Lone Aburas imponerer med sin nyeste udgivelse. Læs anmeldelsen sidst i artiklen.
Af: Louise Engelst, Anna Pia Holmgaard og Julie Møller Foto: Allan Toft, diverse Af: Louise Engelst, Anna Pia Holmgaard og Julie Møller Foto: Allan Toft, diverse
Detektiv Lena Adams og hendes mand overfaldes i deres eget hjem. Hvem står bag det frygtelige overfald på de to politibetjente? Har det noget at gøre med Lenas seneste razzia, eller har en af dem rodet sig ud i snavs med den kriminelle verden? "I skjul" er en del af Karin Slaughters Grant Country serie og selvom der henvises til tidligere hændelser, kan bogen sagtens læses alene. Slaughter er god til at køre rundt med læseren, så man hele tiden er i tvivl om, hvem man kan holde med, og hvem der ikke har helt rent mel i posen. Er man til Slaughters tidligere bøger, er også denne klart en bog, man skal have læst. Le
Adela er smuk som et Botticelli-maleri. Hun er desuden fattig som de rotter, der huserer i hendes præstefars kirke, og og så god, at hun fodrer spurvene uden for vinduet, selv om hun selv er sulten. En sand heltinde i Fay Weldons anden bog i den planlagte trilogi, "Kærlighed og arv", der foregår i et herskab og tjenestefolk-univers i England omkring 1900-tallet. Det er vitterlig underholdende. Der er velgørende krasbørstighed i Weldons tilgang til forholdene mellem kønnene, til kontrasterne mellem rig og fattig og samfundets opbygning, hvor facade er alt. Så det vækker mildt sagt opsigt, da den skønne Adela forelsker sig i en fattig fyr. Det er stærkt underholdende sædeskildring og fornem satire, uden at blive bittert. Fortællleren Fay er i storform – som altid, fristes man til at sige. ap
Så sørgeligt præcist
"Politisk Roman"
Af Lone Aburas
Gyldendal, 144 sider, 200 kr.
De mødtes under en rodbehanding. Kan det næsten være mere sigende? Pinefuldt, nødvendigt, glædesforladt. Robert og Rebecca er således ikke ligefrem velsignede af omstændighederne i deres parforhold. Hver især fraskilte, hver især med børn, der er ved at blive voksne – hver især i gang med at finde et eller andet sted, hvor de kan mærke sig selv. Det lykkes lidt bedre for Robert end for Rebecca, han vil nemlig gerne være noget for en flygtning. Rebecca er mere ligeglad, og hun kan godt se, at det er uholdbart i længden. Men lige nu orker hun bare ikke at engagere sig.
Tonen i Lone Aburas roman om første verdens problemer og ditto liv er spids. Trist. Sarkastisk uden at være dømmende. Eftertankevækkende og ja, morsom. Var det det, vi ville med livet? Have et sted at gå hen og spise, sove og gå på toilettet og ind imellem have "en form for samleje", som hun så præcist beskriver det moderne følelsesliv? Rebecca tvinges til at forholde sig. Det er bragende godt skildret og sørgeligt, så sørgeligt aktuelt. ap
På denne side finder du alle vores seneste og bedste artikler med stærke mennesker, der har truffet spændende valg i livet.
Læs med om aktuelle emner og tendenser i samfundet. Få også inpiration og gode råd om parforhold, økonomi og jobskifter. Og søger du altid gode tips til din næste spiseoplevelse, kulturbegivenhed eller rejse?
Så er du havnet det rigtige sted.
For vi elsker at skrive om stort og småt i livet og hverdagen, så vi kan blive klogere, overraskede og måske (lidt) forbedrede udgaver af os selv!
Derfor kan du her finde artikler om alt det, der vedrører dit og mit liv. Hver eneste dag giver vi dig de nyeste tendenser og bedste tips på livsstilsfronten:
Fra det svære og tabubelagte til vigtige debatter eller sjove trends her og nu. Fra det nære og personlige til det store, underholdende og drømmende.
Uanset om du er på jagt efter et modigt karriereskifte, om du vil forstå andre mennesker bedre, du søger nye måder at beskue livet på, vil finde en god bog, podcast eller tv-serie, om du søger råd om kærlighed eller søger den perfekte gaveidé. Du kan finde nyt om det hele på siden her.
For vi bestræber os på at give dig de bedste artikler, der kan hjælpe til at gøre din hverdag lettere - og inspirere dig til at drømme større.