bryllup invitation
SPONSORERET indhold

Svar i tide

Hvad er mere irriterende, end når en gæst sender sit svar efter SU-tidsfristen?

Af: Linn Merete Rognø Foto: Alamy
01. sep. 2015 | Livsstil | ALT for damerne

Ja, gæsterne kan irritere brudeparret allerede flere måneder før den endelige fest.

- Gæsterne skal reagere på invitationen inden den angivne SU-frist. Allerede i din tilbagemelding bør du nævne, hvis du fx ikke kan tåle bestemte råvarer, er vegetar eller har brug for et ammerum, siger Silje Glenne, der driver Glennewedding AS sammen med Gry Glenne til Kvinneguiden.

Charlotte Lovise Morits, redaktør på Ditt Bryllup, mener, at det er decideret uhøfligt ikke at svare på invitationen, inden fristen udløber.

- Det er noget, gæsterne bør gøre. Men der er nogle, der ikke handler i tide, bør man som brudepar henvende sig for at sikre, at de rent faktisk har modtaget invitationen. Det kan ske, at den ikke er kommet frem. Og gør det i en venlig tone, så der ikke opstår dårlig stemning forud for brylluppet. Det er i orden at sende en sms eller mail med sit svar, medmindre andet er anført, siger Charlotte Lovise Morits.

Nina Asbjørnsen, general manager hos Lovely Bryllup & Events AS, ved, at der altid er nogle, der ikke reagerer inden for tidsfristen.

- Jeg synes, det er i orden at give besked via sms eller mail. Der er ofte et telefonnummer og en mailadresse angivet i invitationen. Hvis en person ikke har reageret på henvendelsen i tide, bør vedkommende få en reminder - det er ok at få gæstelisten på plads 1-2 måneder før selve brylluppet, siger Nina Asbjørnsen.

Silje Glenne mener, at det er en skam, at nogle ikke reagerer inden den fastsatte SU-dato. Det gør det svært for brudeparret at vurdere, hvor mange gæster der deltager i begivenheden.

- Vi mærker, at ældre gæster, som eventuelt selv har erfaring med at afholde bryllup, svarer hurtigst, siger hun.

Denne artikel blev oprindelig bragt hos Kvinneguiden, kikk.no

KLIK HER: 10 ting du aldrig må gøre som bryllupsgæst