Hvorfor er nytåret så skuffende?

I dit ALT for damerne denne uge (nr. 51/2010) kan du læse, hvorfor nytåret har tendens til ikke at blive det store brag, vi håber på. I følge psykolog Kisser Paludan skyldes det blandt andet, at vores forventninger er for høje, ofte urealistiske i forhold til, hvor vi er i livet, og at vi er bange for at gøre det, der egentlig ville gøre os glade på årets sidste dag, fordi vi ikke vil falde udenfor de gængse rammer.

Læs med og find ud af, hvordan vi på redaktionen selv har oplevet nytåret mindre klimatisk, end vi håbede (og så får du også tips til, hvordan du selv undgår samme nytårsskæbne).

All dressed up and nowhere to go

Marie Kaufholz, skønhedsredaktør

Jeg har engang brugt en hel nytårsaften på at jagte en fest på Frederiksberg. Det var før mobiltelefonen, så hvis man ikke havde skrevet adressen rigtig ned, så var det bare ærgerligt. Det blev ikke mindre ærgerligt af, at det var snevejr, at der selvfølgelig ikke var nogen taxaer, at mit fodtøj var høje hæle, og at jeg i et øjebliks overmod mente, at nylonstrømper og en lille læderjakke var nok til at holde mig og min nytårskjole varm. Da vi endelig fandt festen lige lidt i 12 var toilettet væltet, og alle var ved at blive smidt ud.

Biljagt og tyveri

Anonym redaktionsmedarbejder

strong>For et par år siden var jeg til nytårsfest hos nogle bekendte. Min veninde blev meget fuld, og jeg måtte følge hende hjem (vi boede sammen). Det var umuligt at få en taxa, så vi fik den gode idé at tomle. En bil med to unge mænd stoppede, og vi kørte med. I et kryds, hvor vi skulle lige ud, drejede de pludselig til venstre. Min veninde var sikker på, de ville bortføre os, så vi fik dem ret hurtigt til at stoppe.

Da vi trådte ud af bilen, valgte min veninde så at tage den ene fyrs jakke med sig, bare lige for at hævne sig over, at de ville bortføre os). Det resulterede selvfølgelig i, at de jagtede os, indtil de fik jakken.

Ingen taxa, intet lift. Det endte med at vi gik hjem i snevejr, og da jeg endelig kom tilbage til festen, var jeg så træt og udmattet, at jeg hellere ville sove end at feste.

Naboens hus brød i brand

Birgitte Bartholdy, Journalist

Ved årtusindeskiftet havde vi vennerne imellem arrangeret en særlig stor og festlig fest, hvor jeg kom med min nyfødte baby. Vi skulle have meget fin mad, der var quizzer, dans, bordplan og masser af champagne. Men aldrig før har jeg moret mig så lidt, og det skyldtes vist ikke kun min baby. Det hele blev bare lidt anstrengt og stift. Og så sluttede aftenen med en kæmpebrand i naboejendommen, hvor folk stod nede på gaden i festtøj og græd.

Nytårsfesten endte med hotdogs

Anonym redaktionsmedarbejder

For nogle år siden arrangerede jeg en stor nytårsfest, hvor min kæreste og jeg selv lavede mad, havde arrangeret en fed bar med drinks og lavet playliste med dansehits. Alligevel kom festen aldrig rigtig op at ringe.

En time efter midnat sad mange og hang, og klokken tre var alle gået hjem. Det blev jeg ret skuffet over, når vi havde brugt så lang tid på at arrangere festen, og mens jeg sad jeg helt alene tilbage i mit køkken, spiste hot dogs og drak en øl, lovede mig selv, at næste år så ville jeg ikke gide gøre så meget ud af det.

Sad på kummen klokken tolv

Efter at have snakket med mine dejlige kolleger kommer jeg også i tanke om en svært utilfredsstillende fejring af nytåret, jeg selv har oplevet. For de fleste af os kan grave en historie frem fra gemmerne, når vi bliver bedt om det, hvor nytårsfesten ikke helt spillede.

Jeg tænker på dengang, min veninde og jeg i vores gymnasietid var draget ud for at finde en fest på et kollegium, hvor vores tredje veninde boede. Da vi langt om længe ankom, havde alle beboerne besluttet sig for at få lidt højere til loftet, og havde begivet sig ud i vinterkulden, som vi bestemt ikke agtede at bide skeer med igen.

Så vi sad i et knap så hyggeligt fælleskøkken og drak Asti, da jeg et par sekunder i midnat besluttede at smutte for mig selv.

Jeg havde glemt at tænke på tiden. Festligt.

Kleenex og forældre i Vestjylland

Og det er ikke kun her på redaktionen, vi kender til de mindre ophidsende årsskifte. Astrid Fauerby, 35, fra Hellerup mindes ikke indgangen til år 2000 som det mest festlige.

Alle talte om "THE BIG MILLENIUM", folk gik amok i planlægningen af denne historiske dag og jeg... Jeg var lige blevet forladt af min kæreste gennem 5 år få uger før.

Jeg tilbragte derfor det historiske årsskifte hjemme på sofaen hos mine forældre i Vestjylland, med en pakke Kleenex på bordet og uden alkohol i blodet!

7 år senere fødte jeg en vidunderlig søn. Jeg sad med ham i armene ved siden af min mand klokken tolv og kiggede på farverige raketter fra hospitalets 6. sal. Så hos os er der nu både lagkage og champagne nytårsaften. Sikke en fest.

Håber du også på den lykkelige nytårsaften, bør du ifølge psykolog Kisser Paludan mærke efter, hvad der ville gøre dig glad (og droppe omgivelsernes forventninger), forholde dig til din virkelighed (hvad kan egentlig lade sig gøre?), og så skal du melde klart ud, hvad du gerne vil, hvis folk spørger dig. For står du selv ved din holdning, vil folk også respektere den, selvom du måske helst vil nyde aftenen i stilhed.

“Hvordan skal du fejre dit nytår? Del dine planer og inspirer os og andre læsere i kommentarfeltet nedenfor”

Godt nytår fra redaktionen!