Tusindvis af danskere
har allerede gjort det, og
tusindvis vil gøre det i den
kommende tid: Opretter en
fremtidsfuldmagt.
Bag den
anonyme betegnelse gemmer sig nemlig din ret til at
bestemme, hvem der skal tage over, hvis du ikke længere er i
stand til at tage beslutninger
på egne vegne.
Det kan være, du får en
blodprop i hjernen, falder
på din cykel og slår hovedet
alvorligt, eller du kan blive
dement. Alle alvorlige scenarier, som vi ikke har lyst til at
se os selv i. Eftersom ingen
af os kender fremtiden, kan
vi kun satse på det bedste og
sikre os med en fremtidsfuldmagt.
"En fremtidsfuldmagt er,
at man udpeger den person,
som man tænker er bedst
egnet til at tage beslutninger
for én om økonomi og personlige forhold, hvis man bliver
inhabil og ude af stand til at
varetage egne interesser. Det
er ikke et testamente, men
en nøgle, der låser op for, at
en anden person må handle
på ens vegne i forhold til banken, sundhedspersonale,
ejendomsmæglere og andre," forklarer advokat Ulrik Grønborg.
Kort fortalt
- Fremtidsfuldmagten
gælder først, når du
er mentalt ude af stand til at
tage beslutninger
En fremtidsfuldmagt kan ikke
iværksættes alene på grund af
fysisk sygdom eller funktionsnedsættelse. Det er en betingelse, at du er mentalt svækket.
Derfor er det vigtigt at oprette
fremtidsfuldmagten, inden du
rammes af sygdom som svær
demens eller blodprop i hjernen.
- Det sker også for yngre
– og det går stærkt
Mange tænker først på fremtidsfuldmagt som noget for ældre.
Men også unge mennesker
kan blive ramt af ulykker eller
sygdom, der gør dem ude af
stand til at handle selv. Og så er
det for sent, hvis papirerne ikke
er i orden.
- Det er nemt
– men ikke simpelt
Det er muligt at formulere en
fremtidsfuldmagt selv – men det
er ikke uden risici. Gør-det-selvløsninger kan være for upræcise
og bliver senere afvist, fordi
det ikke tydeligt fremgår, hvilke
forhold fuldmagten dækker, og
hvilke beføjelser den udpegede
fuldmægtig skal have.
Han har bistået med udfærdigelse af flere hundrede
fremtidsfuldmagter og ser
dem som en forsikring, man
forhåbentlig aldrig får brug
for.
"Man skal have lægens ord
for, at nu er den helt gal, og
du kan ikke længere varetage
dine egne interesser. Så kan
den fremtidsfuldmagt, som
du i god tid har lavet, tages
frem.
De tre ord ”i god tid” er
afgørende her.
Der kan nemlig opstå den
problemstilling, at fremtidsfuldmagten er oprettet for
sent, og fuldmagtsgiveren var
”for syg”, da den blev oprettet.
Folk har klaget over, at en
fremtidsfuldmagt blev afvist,
men har ikke fået medhold
hos Civilstyrelsen, som hører
under Justitsministeriet. Det
er sket, fordi myndighederne
har vurderet, "at fuldmagtsgiver på tidspunktet for oprettelsen ikke var i stand til at
handle fornuftsmæssigt"."
Ulrik Grønborg fortæller,
at det typiske forløb er, at en
fremtidsfuldmagt er oprettet
og vedkendt for notar (for at
være retsligt gyldig).
Men den
lægeerklæring, der sendes til
Familieretshuset, i forbindelse med at man anmoder
om, at den sættes i kraft,
viser, at fuldmagtsgiver på
tidspunktet for vedkendelse
hos notaren var ude af stand
til at forstå betydningen af
sine handlinger og altså ikke
var ved sine fulde fem.
Det er
derfor, det kan blive for sent
med en fremtidsfuldmagt.
For gavmild
Advokat Ulrik Grønborg
understreger, at en fremtidsfuldmagt er noget, du laver
for dine pårørendes skyld.
"Din partner, dine
børn og andre
nærtstående
får det lettere
med en fremtidsfuldmagt fra
dig. Hvis huset også står i dit
navn, og du bliver dement,
er det praktisk at have legitimation i forhold til praktiske
anliggender.
Din ægtefælle
kan blive i huset og disponere
over jeres fælles forhold.
Hvis du gerne vil sikre, at
dine børn og
børnebørn
kan få del i
dine penge,
mens du
lever, kan du
i en fremtidsfuldmagt bestemme, at fuldmagtsindehaveren kan give
(penge)gaver.
Når fremtidsfuldmagten afvises
Ulrik Grønborg har gennem
aktindsigt fået kendskab til flere
afgørelser, hvor fremtidsfuldmagter er blevet afvist.
I én sag blev en fremtidsfuldmagt
afvist, fordi fuldmagtsgiver kort
efter oprettelsen gennemgik en
demenstest, som viste svær kognitiv svækkelse.
Lægen vurderede,
at fuldmagtsgiver på testtidspunktet ikke forstod betydningen af
fuldmagten. Da lægeerklæringen
blev fremsendt sammen med
anmodningen om ikraftsættelse,
fandt både Familieretshuset og
Civilstyrelsen det usandsynligt,
at fuldmagtsgiver havde været i
stand til at handle fornuftsmæssigt, da fuldmagten blev oprettet
hos notaren blot en måned før
demenstesten.
Derfor blev fremtidsfuldmagten ikke sat i kraft.
Det kan også
være et arveforskud, som du plejer at berige dem med, som
kan sikres.
"Man kan tænke, at det er
en niche, men den er ikke så
lille endda, for dels er der en
del velhavende pensionister,
men der er også mange ældre,
der bruger så få penge, at der
bliver sparet op, selvom personen ikke er rig, og dermed er der penge at give af, så at
sige," forklarer advokaten.
Han fortæller, at der har
været tilfælde, hvor fuldmagtsindehavere er gået for
vidt, eksempelvis ved at sælge
den ældres hus til sig selv.
Men loven forbyder, at man
begunstiger sig selv.
"Hvis de, der har fremtidsfuldmagter, bliver for grådige eller fristet til at bruge
for mange penge, så bliver
de bremset. For det er ikke
meningen med loven. Der
er indbygget nogle sikkerhedsventiler, og også meget
gavmilde fuldmagtsgivere vil
få den slags bestemmelser
afvist. Der er faktisk grænser.
Selv hvis man føler sig mere
gavmild, end loven foreskriver," forklarer Ulrik Grønborg.
Tre modeller
Advokaten understreger, at
der er nogle valg, man skal
tage stilling til, når man
opretter en
fremtidsfuldmagt.
Pas på fejl
Advokat Ulrik Grønborg fortæller, at der kan være indholdsmæssige fejl i en fuldmagt som
betyder, at den ikke kan træde i
kraft.
I en sag stod der følgende
i fremtidsfuldmagten: “Mine
fremtidsfuldmægtige må give
pengegaver til mine nærmeste
(børn, børnebørn og svigerbørn).”
Civilstyrelsen vurderede,
at der ikke var tilstrækkelige
oplysninger i fremtidsfuldmagten om gavernes størrelse,
hyppighed eller nærmere
afgrænsning og stadfæstede
Familieretshusets afslag på at
sætte denne bestemmelse i
fuldmagten i kraft.
"Der er
den klassiske model,
hvor man går til en advokat,
som udarbejder fremtidsfuldmagten. Det kræver både tid,
penge og transport, men til
gengæld får man grundighed,
juridisk rådgivning og en
løsning, der er tilpasset ens
konkrete behov.
Så er der muligheden for
selv at udfylde en blanket fra
nettet.
Det er billigt og lettilgængeligt, men indebærer en
risiko for fejl og uklarheder,
som først opdages, når fuldmagten skal anvendes. Midt
imellem ligger den model,
som flere advokater tilbyder:
rådgivning via mail og telefon. Her har klienten forinden sendt alle nødvendige
oplysninger, hvilket sparer advokatens tid.
Det foregår
typisk til faste priser – så
der ikke er et taxameter, der
løber løbsk," siger Ulrik Grønborg og tilføjer: "Som advokat skal man
ikke bare være pennefører.
Man skal også give modspil og stille de nødvendige
spørgsmål.
Folk har meget
forskellige liv. Jo mere komplekse familie- og formueforhold, jo større
er behovet for
at tænke det
grundigt igennem. Set fra
en rådgivers
synsvinkel kræver det ofte
mere detaljeret arbejde med
at formulere fremtidsfuldmagten."
Husk notaren
Ulrik Grønborg laver flest
fremtidsfuldmagter for folk
over 60 år.
3 grunde til at få den lavet
Der kan være forskellige årsager
til at få en fremtidsfuldmagt.
Vi
har talt med tre personer, som
alle har deres personlige grunde:
- En kvinde og hendes mand
har fået lavet en fremtidsfuldmagt, fordi de så, hvordan hans
mor blev dement, og faderen
ikke kunne disponere over deres
fælles hus og aktiver, fordi han
ikke havde fuldmagt til at gøre
det.
- Et par omkring 50 år fortæller,
at de har lavet en fremtidsfuldmagt for at sikre den anden,
som – i værste fald – står med
ansvaret for deres fælles børn
under 18 år, og skal kunne
disponere frit.
- En enlig kvinde på 79 vil
sikre sig, at hendes tre børn har
fuldmagt, og at de er ligestillet i
beslutningerne.
Man kan selv bestemme om det
er alle ens børn, blot et enkelt
– eller måske nogle helt andre,
man giver fremtidsfuldmagten til.
"I den alder bliver mange
mere bevidste om egen
dødelighed og risikoen for
demens. Men der er intet til hinder for at oprette en
fremtidsfuldmagt tidligere i
livet.
Det er en slags plan B og
handler mere om livsomstændigheder end om alder. Hvis
man eksempelvis har en gård
eller driver virksomhed, kan
det være afgørende, at nogen
har mulighed for at tage
over. Ved at udpege en fuldmagtsindehaver som beslutningstager i tide, undgår man
uklarhed om, hvem der har
ret til at handle."
"Juridisk er der stor forskel på, om de nærmeste blot
skal høres, eller om de skal
være med i beslutningen. Ved
selv at tage stilling – og sige
“du er den” – kan man forebygge konflikter mellem
pårørende. Mange forældre
er dog tilbageholdende med
at pege på ét barn frem for
et andet og vælger i stedet at
sidestille søskende og håbe, at
de kan blive enige," siger han.
"Sidst, men afgørende: Husk
at møde op hos notaren. Det
er ikke nok at oprette fremtidsfuldmagten med MitID.
Den er først gyldig, når den er
bekræftet hos en notar!"
Få mere at vide
Familieretshuset behandler overordnet sager om brud og overgange
i familien, og det er Familieretshusets opgave at behandle sager,
som handler om familien i bred forstand såsom værgemål, adoption,
separation m.v.
Se familieretshuset.dk, hvor du kan læse mere om fremtidsfuldmagten.