Tjek det anderledes og ærlige Hidden Hotel, man ikke nødvendigvis lige lægger mærke til, når man går forbi med den smukke, patinerede træfacade på den vilde adresse lige ved Triumfbuen. Her kan du blive lidt væk i storbyen, som navnet lægger op til. Og her får du ægte luksus i form af ærlige materialer og et multikulturelt køkken, der mest af alt minder om en hyggelig spisestue. Hvert af de 35 vidt forskellige værelser er en unik oplevelse indrettet bl.a. med tunge hørgardiner, senge af kokosfiber og hemmelige alkover. Er der ikke plads her, så tjek også Hotel de Nell og Hotel Paradis.
Møbler kan fortælle en historie og være til stede i et rum på samme måde som en unik duft, der spreder sig og overtager stemningen. Det er en af grundtankerne bag designkonceptet L’Edito, der arbejder med en bred portefølje af interessante og talentfulde designere, der har fokus på funktion, bæredygtige materialer og etiske produktionsvilkår. Deres smukke design kan du se og købe i showroomet i Paris eller direkte på webshoppen. Og har du lyst, kan du endog indgå som co-producer på projekterne.
Showroom L’Edito, 18 rue de l’hôtel de ville, www.ledito.com
RESTAURANT FRENCHIE
I den smalle gade Rue du Nil i Paris’ 2. arrondissement finder du den cool restaurant og vinbar Frenchie, der åbnede i 2009. Franskmanden bag er Gregory Marchand, og navnet Frenchie stammer fra hans tid i køkkenet hos Jamie Oliver i londonrestauranten Fifteen. Stedet er skattet af alle med hang til lækre råvarer, gode og inspirerende vine og en inspirerende og nøje sammensat fransk menu med et internationalt touch. Her er en afslappet stemning med cool og råt interiør i bistrostil.
Det kan være svært at finde den ægte vare med år på bagen og den perfekte patina i god stand. Men tjek designgalleriet Jousse Entreprise, der har specialiseret sig i udsøgt design af det 20. århundredes store, franske og europæiske designikoner. Her finder du de vilde vintageudgaver, som måske er uden for økonomisk rækkevidde for de fleste af os, men tag alligevel forbi – om ikke andet så bare for at opleve Charlotte Perriands smukke formsprog og Serge Mouilles eller Mathieu Mategots originale lamper, som får rummet til at stråle.
Find vilde kunstnernavne som Jean-Michel Basquiat, Ed Ruscha og Anselm Kiefer på Paris’ hotte Gagosian Gallery, som kører med skiftende udstillinger af nogle af verdens store navne. Galleriet har også base i både London, L.A., Geneve og Rom, så misser du en udstilling, er der stor chance for at finde den i en af de andre byer. Tjek websitet for aktuelle udstillinger.
På denne side finder du alle vores seneste og bedste artikler med stærke mennesker, der har truffet spændende valg i livet.
Læs med om aktuelle emner og tendenser i samfundet. Få også inpiration og gode råd om parforhold, økonomi og jobskifter. Og søger du altid gode tips til din næste spiseoplevelse, kulturbegivenhed eller rejse?
Så er du havnet det rigtige sted.
For vi elsker at skrive om stort og småt i livet og hverdagen, så vi kan blive klogere, overraskede og måske (lidt) forbedrede udgaver af os selv!
Derfor kan du her finde artikler om alt det, der vedrører dit og mit liv. Hver eneste dag giver vi dig de nyeste tendenser og bedste tips på livsstilsfronten:
Fra det svære og tabubelagte til vigtige debatter eller sjove trends her og nu. Fra det nære og personlige til det store, underholdende og drømmende.
Uanset om du er på jagt efter et modigt karriereskifte, om du vil forstå andre mennesker bedre, du søger nye måder at beskue livet på, vil finde en god bog, podcast eller tv-serie, om du søger råd om kærlighed eller søger den perfekte gaveidé. Du kan finde nyt om det hele på siden her.
For vi bestræber os på at give dig de bedste artikler, der kan hjælpe til at gøre din hverdag lettere - og inspirere dig til at drømme større.