Gennemsnitsløn i Danmark
SPONSORERET indhold

Her er danskernes løn: Hvor ligger du?

Vores løn er en vigtig del af vores liv, men ved du egentlig, om du tjener mere eller mindre end gennemsnittet? Læs med her, hvor vi har samlet alt, du gere vil vide, om danskernes indkomst.

Af: Amalie Louise Bernitt Foto: Getty Images
07. jul. 2022 | Livsstil | ALT.dk

Hvad tjener din nabo? Din kollega? Eller din bedste ven?

Løn er sjældent den slags samtaleemner, som dukker op, når vi sludrer over hækken eller kaffemaskinen. Men det er med garanti et af de emner, du rigtig godt gad tale om, ikke?  

Måske er du for genert til at spørge, eller måske mener du, at det i bund og grund er en privat sag. Og der er måske noget om snakken.

Alligevel kan det være rart at have noget at sammenligne med, når din bankkonto trænger til et gennemsyn, eller når det er ved at være på tide med en lønsamtale. For tjener du egentlig det samme som din nabo, der også er økonomuddannet, men i øvrigt er meget yngre end dig?

I 2020 var gennemsnitslønnen i Danmark 44.514 kr. om måneden før skat og inklusiv pension. Det viser de nyeste tal fra Danmarks Statistik.

Synes du, at det lyder af meget? Ja, så er du ikke alene.

LÆS OGSÅ: ”Lad være med at undskylde”: 5 gode råd, når du tager ordet

Faktisk er det slet heller ikke gennemsnitslønnen, som er vigtig, når vi vil sammenligne vores løn, fordi nogle personer har så store lønninger, at de trækker gennemsnittet gevaldigt opad. I stedet skal vi se på medianlønnen, som er den løn, halvdelen af danskerne tjener over og halvdelen af danskerne tjener under. I 2020 var den ifølge Danmarks Statistik 20.781 kr., inklusiv pension.

Det lyder lidt mere sandsynligt, ikke?

Alligevel viser undersøgelser, at vi langt fra er tilfredse. Hverken når det kommer til gennemsnitslønnen eller medianlønnen. Ja, faktisk skal en person fra Skandinavien helt op at tjene 54.000 kr. om måneden, før han eller hun er tilfreds med sin løn. Det viser en undersøgelse fra 2018. 

Dit køn har betydning for din løn

Kaster vi blikket på familiens samlede indkomst, lå gennemsnittet i 2020 på 563.000 kr. før Skat. Medianen er 412.700 kr. Og selvom det lyder en anelse lavt i forhold til gennemsnitslønnen, så er den alligevel steget støt siden 2011.

Måske står I begge for indtjeningen hjemme hos jer. Måske er det kun dig, eller måske er det din partner, der kommer hjem med flest penge til husholdningen.

Er du en kvinde i et parforhold med en mand, ja, så er der god sandsynlighed for, at det sidste er gældende. For selvom vi gerne bryster os af en god ligestilling i Danmark, så er der stadig stor forskel på kønnene, når det kommer til indtjening.

Hvor kvinder i gennemsnit tjener 41.543 kr. om måneden, tjener mænd i gennemsnit 5.600 kroner mere, altså 47.137 kr. om måneden.

Det er der flere grunde til, men én af dem, der oftest fremhæves i medierne, er kvindens rolle i hjemmet, og at det er hende, der historisk set har taget størstedelen af barslen.

LÆS OGSÅ: Hvad er inflation, og hvordan påvirker det økonomien?

68-årige er rigest

Én ting er den løn, vi får udbetalt måned for måned, når vi passer vores job. Noget andet er den formue, vi får opbygget hen over årene. Måske ejer du dit hus. Måske har du aktier, pension, en opsparing eller en bil. Ja, din formue er egentlig bare summen af alt, du ejer, som kan omsættes til penge.

I 2020 havde den gennemsnitlige dansker en nettoformue på 1.190.730 kr. En nettoformue betyder, at din gæld er trukket fra den formue, du nu engang måtte have. Dog er det værd at notere sig, at formuen svinger meget fra aldersgruppe til aldersgruppe, og at der også her er tale om et gennemsnit og ikke en median.

LÆS OGSÅ: Dansk topchef: "Jeg vil have, at der som minimum er én kvindelig ansøger med til jobsamtalerne"

Er du på vej til at fylde 68 år? Ja, så kan du godt glæde dig.

Ifølge en opgørelse, som Cepos har lavet, er 68-årige danskere nemlig de rigeste. Deres formue rammer i gennemsnit 2,6 mio. kr., mens gennemsnitsformuen for hele befolkningen er på 1,25 mio. kr. De yngste er helt naturligt dem med den laveste kapital – og en laveste, gennemsnitlige løn i øvrigt.

OBS! Tallene i artiklen dækker over alle lønmodtagere, uanset timeantal. Det inkluderer altså også grupper så som ungarbejdere, studentermedhjælpere og elever.

Kilder: Danmarks Statistik, Cepos, HK, Skat, Finans.dk