Jeg havde altid forestillet mig, at jeg skulle have børn, og at jeg skulle giftes. Det var ikke noget, jeg spekulerede over på anden måde, end at sådan var livet jo. Jeg er født i 1941, så den tidsdimension skal man have med i de tanker. I vores familie lå det ligefor, at man fik børn, for det var det, det drejede sig om for mine forældre. Forskellen på min mor og mig var selvfølgelig, at jeg samtidig skulle have en uddannelse, og at jeg ville bruge den.
LÆS OGSÅ: "For mig er der ingen forskel på mit adopterede og biologiske barn"
Beslutningen om ikke at få børn er taget i forskellige etaper. Ret tidligt i mit og Sørens (historiker Søren Mørch, red.) forhold blev jeg gravid uden for livmoderen og fik fostret fjernet. Det var ikke en planlagt graviditet, så det passede os godt, for vi var bestemt ikke klar til at få børn på det tidspunkt. Men jeg fik at vide, at der ikke var noget til hinder for, at jeg kunne blive gravid senere.
I 1969 blev jeg spurgt, om jeg ville være folketingskandidat for Socialdemokratiet. Vi boede på Fyn, så hvis jeg blev valgt, skulle jeg tilbringe en stor del af min tid i København. Søren gjorde det meget klart, at han ikke var indstillet på, at jeg efterlod et lille barn hos ham. Han syntes ikke, at han egnede sig til at have børn. Han har nogle humørsvingninger og kan være depressiv, og det mente han ville være dårligt for et barn. Hvis det var vigtigt for mig at få børn, ville han gerne være far til dem, men han ville ikke tage sig af dem. Jeg blev enig med mig selv om, at jeg gerne ville være folketingskandidat, og jeg udskød det med børn lidt. Det var ikke så vigtigt for mig, og jeg følte ikke en biologisk trang til at få børn.
LÆS OGSÅ: Emma Holten: "Dårligt selvværd er en integreret del af at være kvinde i det moderne samfund"
Et par år efter blev jeg igen gravid uden for livmoderen. Vi planlagde ikke at få et barn, men vi beskyttede os heller ikke, og da jeg så igen oplevede en graviditet uden for livmoderen, var beslutningen klar for mig. Jeg skulle ikke have børn. Så jeg bestemte mig for at blive steriliseret. Mange af mine veninder har været meget forbavsede og spurgt, om jeg ikke var frustreret, men det var et nemt valg, for på en måde havde jeg allerede taget det, da jeg sagde ja til at blive folketingskandidat. Jeg havde valgt det politiske liv, og så er jeg sådan indrettet, at jeg hellere ville skære igennem og afslutte det.
Det var et samspil af det hele, der spillede ind på min beslutning om at fravælge børn. Mit arbejdsliv var meget vigtigt for mig, og fordi jeg kunne se, at jeg aldrig ville kunne være det samme for et barn, som mine forældre har været for mig, hvis jeg samtidig skulle have en politisk karriere, var beslutningen ikke svær. Jeg vidste, at jeg nemt ville kunne blive frustreret, hvis jeg hele tiden skulle vælge imellem at tage mig af et barn og min karriere. Det var ikke den måde, jeg ville være mor på, og jeg har aldrig tvivlet på min beslutning.
Undervejs i mit politiske liv har jeg skullet høre meget for, at jeg har valgt ikke at få børn. Der har været et stort ønske om at fremstille mig ekstra hård og hjerteløs og som en karrierekvinde, der har fravalgt børn. Det er blevet brugt i portrætter af mig, men det har ikke generet mig, for jeg synes ikke, at det har været mig, men snarere en skabelon, som folk har skabt. Mit liv har været fyldt med karikaturer, og det er en del af omkostningerne ved at være så højprofileret, som jeg har været.
Jeg kan huske en situation, da jeg var blevet valgt til Odense Byråd. Jeg var til en konference, hvor der blev uddelt gaver, og mine partifæller kom med en lyserød bamse til mig. Den ville jeg nok få glæde af, når jeg nu skulle opleve den store glæde at blive mor. Situationen var dybt pinlig. Jeg sagde bare tak og var klar over, at de håbede på, at der snart kom nogle børn, så jeg forsvandt ud af det politiske system. I international politik har jeg også oplevet, at folk har syntes, at det var så synd og skrækkeligt for mig, når jeg sagde, at jeg ikke havde børn. Det har været meget svært for folk at acceptere. Særligt for mænd.
Jeg har opnået en større frihed, fordi jeg ikke har haft børn og derfor har kunnet deltage i politik på linje med mænd. Når man har topposter, er der formelle forhandlinger, og så er der de uformelle, hvor man lige går ud og får en bid mad bagefter. Hvis man skal skynde sig hjem og hente børn, viger man fra det, men det har jeg aldrig behøvet. Samtidig var det heller ikke nogen belastning for mig, hvis jeg havde et job i udlandet, eller der var en rejse, jeg skulle på.
Fordi jeg ikke har haft børn, har jeg en meget stor vennekreds, som jeg har god tid til at se. Jeg tror, man knytter nogle stærkere bånd til sine venner og veninder, når man ikke har børn. Jeg har en rigtig stor og dejlig frihed i min pensionisttilværelse. Jeg er meget nysgerrig, og jeg kan godt lide mennesker, så jeg organiserer og laver filmklubber og frokostklubber. Det gør mig gladere og klogere.
Jeg har haft det privilegium, at jeg har søskende, som har børn. Så når jeg har haft tid og lyst, har jeg kunnet være forkælemoster og forkælefaster i forhold til dem. Men det var ikke mig, der havde ansvaret, så de var ikke afhængige af mig i forhold til den kærlighed, som børn har brug for. Nu er der børnebørn hos min søster, og det er så hyggeligt, når den lille peger og siger "Ritt", når hun ser et billede af mig. Men jeg har ikke nogen forestilling om, at jeg ville kunne dække det behov, som sådan et lille barn har.
Det er kontroversielt at vælge børn fra, fordi det at være mor og give liv hører med til kvindemyter og kvindeopfattelser. Det er den gode side. Den dårlige er, at det er en måde at holde kvinder nede på. En af de ting, jeg er allermest forbitret over ved den tidligere regering, er, at de droppede den udvidede barsel til mænd, for det er simpelthen noget af det vigtigste i et familieliv. Jo mere man kan støtte, at der er to, jo bedre er det for børnene og for begge forældres karrierer.
Der er mange flere modeller for at være politiker og have børn i dag, end da jeg blev minister første gang i 1973. Vi har haft en kvindelig statsminister med børn, og på et tidspunkt havde vi tre kvindelige partiledere i regeringen, der alle havde børn. Men mit valg havde ikke været anderledes i dag. Det er meget vigtigt at se i øjnene, at det at få børn er et valg mellem to mennesker. Der er en tilbøjelighed til, at man synes, at det kun er kvinden, der træffer beslutningen. Men Søren har haft ret i, at det har været godt for os ikke at have børn.
LÆS OGSÅ: Er du klar til at få børn? Her er 10 ting du skal være forberedt på
LÆS OGSÅ: 8 tegn på at han er manden, du skal have børn med
LÆS OGSÅ: Om jeg skal ha' børn? Ja, jeg skal bare lige...
