 2020 til 2021. Så jeg synes heldigvis, at tallene peger den rigtige vej.” 

I dag er justitsminister Nick Hækkerup blevet kaldt til samråd om Danners rapport ”To år med strafbar psykisk vold – ny rapport om erfaringer fra praksis”, hvor retsudvalget har bedt ministeren forholde sig til resultatet og anbefalingerne i Danners rapport.

Opdatering kl. 09:22: Ifølge Folketingets kalender er samrådet blevet aflyst i dag.

Se, hvad vi ellers skriver om: Vold - #talhøjtomvold
Tilbage til toppen