Det startede med en følelse af vrede. 

En vrede og en afmagt, der voksede inden i hende, og ikke gjorde andet end at få hende til at føle sig mere og mere utilstrækkelig. Den eneste løsning, Rikke kunne komme på, var at melde sig ind i et fitnesscenter for at komme ud med de følelser, der ophobede sig.

– Det var en periode, hvor der skete en masse turbulent i mit liv. Jeg gik igennem et virkelig svært brud med min ekskæreste, og kort efter mistede jeg min farmor. Oven i det blev min mor også pludseligt syg og indlagt. Det gav mig alle de her følelser, som jeg ikke kunne få ud, så jeg cyklede og cyklede på konditionscyklerne i fitness for at afreagere på en eller anden måde.

Da det føltes som om, at hele Rikkes liv ramlede for et år siden, påvirkede det også hendes appetit, og selv om hun altid havde elsket mad, mistede hun pludselig lysten til at spise. Sammen med hendes hyppige cykelture, tabte Rikke sig nu pludselig meget på rigtig kort tid.

– Min krop begyndte hurtigt at ændre sig, og det bemærkede andre også godt. Jeg begyndte også selv at synes, at jeg så bedre ud, og det var også det, jeg fik at vide af andre – så lige der føltes det som den eneste succes i mit liv.

Både hendes omgangskreds og mennesker, hun ikke kendte, reagerede på hendes vægt. Når hun lagde billeder ud af sig selv på Instagram, var reaktionerne pludselige mere positive fra både venner og fremmede.

LÆS OGSÅ

Ny undersøgelse skaber bekymring: "Skal ses som et udtryk for mental mistrivsel"

Et studie fra Statens Institut for Folkesundhed viser, at antallet af kvinder med risikoadfærd for spiseforstyrrelser er fordoblet siden 2000.

Alle kommentarerne var med positiv klang og opmuntring – men de blev alle sammen brænde på det bål, der var ved at blive tændt inden i Rikke.

– Da jeg startede med at tabe mig, havde jeg en for høj BMI, så jeg tror heller ikke, det er så underligt, at min omgangskreds var positive omkring det – for det gjorde de jo ud fra et ideal om, at man er sund, når man er tynd. Men komplimenterne fodrede den tankegang, jeg havde med, at det var rigtigt, det jeg havde gang i. At jo slankere, jeg blev, jo mere accepteret var jeg. Så jeg ville gerne tabe mig mere og mere.

Udadtil forklarede Rikke det som en sund livsstil, men realiteten var, at hun konstant holdt regnskab over hver kalorie, hun indtog. Kontrollen var total og tog fuldstændig over. Selvom hun ikke var diagnosticeret, ved hun i dag, at hun ret hurtigt udviklede anoreksi og skar mere og mere mad fra.

– Jeg er 28 år, og det startede sidste år, så jeg synes, det var pinligt at få en spiseforstyrrelse i så sen en alder. Jeg havde følelsen af, at jeg burde have bedre styr på mig selv, fordi min egen fordom var, at det kun var noget, teenagepiger havde.

”Nu er du perfekt”

Rikke var på det tidspunkt ved at skrive sit speciale på sin kandidatuddannelse og havde derfor mulighed for at planlægge sine dage selv og bruge flere timer om dagen i fitnesscenteret. Med hendes daglige gang dernede blev hun også bekendt med flere af de andre stamgæster, som hun høfligt hilste på.

Flere af dem havde også godt bemærket hendes vægttab – og det fortalte de hende.

– Det var faktisk kun mænd, der kommenterede på, hvordan jeg så ud, når jeg var i fitness. Nogle af dem var meget søde og sagde, at de kunne se, at jeg havde rykket mig, og at jeg var sej. Men der var også en, der spurgte, om jeg ikke havde tabt mig vildt meget. Jeg svarede, at det var en personlig udfordring, jeg havde været igennem, og så sagde han, at nu skulle jeg heller ikke tabe mig mere – for nu var min krop perfekt.

Bemærkningen satte sig fast i Rikke, for ikke nok med, at han havde vurderet hendes kropsvægt i al den tid, hun havde gået i fitnesscenteret og ikke ment, at den var god nok før nu – så skulle han også bestemme, at nu var det nok.

LÆS OGSÅ

31-årige Sofie har bulimi: ”Folk synes, jeg burde være vokset fra det”

Siden hun var teenager, har den i dag 31-årige Sofie Thomsen kæmpet med en spiseforstyrrelse, men skammen har holdt hende tilbage fra at sige det højt og række ud efter hjælp. Det er først i en voksen alder, at hun er begyndt at tale højt om det.

– Det satte mange modsatrettede tanker i gang inden i mig, for jeg synes jo, at han bekræftede mig i, at jeg ikke havde set godt nok ud indtil da. Men samtidig blev jeg også irriteret, for han skulle ikke bestemme, om jeg måtte tabe mig mere. På den måde blev det en udfordring – altså sådan, bare se mig, jeg kan sagtens tabe mig mere og se endnu bedre ud.

Bevidstløs på fliserne

Over et år forværredes Rikkes spiseforstyrrelse sig mere og mere, uden nogen omkring hende bemærkede eller konfronterede hende med det.

I takt med at hendes egen opmærksomhed på, hvordan hendes krop så ud, blev skærpet, begyndte sociale medier også at have en større betydning for hende.

– Jo mere jeg havde tabt mig, jo mere fyldte sociale medier. Jeg bekymrede mig meget om, hvordan jeg så ud – og det gjorde jeg ikke for et år siden. Jeg blev usikker, når jeg skulle poste noget på Instagram, folks reaktioner blev vigtigere for mig, og så sammenlignede jeg min krop meget mere med andres.

Hendes behov for at blive bekræftet i, at hun havde tabt sig, steg. Alle komplimenterne havde en midlertidig effekt – og hun levede højt på dem i et stykke tid. Men de havde også en bagside, som trængte sig på hos Rikke.

– Det var det hårdeste, jeg nogensinde havde været igennem, og som stadig påvirker mig i dag. Når jeg får et kompliment, føles det som om, det betaler sig. Men der er også bagsiden af, kan du ikke se, at jeg ikke har det godt?

Det gik op for Rikkes roomie, at hun ikke havde det godt, da hun fandt hende liggende på badeværelsesgulvet. Besvimet og 35 kg nede i vægt. Da hun fik Rikke til bevidsthed igen, stillede hun hende et ultimatum.

– Hun sagde, at jeg blev nødt til at snakke med en læge, ellers ville hun sige det til mine forældre. Det satte skub i tingene, og jeg kom til lægen. Jeg startede med at sige, at jeg havde tabt mig lidt og ville have tjekket, om jeg måske manglede et vitamin – men lægen var god til at se alarmklokkerne.

Er det ikke wegovy?

I dag er Rikke i behandling for anoreksi, hun går i gruppeterapi, hvor der er fokus på det mentale og at anerkende spiseforstyrrelsen. Det tog hende tid og en del samtaler med terapeuter at åbne op omkring sin spiseforstyrrelse til hendes omgangskreds.

– Noget af det, der har været svært, er, at når jeg har fortalt mine venner og veninder, at jeg ikke har det godt og forklaret dem situationen, siger de, at de også havde været bekymret… Men det er der jo ingen, der har sagt. De sagde faktisk det modsatte.

Rikke sidder fortvivlet tilbage, når hun tænker på, at bag hendes venners ”hvor er du sej” og ”godt gået”, har der ligget en mistanke om, hvad der egentlig foregik. En af Rikkes veninder påpegede endda, at hun troede, at Rikke var på wegovy, og at det var derfor, hun havde tabt sig.

– Det er svært at få at vide, for hvorfor har ingen rakt ud? Det satte sig virkelig i mig, for min spiseforstyrrelse har jo ikke været et valg eller en medicinsk lægehjælp, sådan som wegovy er. Vægttabet er et symptom på en sygdom.

Rikkes terapeuter har opfordret hende til at konfrontere venner og familie og fortælle dem, at hun er skuffet. Hun har især snakket med sin mor om det, som påpeger, at der har ligget meget berøringsangst omkring kroppen bag.

– Hun sagde, at som pårørende kan det være svært at gennemskue, når det handler om kroppen, fordi de heller ikke vil kommentere negativt eller sige, at jeg var for tynd. De har heller ikke kunnet se alt bag facaden, så det har været svært at gennemskue, hvad der foregik i mit hoved. Selvom jeg er skuffet, bebrejder jeg dem ikke, fordi de har handlet ud fra bedste evne og de kropsidealer, vi alle sammen lever med i dag.

 Rikke optræder kun med fornavn i artiklen, men redaktionen er bekendt med hendes fulde navn.

LÆS OGSÅ

En ”uskyldig” internet-trend blev starten på en spiseforstyrrelse for 9-årige Alma

Alma var 9 år, da hun fik en spiseforstyrrelse. En sygdom forbundet med angst, ensomhed og manglende livslyst, som flere og flere børn bliver ramt af. Især piger mellem 9 og 12 år. Heldigvis kan man blive rask igen – ligesom Alma også blev det.