Du har været sammen med din mand i næsten 30 år. Hvad er det vigtigste, du har lært om kærlighed i et langt forhold?

"Når det for vores vedkommende er et 30-årigt forhold, så kan man ikke undgå, at man udvikler sig undervejs – både i takt med alderen, sammen som par og som person alene. 

Men der sker en individuel livsudvikling under alle omstændigheder. Og jeg tror, at det vigtigste, jeg har lært om kærlighed i et langt forhold, er at holde fast i netop dén individualitet. 

LÆS OGSÅ

Drabsefterforsker: ”Vores sager er ikke spændende, de er brutale og voldsomme”

Drabsefterforsker Martin Wittrup Enggaard forstår godt, at krimigenren har opnået en enorm popularitet. Dog oplever han, at der følger en forsimplet og fordomsfuld opfattelse af faget med – men løsningen skal findes indefra.

Værdien i et godt og sundt forhold ligger i høj grad i vores forskelligheder. Det er vigtigt, at vi ikke glemmer, hvem vi er, og hvad vi drømmer om. Det, at vi kan spejle os i hinandens forskelligheder, er med til, at vi hele tiden udvikler os – sammen og hver for sig. 

Og det, tror jeg, er grundkernen i mange lange forhold."

Hvad kan man gøre for at få kærligheden til at holde?

"Vi har været rigtig gode til at kæmpe for vores forhold. Ingen af os giver hurtigt op på nogen områder i livet, så vi har været gode til at tage de udfordringer, der måtte komme, i stedet for at flygte fra dem. 

Det kræver selvfølgelig et enormt mod, tålmodighed og udholdenhed, men når den ægte, dybe kærlighed er der, så er den værd at kæmpe for. 

Jeg tror ikke på, at man nødvendigvis finder noget, der er lettere eller bedre et andet sted – græsset er grønnest der, hvor man vander det. Det er der, hvor man tør arbejde for det og indgå kompromisser. 

Og så handler det igen i høj grad om at acceptere hinandens forskelligheder og derfra finde et fælles ståsted."

Hvordan har dit syn på kærlighed forandret sig gennem årene?

"Jeg føler mig meget heldig, at jeg har mødt det menneske, som jeg elsker, forholdsvis tidligt i mit liv. Jeg var 25, da jeg mødte Peter, og der er 13 års aldersforskel mellem os. 

Dengang vidste jeg ikke meget om, hvem jeg var, eller hvad jeg ville rent fagligt, så det var let bare at læne mig op ad Peter. Men jo ældre jeg er blevet, jo større er lysten til uafhængighed blevet – både følelsesmæssigt og økonomisk. 

Det er vigtigt for mig, at jeg kan stå selv, for at vores kærlighed kan blomstre helt rent. På den måde kan vi stå overfor hinanden som hele mennesker og ikke som to garnnøgler, der er viklet fuldstændig ind i hinanden. 

LÆS OGSÅ

Rikke Eberhardt Isen har opdaget en ærgerlig tendens i sin generation

Hele vejen rundt: Der findes omveje, afveje, lige veje og genveje. Kommandoveje og veje til hjertet. Vi spørger kendte kvinder om deres veje rundt i livet.

Og på det område er Peter fantastisk, for han har altid støttet mig i og opfordret mig til at kunne stå på egne ben."

Hvad betyder alder for dig: Mærker du, at du er blevet ældre?

"Jeg er rigtig, rigtig glad for min alder og føler endelig, at jeg er et sted, hvor jeg hviler i mig selv. Rent fagligt har jeg altid været ret nervøs for at nå den alder, jeg har nu, fordi der bare ikke er lige så mange store, gode roller til kvinder på min alder. 

Men jeg er blevet overrasket over, at det tilsyneladende har været lige omvendt for mig. 

Det havde jeg slet ikke forventet, og det er jeg meget taknemmelig for. 

Men jeg tror også, det er godt, at det først er nu, jeg får så store roller, fordi jeg som ung var meget flyvsk og slet ikke et lige så samlet menneske, som jeg er nu. Jeg elsker at gå i dybden med et materiale, og jeg værdsætter virkelig mit arbejde på en helt anden måde i dag. 

Og så har jeg simpelthen bare lært mine egne grænser at kende og lært at sige fra – endelig."

Hvad har været det mest overraskende ved at blive ældre?

"Rent fysisk er jeg godt nok blevet overrasket. I dag er vi heldigvis blevet enormt åbne omkring det at gå i overgangsalderen, men jeg gik i overgangsalderen lidt inden, der kom det her massive fokus på det. Og jeg var simpelthen i chok over, hvor meget min krop pludselig ændrede sig. 

Jeg er ikke specielt forfængelig og har intet imod rynker, men jeg havde for eksempel virkelig svært ved at acceptere, at min hud pludselig blev helt slap. Og den der ungdommelige, slanke krop, som jeg aldrig har skullet kæmpe for, lige meget hvor mange kager jeg spiste, forsvandt. 

LÆS OGSÅ

Camila og Niels gik Caminoen - og fandt kærligheden

Mange par træffer hinanden via datingapps – men følelserne kan skam også stadig blomstre op i den virkelige verden, hvor uventede møder forvandles til stor kærlighed. Mød tre par, som fandt hinanden, lige der hvor de mindst havde troet det.

Nu har jeg dobbelthage og appelsinhud over hele kroppen, og det kan jeg godt mærke, at jeg stadig har lidt svært ved at omfavne, selvom jeg ville ønske, jeg kunne. 

For jeg vil virkelig gerne slå et slag for, at vi skal elske vores krop, som den er – hele livet. Det er en kliché, men kroppen udtrykker jo ”bare” et levet liv, og det skal vi da være dybt taknemmelige for. Og alligevel er jeg altså endnu ikke helt selv landet i den accept af min egen krop, selvom det bør være helt naturligt at sige ”Nå ja, sådan ser man ud, når man bliver ældre, og det er OGSÅ flot”. 

Og det er et dilemma."

Hvordan det?

"Dybest set tror jeg, det handler om, at det er svært at acceptere sit eget forfald. For forfald ender altid i døden – det er jo uundgåeligt. Så når man accepterer sit eget forfald, accepterer man også, at man skal dø en dag. 

Jo flere rynker man får, og jo mere slap ens hud bliver, jo tættere er man på døden. 

Måske er det derfor, det er så svært at finde ro i, at ens krop ældes, og derfor, at man krampagtigt holder fast i ungdommen."