Karina Lorentzen, uagtsom voldtægt, Helle Hald
Foto: Fotolia Mere end 560 kvinder fravælger at anmelde voldtægt eller voldtægtsforsøg.

Karina Lorentzen, uagtsom voldtægt, Helle Hald

Stor konference om voldtægt: SF’er står fast på krav om ny paragraf

Det skal være nemmere at straffe for voldtægt i sager, hvor mænd burde have indset, at de krænkede en kvinde seksuelt, mener formand for Retsudvalget Karina Lorentzen (SF). Det spørgsmål diskuterede medlemmerne af Retsudvalget og en række eksperter i går ved en høring om den såkaldte uagtsomme voldtægtsparagraf. ALTfordamerne.dk var til stede under hele konferencen.

-Den værste frifindelse, jeg nogensinde har set i en voldtægtssag, er den om en ganske ung pige fra Sønderjylland, som besøger sin veninde i København i 2008. Under en bytur bliver hun væk fra veninden og må på egen hånd finde hjem til lejligheden. Hun er enormt fuld og står og dingler nede ved Rådhuspladsen for at finde en bus. En fyr begynder at snakke til hende, løfter hende op og bærer hende over gaden og ned i en kælderskakt ved Dagmar Teatret. I kælderskakten voldtager han pigen, som brækker sig imens. En tjener fra det store pizzaria Vesuvio på hjørnet af rådhuspladsen ser fyren slæbe af sted med pigen, og da han følger efter dem, tager han fyren på fersk gerning og trækker ham bogstavelig talt ud af pigen.

Sådan sagde Helle Hald i et interview med ALT for damerne tidligere i år og på et debatarrangement arrangeret af ALT for damerne, hvor vi satte fokus på, at det anslås, at kun hver 7. voldtægt anmeldes, og at mange gerningsmænd går fri. Hun er bistandsadvokat og var en af paneldeltagerne, der deltog i høringen om den såkaldte uagtsomme voldtægtsparagraf i Folketinget i går. Den går ud på, at mænd, der ikke forstår, de udsætter en kvinde for voldtægt, skal kunne dømmes alligevel.

Flere skal anmelde voldtægt
Fyren i historien oven for blev frifundet, fordi pigen ikke kunne huske, om hun i sin fuldskab havde sagt tydeligt fra over for ham. Og det er netop frifindelser som disse Retsudvalgets formand, Karina Lorentzen (SF), vil til livs. Hun har fremsat forslaget om at indføre en uagtsom voldtægtsparagraf, fordi hun mener, det skal være nemmere at straffe for voldtægt i sager, hvor ofret ikke har kæmpet imod, men tydeligvis var under tvang.

Synes du stadig efter dagens høring, at der er behov for en uagtsom voldtægtsparagraf?
- Ja, det synes jeg. Erfaringer fra Norge viser, at det betyder, flere anmelder det. Det er en rigtig god idé, fordi det betyder, at man bliver set som offer, og at man får den hjælp man skal bruge, og det er faktisk ret vigtigt for de her kvinder i forhold til at komme videre, siger Karina Lorentzen og tilføjer:

- Det vil give flere afvisninger, men det vil også give flere domme.

Ifølge Flemming Balvig, professor i retssociologi, der har forsket i voldtægtssager, er der omkring 1000 voldtægter om året i Danmark. Ud af disse er der 440, der henvender sig til politiet, mens 560 holder det for sig selv. Dertil kommer et ukendt mørketal, forklarer han.

De mørketal vil Karina Lorentzen have frem i lyset.

- Jeg vil gerne have flyttet nogle af mørketallene over som anmeldelser. Det er en vigtig selvstændig pointe. Men jeg synes også, det er vigtigt, at flere får sat det punktum, at det ender med en dom. Det er en af de ting, det her også vil bevirke.

Er nuværende lovgivning god nok?
Man skal straffe uagtsomme voldtægter, men det kan man allerede med den nuværende lovgivning, mener bistandsadvokat Helle Hald. Derfor er hun ikke tilhænger af at indføre paragraffen. I stedet mener hun, domstolene skal gøre ”bedre brug” af den allerede eksisterende lovgivning.

- Domstolene kunne godt vågne lidt op.

- Det, der skal til, er en holdningsændring, siger hun.

Bør man ikke bare indskærpe over for domstolene, at de skal gøre bedre brug af den nuværende lovgivning?
- Jeg tror sådan set, det vil have meget større selvstændig signalværdi, hvis det står indskrevet i lovgivningen, at det ER sådan, det er. Og vi kan også høre, at meget af det, man er oppe imod, er nogle fordomme og forventninger til seksuel moral. Selvom vores domstolssystem er upartisk og neutralt, så er hele systemet gennemsyret af det her syn på, hvordan man bør opføre sig, eller om man selv var lidt uden om, at man blev voldtaget, siger Karina Lorentzen.

En anden bekymring i panelet er, om paragraffen vil have den konsekvens, at uskyldige mænd bliver dømt.

Det mener advokat Jytte Lindgård ikke, man skal være nervøs for:

- Enhver tvivl skal komme gerningsmanden til gode, men det tror jeg også sagtens, den kan, hvis vi indfører en bestemmelse om uagtsom voldtægt, fortæller hun.

Der skal strammes op hos politiet
Flere af paneldeltagerne pegede på to helt centrale problemer i voldtægtssager: At politiet ikke altid tager imod anmeldelser, og at politiet ikke får ringet efter en bistandsadvokat til ofret med det samme – eller at bistandsadvokaten ikke gider møde op hos politiet midt om natten, hvor de fleste voldtægter foregår.

Det er Karina Lorentzen opmærksom på.

- Der er også brug for en masse andet end uagtsom voldtægtsparagraffen. Fx at politiet i det hele taget tager imod anmeldelser. Det er jo chokerende, at de (paneldeltagerne red.) samstemmende siger, at det gør politiet ikke. Det er noget af det mest slående i dag, for det betyder jo, at der er et offer, der aldrig nogensinde bliver mødt, anerkendt, får erstatning og behandling. Det, synes jeg, er et voldsomt svigt af de her kvinder.

- En ting er, at vi nok aldrig når dertil, hvor vi får alle sammen dømt – og det skal vi heller ikke, der hvor der er tvivl – men at de får en kold afvisning af systemet fra første møde, det, synes jeg, er virkelig, virkelig bekymrende, siger hun til ALTfordamerne.dk.

Kun 3 procent af de kvinder, der møder op på politistationen for at anmelde en voldtægt, får beskikket en advokat med det samme, viser Flemming Balvigs forskning. Andre undersøgelser har vist, at en advokat er altafgørende for, at sagen ender med en dom til gerningsmanden. Faktisk fordobles antallet af domme, når ofret har haft en bistandsadvokat fra start af.

- Der skal laves en vagtordning, så der er erfarne efterforskere. Det er vigtigt, at vi får strammet op, så der bliver tildelt en bistandsadvokat med det samme, for det har betydning for, om man får en dom i sidste ende. Og så er det vigtigt, at der bliver mere specialiserede tilbud til de pårørende. Mange af dem er unge piger, og deres forældre bliver næsten lige så traumatiserede som den unge, der har været ude for det her. De skal have hjælp, men det skal de unge selvfølgelig også.

Karina Lorentzen forventer, at forslaget vil blive behandlet i januar. Og så går forhandlingerne i gang.

- Alle de mere bløde forslag om, hvordan vi skal behandle ofrene, kan jeg ikke se de store politiske uenigheder i. Men jeg er godt klar over, at uagtsomt voldtægtsbegrebet er kontroversielt, og jeg tror, det bliver svært at skaffe opbakning til det, men det vigtigste er, at vi har nogle ting, vi kan gå videre med, så vi kan hjælpe de her kvinder, siger hun.

LÆS OGSÅ: Voldtægtsofrenes advokat: "Det er aldrig din skyld"

LÆS OGSÅ: Dét kom der ud af ALT for damernes voldtægtsdebat

LÆS OGSÅ: Voldtaget - hvorfor går gerningsmanden fri?

Se, hvad vi ellers skriver om: Samfund