Klumme om #metoo: ”Det er tydeligt, at der er forskel på generationerne”

Da jeg mødte Radikale Venstres Sofie Carsten Nielsen på Christiansborg midt i januar for at lave interviewet til ugens blad, rasede sagen om Jes Dorphs fyring, og samtalen faldt naturligt på, hvordan den havde antændt folkestemningen. Facebook-tråde og støttegrupper afslørede en udbredt opbakning til tv-værten, men også en stor modvilje mod hele sexisme-debatten. Kommentarsporene var fyldt med udsagn, der lod forstå, at nu måtte det snart være nok med alt det metoo.

Mest bemærkelsesværdigt var det, at mange af disse ytringer kom fra Birthe’r, Hanne’r og Jytte’r – kvinder, som har været med til at bygge samfundet op, og som har set kvinders muligheder forbedre sig markant siden deres egen barndom i efterkrigsårene.

LÆS OGSÅ: “Såkaldt hyggeracisme er ikke hyggelig for alle os, den rammer”

Det er tydeligt, at der er forskel på, hvordan generationerne ser på den bevægelse, der har taget fart siden Sofie Lindes tale i september. Den unge generation af kvinder ser basale rettigheder og muligheden for fri udfoldelse som en selvfølge – og identificerer hurtigt, hvis de bliver udsat for en adfærd, der begrænser dem. Den ældre generation ser dem som forkælede og tyndhudede. Hvor de unge ser krænkelser, ser de ældre harmløs flirt og hænder, du nemt kan vriste dig fri af med en frisk kommentar.

Sofie Carsten Nielsen og jeg er begge i 40’erne – sådan lidt indimellem – og vi talte om, at vi ligesom Birthe’rne, Hanne’rne og Jytte’rne også hurtigt lærte at navigere i en verden, hvor der altid var en ældre, mere magtfuld mand, som alle vidste tog sig sine friheder.

For Sofie Carsten Nielsen var det en kontorchef, som tog hende på brysterne til en julefrokost, da hun var studentermedhjælper. Så hun blev væk fra sociale arrangementer efterfølgende. Han gjorde ikke.
Og ja, som Sofie Linde sagde i sin tale ”det gik jo meget godt alligevel”.

LÆS OGSÅ: Alexandria Ocasio-Cortez: “Jeg har været udsat for seksuelt overgreb”

Øvelsen for os, der har klaret os fint og måske endda nydt nogle af hænderne på lårene, er at forstå, at vores virkelighed ikke er alles virkelighed. Man kan godt bakke op om metoo-bevægelsen uden at undsige sine egne valg, og uden at det behøver at være en indrømmelse af, at vi, der i mange år ikke stillede spørgsmålstegn ved ”den gamle ordning”, var helt forkert på den.

Som i alle andre perioder med store brydninger gælder det om at have ryggen på dem, der går forrest. For Sofie Carsten Nielsen var der én buket i de hårde dage med metoo-opgøret i Radikale Venstre, der især varmede. Den kom fra Jytte Hilden.