Et ældre par sidder og kigger på nogle papirer.

Har du brug for en fremtidsfuldmagt? Her er advokatens gode råd

154.371 danskere oprettede en fremtidsfuldmagt sidste år – og det er der god grund til. Alligevel kommer mange for sent i gang. I en fremtidsfuldmagt bestemmer du, hvem der skal træffe beslutninger på dine vegne, hvis du på et tidspunkt ikke selv er i stand til det.

hjemmet logo farve

Tusindvis af danskere har allerede gjort det, og tusindvis vil gøre det i den kommende tid: Opretter en fremtidsfuldmagt. 

Bag den anonyme betegnelse gemmer sig nemlig din ret til at bestemme, hvem der skal tage over, hvis du ikke længere er i stand til at tage beslutninger på egne vegne. 

Det kan være, du får en blodprop i hjernen, falder på din cykel og slår hovedet alvorligt, eller du kan blive dement. Alle alvorlige scenarier, som vi ikke har lyst til at se os selv i. Eftersom ingen af os kender fremtiden, kan vi kun satse på det bedste og sikre os med en fremtidsfuldmagt. 

"En fremtidsfuldmagt er, at man udpeger den person, som man tænker er bedst egnet til at tage beslutninger for én om økonomi og personlige forhold, hvis man bliver inhabil og ude af stand til at varetage egne interesser. Det er ikke et testamente, men en nøgle, der låser op for, at en anden person må handle på ens vegne i forhold til banken, sundhedspersonale, ejendomsmæglere og andre," forklarer advokat Ulrik Grønborg. 

Kort fortalt

  1. Fremtidsfuldmagten gælder først, når du er mentalt ude af stand til at tage beslutninger En fremtidsfuldmagt kan ikke iværksættes alene på grund af fysisk sygdom eller funktionsnedsættelse. Det er en betingelse, at du er mentalt svækket. Derfor er det vigtigt at oprette fremtidsfuldmagten, inden du rammes af sygdom som svær demens eller blodprop i hjernen. 
  2. Det sker også for yngre – og det går stærkt Mange tænker først på fremtidsfuldmagt som noget for ældre. Men også unge mennesker kan blive ramt af ulykker eller sygdom, der gør dem ude af stand til at handle selv. Og så er det for sent, hvis papirerne ikke er i orden. 
  3. Det er nemt – men ikke simpelt Det er muligt at formulere en fremtidsfuldmagt selv – men det er ikke uden risici. Gør-det-selvløsninger kan være for upræcise og bliver senere afvist, fordi det ikke tydeligt fremgår, hvilke forhold fuldmagten dækker, og hvilke beføjelser den udpegede fuldmægtig skal have.

Han har bistået med udfærdigelse af flere hundrede fremtidsfuldmagter og ser dem som en forsikring, man forhåbentlig aldrig får brug for. 

"Man skal have lægens ord for, at nu er den helt gal, og du kan ikke længere varetage dine egne interesser. Så kan den fremtidsfuldmagt, som du i god tid har lavet, tages frem. De tre ord ”i god tid” er afgørende her. Der kan nemlig opstå den problemstilling, at fremtidsfuldmagten er oprettet for sent, og fuldmagtsgiveren var ”for syg”, da den blev oprettet.

Folk har klaget over, at en fremtidsfuldmagt blev afvist, men har ikke fået medhold hos Civilstyrelsen, som hører under Justitsministeriet. Det er sket, fordi myndighederne har vurderet, "at fuldmagtsgiver på tidspunktet for oprettelsen ikke var i stand til at handle fornuftsmæssigt"."

Ulrik Grønborg fortæller, at det typiske forløb er, at en fremtidsfuldmagt er oprettet og vedkendt for notar (for at være retsligt gyldig). 

Men den lægeerklæring, der sendes til Familieretshuset, i forbindelse med at man anmoder om, at den sættes i kraft, viser, at fuldmagtsgiver på tidspunktet for vedkendelse hos notaren var ude af stand til at forstå betydningen af sine handlinger og altså ikke var ved sine fulde fem. 

Det er derfor, det kan blive for sent med en fremtidsfuldmagt.

For gavmild 

Advokat Ulrik Grønborg understreger, at en fremtidsfuldmagt er noget, du laver for dine pårørendes skyld. 

"Din partner, dine børn og andre nærtstående får det lettere med en fremtidsfuldmagt fra dig. Hvis huset også står i dit navn, og du bliver dement, er det praktisk at have legitimation i forhold til praktiske anliggender. 

Din ægtefælle kan blive i huset og disponere over jeres fælles forhold. Hvis du gerne vil sikre, at dine børn og børnebørn kan få del i dine penge, mens du lever, kan du i en fremtidsfuldmagt bestemme, at fuldmagtsindehaveren kan give (penge)gaver. 

Når fremtidsfuldmagten afvises

Ulrik Grønborg har gennem aktindsigt fået kendskab til flere afgørelser, hvor fremtidsfuldmagter er blevet afvist. 

I én sag blev en fremtidsfuldmagt afvist, fordi fuldmagtsgiver kort efter oprettelsen gennemgik en demenstest, som viste svær kognitiv svækkelse. 

Lægen vurderede, at fuldmagtsgiver på testtidspunktet ikke forstod betydningen af fuldmagten. Da lægeerklæringen blev fremsendt sammen med anmodningen om ikraftsættelse, fandt både Familieretshuset og Civilstyrelsen det usandsynligt, at fuldmagtsgiver havde været i stand til at handle fornuftsmæssigt, da fuldmagten blev oprettet hos notaren blot en måned før demenstesten. 

Derfor blev fremtidsfuldmagten ikke sat i kraft.

Det kan også være et arveforskud, som du plejer at berige dem med, som kan sikres. 

"Man kan tænke, at det er en niche, men den er ikke så lille endda, for dels er der en del velhavende pensionister, men der er også mange ældre, der bruger så få penge, at der bliver sparet op, selvom personen ikke er rig, og dermed er der penge at give af, så at sige," forklarer advokaten. 

Han fortæller, at der har været tilfælde, hvor fuldmagtsindehavere er gået for vidt, eksempelvis ved at sælge den ældres hus til sig selv. Men loven forbyder, at man begunstiger sig selv. 

"Hvis de, der har fremtidsfuldmagter, bliver for grådige eller fristet til at bruge for mange penge, så bliver de bremset. For det er ikke meningen med loven. Der er indbygget nogle sikkerhedsventiler, og også meget gavmilde fuldmagtsgivere vil få den slags bestemmelser afvist. Der er faktisk grænser. Selv hvis man føler sig mere gavmild, end loven foreskriver," forklarer Ulrik Grønborg.

Tre modeller 

Advokaten understreger, at der er nogle valg, man skal tage stilling til, når man opretter en fremtidsfuldmagt. 

Pas på fejl

Advokat Ulrik Grønborg fortæller, at der kan være indholdsmæssige fejl i en fuldmagt som betyder, at den ikke kan træde i kraft. 

I en sag stod der følgende i fremtidsfuldmagten: “Mine fremtidsfuldmægtige må give pengegaver til mine nærmeste (børn, børnebørn og svigerbørn).” 

Civilstyrelsen vurderede, at der ikke var tilstrækkelige oplysninger i fremtidsfuldmagten om gavernes størrelse, hyppighed eller nærmere afgrænsning og stadfæstede Familieretshusets afslag på at sætte denne bestemmelse i fuldmagten i kraft.

"Der er den klassiske model, hvor man går til en advokat, som udarbejder fremtidsfuldmagten. Det kræver både tid, penge og transport, men til gengæld får man grundighed, juridisk rådgivning og en løsning, der er tilpasset ens konkrete behov. Så er der muligheden for selv at udfylde en blanket fra nettet. 

Det er billigt og lettilgængeligt, men indebærer en risiko for fejl og uklarheder, som først opdages, når fuldmagten skal anvendes. Midt imellem ligger den model, som flere advokater tilbyder: rådgivning via mail og telefon. Her har klienten forinden sendt alle nødvendige oplysninger, hvilket sparer advokatens tid. 

Det foregår typisk til faste priser – så der ikke er et taxameter, der løber løbsk," siger Ulrik Grønborg og tilføjer: "Som advokat skal man ikke bare være pennefører. Man skal også give modspil og stille de nødvendige spørgsmål. 

Folk har meget forskellige liv. Jo mere komplekse familie- og formueforhold, jo større er behovet for at tænke det grundigt igennem. Set fra en rådgivers synsvinkel kræver det ofte mere detaljeret arbejde med at formulere fremtidsfuldmagten."

Husk notaren 

Ulrik Grønborg laver flest fremtidsfuldmagter for folk over 60 år. 

3 grunde til at få den lavet

Der kan være forskellige årsager til at få en fremtidsfuldmagt. 

Vi har talt med tre personer, som alle har deres personlige grunde: 

  • En kvinde og hendes mand har fået lavet en fremtidsfuldmagt, fordi de så, hvordan hans mor blev dement, og faderen ikke kunne disponere over deres fælles hus og aktiver, fordi han ikke havde fuldmagt til at gøre det.
  •  Et par omkring 50 år fortæller, at de har lavet en fremtidsfuldmagt for at sikre den anden, som – i værste fald – står med ansvaret for deres fælles børn under 18 år, og skal kunne disponere frit. 
  • En enlig kvinde på 79 vil sikre sig, at hendes tre børn har fuldmagt, og at de er ligestillet i beslutningerne. Man kan selv bestemme om det er alle ens børn, blot et enkelt – eller måske nogle helt andre, man giver fremtidsfuldmagten til.

"I den alder bliver mange mere bevidste om egen dødelighed og risikoen for demens. Men der er intet til hinder for at oprette en fremtidsfuldmagt tidligere i livet. 

Det er en slags plan B og handler mere om livsomstændigheder end om alder. Hvis man eksempelvis har en gård eller driver virksomhed, kan det være afgørende, at nogen har mulighed for at tage over. Ved at udpege en fuldmagtsindehaver som beslutningstager i tide, undgår man uklarhed om, hvem der har ret til at handle."

"Juridisk er der stor forskel på, om de nærmeste blot skal høres, eller om de skal være med i beslutningen. Ved selv at tage stilling – og sige “du er den” – kan man forebygge konflikter mellem pårørende. Mange forældre er dog tilbageholdende med at pege på ét barn frem for et andet og vælger i stedet at sidestille søskende og håbe, at de kan blive enige," siger han.

"Sidst, men afgørende: Husk at møde op hos notaren. Det er ikke nok at oprette fremtidsfuldmagten med MitID. 

Den er først gyldig, når den er bekræftet hos en notar!"

Få mere at vide

Familieretshuset behandler overordnet sager om brud og overgange i familien, og det er Familieretshusets opgave at behandle sager, som handler om familien i bred forstand såsom værgemål, adoption, separation m.v. 

Se familieretshuset.dk, hvor du kan læse mere om fremtidsfuldmagten.