Fitzgerald

Ugens bøger: Topkarakter til Fitzgerald

En samling af F. Scott Fitzgeralds bedste noveller får topkaratker af boganmelderen. Se også to andre bud på weekendens læsning

”Historier fra jazztiden”

Af F. Scott Fitzgerald

Lindhardt og Ringhof, 240 sider, 299,95 kr.

”Historier fra jazztiden” er en samling af F. Scott Fitzgeralds bedste noveller. Og de er fantastisk gode. Historiernes omdrejningspunkt er det samme: vejen fra succes til ruin. I de tidlige historier fra 20’erne bliver det skyllet ned med champagne, baller og dreng møder pige, i de senere fra 30’erne er USA og Fitzgerald begge ramt af krise, så tonen bliver tungere og klogere. Hvis du ikke har læst Fitzgerald før, er det her et perfekt sted at starte, i år bliver nemlig det helt store Fitzgerald år med filmatisering af ”The Great Gatsby”.

mk

Ugens bøger: Topkarakter til Fitzgerald

”Ferskner til fader Francis”

Af Joanne Harris

Rosinante, 465 sider, 299,95 kr.

Ugens bøger: Topkarakter til Fitzgerald

Vianne Rocher kommer på en ferie tilbage til landsbyen Lansquenet, som hun tidligere har boet i. Inden hun får set sig om, er hun involveret i et sammenstød mellem byens kristne befolkning og de nye muslimske tilflyttere. En konflikt, der kan få katastrofale følger for det lille samfund. Forfatteren Joanne Harris tager en tusind år gammel konflikt op på en yderst spændende og medrivende måde og viser, at frygten for det fremmede ofte ubegrundet kan føre fordomme med sig. Fortællingen fortælles skiftevis mellem den næsten ateistiske Vianne og landsbyens præst Francis. At opdele historien på den måde giver et fedt spil i historien, og især fader Francis’ del viser den religiøse konflikt. Bogen kan sagtens læses, selvom man ikke går op i religion, da den også indeholder en underholdende personlig fortælling.

le

Ugens bøger: Topkarakter til Fitzgerald


LÆS OGSÅ: Ugens bøger: Oplev Hemmingways Paris

”Faldvand”

Af Mikael Niemi

Ugens bøger: Topkarakter til Fitzgerald

Modtryk, 301 sider, 299 kr.

Smertefuldt, frygtindgydende, grinagtigt, nervepirrende… Når en overfyldt elv i Norrbotten går amok og smadrer alt på sin vej, så er det ikke for sjov. Og alligevel får Mikael Niemi skabt såvel følsomme fortællinger om svigtet kærlighed som brutale skildringer af forsmået manddom, egoisme, jalousi og undertrykkelse i et moderne samfund. Med humor, ikke at forglemme. Det lyder måske fortænkt, men i hans fremragende ”Faldvand” flettes historier om en nyligt gravid kvinde, en meget, meget vred kraftværksarbejder, en prætentiøs kunstnerspire og en bomstærk mand i en Saab sammen i et væv, der suger sin læser ind og først giver slip, efter vandet har skyllet alt væk. Åh, det er godt.

Ugens bøger: Topkarakter til Fitzgerald

ap


LÆS OGSÅ: Christel Wiinblad: Her er mine 5 favoritbøger