Sund “chokolade”-mousse
SPONSORERET indhold

Sund “chokolade”-mousse

Af:: Ditte Ingemann
11. apr. 2014 | Livsstil | ALT for damerne


I stedet for den traditionelle chokolademousse har jeg lavet en sundere version med kakao og avocado. Moussen får en rigtig cremet og lækker konsistens, og smager skønt af avocado. Moussen er både fri for mælkeprodukter og tilsat sukker, men jeg garanterer, at den smager rigtig dejligt alligevel, og dine gæster opdager aldrig, at den er lavet uden chokolade og fløde.


Kakaomousse med avocado, 4 personer

Ingredienser:
2 modne avocadoer
6-8 friske dadler uden sten
1 tsk ren vaniljepulver
3 spsk god kakaopulver

Pynt:
2 spsk kakaonibs
friske hindbær

Sådan gør du:
Halvér avocadoerne, og fjern stenene. Kom avokado-kødet i en foodprocessor sammen med små stykker dadler, vanilje og kakaopulver.

Blend det hele sammen, til det har en glat og cremet konsistens, smag til.

Anret moussen i skåle, og stil dem på køl i ca. 2 timer. Inden servering pyntes moussen med kakaonibs og friske hindbær.


Ny dessertbog:
Få flere lækre opskrifter på i Ditte Ingemanns nye bog "Sunde Søde Sager fra The Food Club", forlaget Gyldendal. Læs mere her.