Min datter og svigersøn er to travle mennesker med to dejlige små børn. Min mand og jeg er selv pensionister, så vi hjælper dem så godt, vi nu kan med afhentning af børn, pasning og andre praktiske ting.
Alligevel synes jeg nok, at deres tilværelse er noget fortravlet, hvilket efter min mening også går ud over vores børnebørn.
Vi er meget tæt på min datter og svigersøn i det daglige, og en aften hver uge spiser vi sammen. Det plejer at være rigtig hyggeligt, men forleden kom min svigersøn og jeg så op at diskutere. Det var en lidt ligegyldig ting om, at jeg synes, at det roder en hel del i børnenes fritidsinstitution, hvilket min svigersøn ikke kunne se som et problem, for hvor der er børn, er der kaos.
Diskussionen udviklede sig, og på et tidspunkt kom jeg så til at sige, at de jo også selv havde meget at se til, og at han virkede stresset. Det tog min svigersøn meget ilde op, ja, det ødelagde faktisk resten af aftenen. Min mand var også rasende på mig, da vi kørte hjem; han syntes, at jeg blandede mig i noget, der slet ikke vedkom mig.
Nu ved jeg ikke helt, om jeg skal sige undskyld til min svigersøn eller blot lade som ingenting. Jeg er jo bekymret for børnene. Har du et råd?
Jeg synes, man skal holde sig fra at blande sig i andre menneskers liv, med mindre man bliver direkte bedt om det. Når du så alligevel har gjort det og derudover indirekte kommer til at beskylde din svigersøn for at være fortravlet i forhold til hans egne børn, ja, så har du altså bevæget dig ind på et minebelagt område.
Så jo, jeg synes, du skal skynde dig at få sagt undskyld til ham, og det skal være en ubetinget en af slagsen, der ikke er efterfulgt af nogen men'er. For hvor er det dejligt, at du og din mand kan afhjælpe familien og ad den vej også være en del af børnenes liv. Det må I da ikke få ødelagt.
Annonse
Du skal også huske på, at din søn og svigerdatter som de fleste andre småbørnsfamilier har nok at se til. De har travlt, ja, men hvad skulle det hjælpe, at de så oveni skal belemres med en dårlig samvittighed over noget, de ikke kan lave om på?
Og gør det egentlig så meget, at de har travlt? Der er da ikke noget galt i, at børnene ser, at deres forældre bestiller noget. Så længe de også mærker, at de bliver elsket og passet på, så går det jo nok alt sammen. Så skynd dig at ringe og sige undskyld, så det gode forhold imellem jer kan blive genoprettet.
Skriv til Vibeke
Har du brug for én at vende dine tanker med? Så skriv til Vibeke Dorph og få råd om parforholdsproblemer, familiekonflikter, kærestesorger eller andre problemer, du meget gerne vil have løst.
Breve til: Hjemmet, Spørg Vibeke, Strødamvej 46, 2100 København Ø.
Alle får svar, og udvalgte breve bringes anonymt i Hjemmet under mærke.
Vibeke Dorph har i over 10 år været fast brevkasseredaktør på ugebladet Hjemmet, hvor hun også arbejder med og skriver fiktion. Hun er derudover forfatter til romanen 'Babyalarm – en psykologisk thriller om en nybagt mor'. Vibeke bor i Valby i en sammenbragt familie med mand, tre børn samt kat.
På denne side finder du alle vores seneste og bedste artikler med stærke mennesker, der har truffet spændende valg i livet.
Læs med om aktuelle emner og tendenser i samfundet. Få også inpiration og gode råd om parforhold, økonomi og jobskifter. Og søger du altid gode tips til din næste spiseoplevelse, kulturbegivenhed eller rejse?
Så er du havnet det rigtige sted.
For vi elsker at skrive om stort og småt i livet og hverdagen, så vi kan blive klogere, overraskede og måske (lidt) forbedrede udgaver af os selv!
Derfor kan du her finde artikler om alt det, der vedrører dit og mit liv. Hver eneste dag giver vi dig de nyeste tendenser og bedste tips på livsstilsfronten:
Fra det svære og tabubelagte til vigtige debatter eller sjove trends her og nu. Fra det nære og personlige til det store, underholdende og drømmende.
Uanset om du er på jagt efter et modigt karriereskifte, om du vil forstå andre mennesker bedre, du søger nye måder at beskue livet på, vil finde en god bog, podcast eller tv-serie, om du søger råd om kærlighed eller søger den perfekte gaveidé. Du kan finde nyt om det hele på siden her.
For vi bestræber os på at give dig de bedste artikler, der kan hjælpe til at gøre din hverdag lettere - og inspirere dig til at drømme større.