Ugens bøger: Et bidsk og bittersødt portræt af kvinder 40+

Sex, sandheder og sammenbrud

Af Marianne Eilenberger

Gads Forlag, 192 sider, 200 kr.

Hvor HAR man bare læst mange kvinder fortælle om sig selv de seneste 10 år, ikke? I klummer, artikler, hele bøger, i uendelige kommentarspor og på frelste cybernetværk. Om børn, boliger, politik, sex og økofrugt, om mænd, men mest af alt sig selv. På den måde var jeg træt på forhånd, da Marianne Eilenbergers nye bog lyste gult på bordet. Som i lige før rød: stop, stop! Men hvor er det dejligt at blive overrasket. Af uprætentiøse, men præcise røvfulde med selvironi i modne mængder. Og nyde den velgørende modvægt til cougarhysteriet og mødrehellighed. Til ævl om olier og ti år yngre på ti dage. Bidsk og bittersødt portræt af samfund og kvinder fyrreplus med intelligent indspark til liiige at trække vejret, når selvfedmen tager over. Jantelovsagtigt? Jeg kan li' det, så. ap

Hårdtslående actionbrag

"Djævlens eliksir"

Af Raymond Khoury

Cicero, 368 sider, 299,95 kr.

I "Djævlens eliksir" følger man for tredje gang FBI-agenten Sean Reillys og hans mange prøvelser, denne gang i kampen mod de mexicanske narkokarteller. Som i de to første bøger smyger historien sig ind og ud mellem fortid og nutid, hvilket fungerer rigtig godt. Bogen har narkokarteller og den medfølgende vold som omdrejningspunkt, men der går lige lidt for meget vold, død og ødelæggelse i bogen, især i slutningen. Raymond Khoury er rigtig dygtig til at bygge plottet og spændingen op, så det er ærgerligt, at der skal gå for meget actionhelt i bogen. Men hvis man er til en blanding af historie og action, er dette den helt rigtige bog. Bogen kan sagtens læses uden kendskab til de to foregående romaner. el

Piksvingeridiotens personlige deroute

"Førsteelskeren"

Af Leonora Christina Skov

Politikens Forlag, 312 sider

Nat Kaminsky blev i halvfemserne verdenskendt for sin storsælgende erotiktrilogi. Han har for længst haft sin storhedstid og bevæger sig nu hastigt mod undergangen - i hvert fald i fiktionens verden. Leonora Christina Skov har taget den brede pensel i brug. Hr. Kaminski får tværet et sexistisk og selvoptaget gemyt ud over sig. Ord som "fucker" og "piksvingeridiot" dryppes helt naturligt ud over fortællingen, mens diverse personlige dagsordner langsomt trænger ind bag figurernes blanke øjne.

Irritationen er dominerende. Forlag, forstadsfruer, forfattermiljøet, feministkritiske røster og pigebørn i provinsen, der bliver kaldt for "Philippa". Det hele sættes for skud, og som læser savner man at få udfoldet karaktererne og handlingen. I stedet får man forfatterens dagsordner. knj