Tina Dickow om at...
... skrive med sine fans på FB:
– Det giver mig ekstremt meget at være i kontakt med mine fans. Det er nærmest en følelse af venskab efterhånden. Jeg har lidt en følelse af at skrive til en god ven. Og det, tror jeg, giver mig meget, når jeg skal på scenen – at jeg føler, der sidder en masse venner derude. At jeg har en rigtig god tro på, at vi vil hinanden det bedste. Vi kender hinanden. Det er en form for indforståethed over det, som jeg synes, er ret fed. Vi er lidt i øjenhøjde.
– Det er en fantastisk mulighed for at brede spektret lidt ud, gøre historien lidt større. Indimellem får jeg også afløb for en lille smule humor, som ikke er i musikken – og som også gør, at jeg til koncerterne kan få lov at stå og være en anelse indforstået humoristisk, uden at det kommer bag på folk. Der har vi allerede gang i noget på forhånd – den side af hinanden kender vi godt.
– Tre uger op til brylluppet uploadede jeg et billede af kirken og opfordrede folk til at komme med gode råde eller sjove historier i forbindelse med den store dag. Og helt vildt mange skrev: "Gå nu langsomt ned ad det kirkegulv! Det er så hurtigt overstået – nyd det!". Jeg sad og fældede en tåre og tænkte, "Gud nej, hvor er det stort!"Og garanteret rigtigt. Man skal huske at nyde det. Og jeg tænker: bare jeg kan lade være med at hulke hele vejen op til alteret!
... stå over for et muligt større gennembrud:
– "Whispers" er faktisk min mest ambitiøse udgivelse til dato – med de største muskler bag. Jeg har altid udgivet på mit eget lille selskab med forskellige distributører rundt om i de forskellige lande, og det har fungeret rigtig fint. Men det betyder også, at man ikke rigtigt rykker igennem, man plejer bare sine små afgrøder.
– Denne gang er det også via mit eget selskab – ingen har blandet sig i, hvad jeg har lavet eller fået noget at høre, før jeg var klar, men modsat tidligere er der nu ét stort selskab, der tager sig af hele verden undtagen Danmark. For første gang sidder der en hel masse folk i London og USA og Berlin osv. og rykker på det sammen. Ganske enkelt fordi reaktionerne på musikken simpelthen er bedre end de nogensinde har været. Der sidder nogen og tror på det. De tror, der kommer hul igennem, hvis jeg lægger arbejdet i. Og den timing er jo ironisk og irriterende. Nu har jeg haft al tid i verden de sidste ti år, og nu har jeg faktisk to børn, og så kommer de og siger, at det er nu, det skal være!
– Jeg har touret en del rundt, så dybest set ved jeg heldigvis også, at det ikke er noget, der kommer til at ændre mit liv og gøre mig mere lykkelig. Den ro har jeg. Samtidig er det også en svær beslutning at sige, "nej tak, det mangler jeg ikke i mit liv" – ligesom det er svært at sige til sine trofaste og entusiastiske samarbejdspartnere, at man ikke giver det alt. Så indtil videre spiller jeg med og forsøger at få det arrangeret, så det ikke går ud over den ro, jeg har fundet med mine børn og min mand.
... farve sit hår:
– Jeg har ikke set min naturlige hårfarve, siden jeg var 18. Men jeg er ikke så lys længere. I dag farver jeg bare mit hår selv med øko-farve – bare det inderste og trækker det lidt ud. I forbindelse med graviditet og amning har jeg selvfølgelig holdt meget igen.
– Jeg troede faktisk, at jeg ville springe ud med min naturlige hårfarve i forbindelse med det her album. Jeg lod nakken være, og den var mørkere, end jeg lige regnede med. Jeg talte også med forskellige frisører og folk om, hvordan de mente, mine fans ville reagere, eller hvorvidt mit brand ville tage skade af det. Danskerne ville måske nok være cool med det og måske nok også synes, at lidt forandring var på sin plads. Men det ville formentlig ikke være nogen god idé i forhold til tyskerne, som godt kan lide den skandinaviske lette tone. Jeg har hørt, at processen kan være svær at styre, så jeg tør sgu ikke rigtig, selvom jeg er træt af at gå og farve det. Men mit hår er også mit brand. På godt og ondt.
– Jeg interesserer mig meget lidt for hår desværre. Når jeg har været i bad, friserer jeg det ikke, det ryger bare op i en knold og bliver siddende der – helt fugleredeagtigt.
LÆS OGSÅ: Dot: "Jeg mistede mange venner, da jeg valgte Morten"
