Her er den mest streamede Spice Girls sang nogensinde. Har du også hørt den?
Er du klar til et nostalgi-trip? I anledning af 25-året for deres første sang har Spotify frigivet en masse fun facts om et af 1990'ernes mest elskede pigebands.
Af: Cille Lewinsky og Susanne Baden Jensen Foto: Spotify PR
I wanna, (ha) I wanna, (ha) I wanna, (ha) I wanna, (ha)
I wanna really, really, really wanna zigazig ah
Sjældent har en debutsang med så fængende et omkvæd gjort så meget godt for rottehaler, tracksuits og plateausko – og ikke mindst en hel generation af unge piger.
I år er det præcis 25 år siden, at et af verdens mest ikoniske pigebands nogensinde, Spice Girls, udgav deres første single ”Wannabe” og satte et mærkbart præg på ikke kun musikbranchen, men også utallige kvinders liv.
Siden 1996 har de fem seje damer - Melanie 'Scary Spice' Brown, Melanie 'Sporty Spice' Chisholm, Emma 'Baby Spice' Bunton, Geri 'Ginger Spice' Halliwell og Victoria 'Posh Spice' Beckham - nemlig fået fans verden over til at skråle med på sange, som ”Wannabe”, ”Stop”, ”2 Become 2” og ”Say You’ll Be There”.
Er det kun os, der mener det?
Nej, det anerkender de skam også inden for den akademiske verden.
For at fejre pigebandets enorme indflydelse har de nu indgået et samarbejde med streamingtjenesten Spotify, som offentliggør en stribe "fun (streaming-)facts" om nogle af de mest kendte sange fra 90’er-pigebandets levetid.
Annonse
Og skal vi tro Spotify, er krydderipigerne stadig både elskede og relevante i dag – også blandt den yngre generation!
Hitter i USA
Selvom mange i Danmark nok forbinder deres ungdom med Spice Girls, så ligger Danmark på en 20. plads, når det kommer til lande i verden, hvor Spice Girls er blevet mest streamet allermest.
Derimod ligger USA på en klar førsteplads, efterfulgt af Tyskland, Storbritannien og Mexico.
Få flere fun facts her 👇
Hvad er deres mest afspillede sang? ”Wannabe” ligger på en klar første plads med 600 (!) millioner streaminger globalt, efterfulgt af sangene ”Stop”, ”2 Become 1” og ”Say You’ll Be There” og ”Spice up your life”.
Wannabe er siden udgivelsen blevet streamet flere gange end andre debutsange eller sange tidligt i karrieren fra populære artister, såsom George Michaels ‘Careless Whisper’, Ed Sheerans ‘The A Team’ og The Beatles’ ‘Love Me Do’.
Den dato, hvor Spotify oplevede flest streaminger af ”Wannabe” på 24 timer, var den 31. december 2018 med over 82.000 streaminger fra Storbritannien, da britiske fans bød det nye år velkommen med deres fem yndlingsartister.
Når det kommer til playlister på Spotify, er der over 26 millioner brugergenererede Spice Girls-playlister, og over 20 millioner brugergenerede lister med ”Wannabe” i titlen.
Globalt set streamer de 18-24-årige oftest pigebandet, tæt efterfulgt af 25-29-årige og 35-44-årige.
“Wannabe (Glee Cast Version)” er den mest streamede coverversion af Spice Girls’ sang med næsten 3.5 millioner streaminger på Spotify.
Globalt rapporterede Spotify om en stigning på 282% på streaminger af ”Wannabe” den 13. august 2012, da de Olympiske Lege i 2012 sluttede – og alene i hjemlandet Storbritannien var stigningen på 712%
FAKTA - De 10 mest streamede Spice Girls sange nogensinde:
Annonse
Wannabe – med over 600 millioner streaminger
Stop
2 Become 1
Say You’ll Be There
Spice Up Your Life
Who Do You Think You Are
Viva Forever
Mama
Too Much
Holler
FAKTA - Hvor i verden Spice Girls bliver streamet mest:
På denne side finder du alle vores seneste og bedste artikler med stærke mennesker, der har truffet spændende valg i livet.
Læs med om aktuelle emner og tendenser i samfundet. Få også inpiration og gode råd om parforhold, økonomi og jobskifter. Og søger du altid gode tips til din næste spiseoplevelse, kulturbegivenhed eller rejse?
Så er du havnet det rigtige sted.
For vi elsker at skrive om stort og småt i livet og hverdagen, så vi kan blive klogere, overraskede og måske (lidt) forbedrede udgaver af os selv!
Derfor kan du her finde artikler om alt det, der vedrører dit og mit liv. Hver eneste dag giver vi dig de nyeste tendenser og bedste tips på livsstilsfronten:
Fra det svære og tabubelagte til vigtige debatter eller sjove trends her og nu. Fra det nære og personlige til det store, underholdende og drømmende.
Uanset om du er på jagt efter et modigt karriereskifte, om du vil forstå andre mennesker bedre, du søger nye måder at beskue livet på, vil finde en god bog, podcast eller tv-serie, om du søger råd om kærlighed eller søger den perfekte gaveidé. Du kan finde nyt om det hele på siden her.
For vi bestræber os på at give dig de bedste artikler, der kan hjælpe til at gøre din hverdag lettere - og inspirere dig til at drømme større.