GIV ET BLAD I JULEGAVE TIL ÉN, DU HOLDER AF

Er dit barn særligt sensitiv?

Er dit barn særligt sensitiv?

Oplever du, at dit barn reagerer mere, hurtigere og voldsommere end andre børn i forskellige situationer? Så er dit barn måske særligt sensitiv. Det er ikke en diagnose, men på én gang en udfordring og en styrke. Få eksperternes råd til, hvordan du bedst støtter dit sensitive barn.

Synes dit barn, at strømperne kradser, mærkerne i tøjet klør, lyden er for høj, maden klistrer i munden, der er for mange mennesker i rummet, og et kram kan gøre ondt på huden? Junior vil måske forsvinde hen i et hjørne, få en mindre nedsmeltning, have svært ved at sove om natten eller være irritabel som konsekvens. Måske er dit barn særligt sensitivt. Et begreb, du sikkert har hørt før, fordi det er blevet mere og mere udbredt de senere år. Ifølge fysioterapeut Chalotte Runge har hun og hendes kollegaer nærmest oplevet en eksplosion af henvendelser om sensitive børn.  Og skal man tro den amerikanske forsker Elaine Aron har 20 procent af alle mennesker karaktertrækket særligt sensitiv. Men hvad betyder det egentlig?
     – Nervesystemet hos sensitive børn og voksne registrerer sansestimulation som eksempelvis berøring, lyde og følelser mere end hos dem, der ikke er særligt sensitive. Det kan betyde, at forskellige sansestimuli kan føles voldsomme og måske ubehagelige, siger Chalotte Runge og uddyber:

    – Man kan være særligt sensitiv på én eller flere af sanserne, og kroppen vil oftest automatisk forsøge at begrænse for mange stimuli på den sensitive sans – er man fx sensitiv i forhold til høresansen, lægger man mærke til alle lyde og vil forsøge at begrænse støj, siger hun.
    Særligt sensitiv er dog ikke en diagnose, og dit særligt sensitive barn fejler ikke noget. Dit barns nervesystem er bare mere fintfølende, og det er faktisk ikke kun en ulempe, mener Susanne Møberg, som er pædagog og bl.a. har skrevet en bog om særligt sensitive børn.
    – Når man er særligt sensitiv, mærker man mere, og det kan være både godt og skidt. Hvis man er sensitiv på følesansen, kan tøjet fx kradse, og hvis man er sensitiv på høresansen, kan høje lyde være ulidelige. Men samtidig kan man også få mere glæde ud af at blive nusset og masseret, og man kan berolige sig selv utroligt meget med den rigtige musik, forklarer hun.

Reagerer hurtigere end andre

Den største udfordring for de sensitive børn er, at der ikke skal så meget til, før de reagerer; måske farer de op, får ondt i maven, sover dårligt, går ind i sig selv eller bliver vrede. Susanne Møberg sammenligner sensitive børn med kanariefuglene, som minearbejderne har med sig i kulminerne, fordi de er de første til at reagere på iltmangel – og så ved minearbejderne, at nu skal de op i en fart!
    – Det sensitive barn reagerer typisk også før alle andre i familien, og så ved man, at det er på tide at ændre noget. For alle mennesker vil blive overstimulerede på et tidspunkt. Men det er de sensitive, der vil reagere hurtigst, forklarer Susanne Møberg.
    De vil reagere hurtigere end andre på negative stemninger, stress, larm og utryghed, og det kan gøre dem kede af det, vrede, give dem koncentrationsbesvær eller få dem til at trække sig ind i sig selv. Nogle børn vil reagere indad og blive meget stille, andre vil reagere udad og blive ekstra energiske og måske voldsomme. Susanne Møberg kalder tærsklen for, hvornår det sensitive barn får nok for 'lukningspunktet'.
    – Hvis barnet får nok, men ikke kan trække sig fra situationen, vil det nå 'lukningspunktet'. På den ene side af det er de stadig den gode version af sig selv. På den anden bliver de den 'dårlige', forklarer Susanne Møberg, for på den anden side af lukningspunktet vil det sympatiske nervesystem tage over og køre af sted med dit barn.
    Det sympatiske nervesystem gør os klar til kamp, frigiver stresshormoner og aktiverer en kæmp-frys-flygt tilstand, hvor fornuften sætter ud, og det bliver noget nær umuligt at tale til hovedet og på den måde få barnet til ro. Men hvad gør man så, og hvordan undgår man at nå til det punkt?

Brug for pauser

Det gælder om at forebygge. At standse toget, før det kører ud over klippen eller det såkaldte lukningspunkt, siger fysioterapeut Chalotte Runge.
    – Inden det sympatiske nervesystem overtager hele kroppen og løber løbsk, og inden barnet bliver overstimuleret, kan vi støtte barnet til at trække sig i løbet af dagen ved eksempelvis at være alene eller sammen med færre børn, gå ind i en lille hule og sidde lidt for sig selv måske med noget roligt musik i ørerne. Det sensitive barn har brug for et helle, hvor systemet får fred til at restituere, siger hun og tilføjer:

     – Et overstimuleret barn er i en stresstilstand og befinder sig i den aktive og hektiske del af nervesystemet. Det er derfor vigtigt at fyre op for modsætningen – det parasympatiske eller mere rolige nervesystem – hvor kroppen kan slappe af, og det gør vi ved at skabe de mentale åndehuller, hvor de kan få en pause fra de mange stimuli.
    Det sensitive barn har bare hurtigere end andre børn brug for pauser, og det kan være svært for barnet, men der må vi voksne tage ansvar og 'lokke' med noget, fordi vi ved, hvor vigtig pausen er, siger Susanne Møberg.
     – Det kan sagtens være en lille timeout med en iPad, hvis barnet kan slappe af med det, men det kan også være at sidde og tegne i et hjørne, bygge med Lego eller bare sidde hos mor eller far. Det handler om at berolige det overtændte nervesystem, siger Susanne Møberg, men det er selvfølgelig ikke altid, at det kan lade sig gøre, og derfor må man acceptere, at barnet nogle gange vil nå ud over lukningspunktet.
    – Så er barnet måske helt oppe at køre, grådlabil og vred, men der er du nødt til at minde dig selv om, at dine ord lige nu ligger uden for barnets rækkevidde. Prøv i stedet at tage barnet i hånden, gå en lille tur, hold om barnet eller bare vær til stede – og vent med at tale om situationen, til han er faldet helt til ro, anbefaler Susanne Møberg.

5 gode råd til dig, der er forælder til et sensitivt barn

5 gode råd til dig, der er forælder til et sensitivt barn

  1. Sørg for, at dit barn har mulighed for at trække sig og får fred, pauser og et roligt tempo.
  2.  Skab forudsigelighed. For mange sensitive børn er det vigtigt, at de ved, hvad der skal ske, og har faste rutiner og klare rammer.
  3. Det er vigtigt, at børn får nok søvn, men sensitive børn bliver mere sensitive, hvis de ikke får nok søvn.
  4. Tal om barnets sensitivitet på en positiv måde – det er en gave, ikke en forbandelse, og det er vigtigt at fokusere på alt det gode, det medfører.
  5. Pas på med at overbeskytte barnet og trække det fra udfordrende situationer – i stedet skal du lære barnet at håndtere situationen.

    Tip!
    Er du tvivl, om dit barn måske er særligt sensitivt? Så kan du prøve testen her http://moeberg.dk/sensitive-mennesker/test-dit-barns-sensitivitet/.
    Den er ikke endegyldig, men kan give dig et fingerpeg om, hvor dit barn slår mest ud på de forskellige sanser.

Vær ikke for beskyttende

Det kan være fristende at pakke dit sensitive barn ind i vat og skærme det fra alle de situationer, der kan overstimulere det. Men sådan fungerer verden ikke, og dit sensitive barn bliver også en dag en sensitiv voksen, som skal kunne begå sig i en verden, der ikke har tænkt sig at tilpasse sig efter et sensitivt sind, siger Susanne Møberg.
    – Du skal lære dit barn tegnene på, at det nærmer sig lukningspunktet, for så er det på tide at trække sig for en kort stund, så nervesystemet kan lade op, inden de kan vende tilbage. En god løsning kan også være ørepropper til det lydsensitive barn eller strømper uden syninger til barnet, der er sensitiv på følesansen, siger hun.
    Men der er også situationer, hvor dit barn ikke vil have mulighed for at vælge sanseindtryk fra og dermed ikke kan undgå at blive overstimuleret, siger Chalotte Runge, og så er det ekstra vigtigt at have en hverdag med så meget ro, forudsigelighed og pauser som muligt.
    – Hvis man er sensitiv på balancesansen, kan man lade være med at gynge højt, men er man sensitiv på lyd eller lys, vil man blive ekstremt overstimuleret i en almindelig børnehave, hvor man ikke har mulighed for at trække sig fra larmen. Så er ro og pauser ekstra vigtige, og der er ikke overskud til en masse aktiviteter efter børnehaven, siger Chalotte Runge.           
    Overstimulering. Nedsmeltninger. Stress. Det lyder ikke særligt sjovt at være særligt sensitiv. Men det er ikke desto mindre et karaktertræk, man vil have med sig resten af livet, og det er faktisk overhovedet ikke synd for dit barn, slår Susanne Møberg fast.
    – Det er slet ikke så forfærdeligt, som det lyder, og der er mange positive ting ved det, som særligt kommer til udtryk, når de sensitive børn bliver voksne, siger hun og uddyber:
   – De er ofte intuitive og kreative mennesker. Gode til at lytte og meget tunet ind på andres følelser. Mærker ting dybere og er meget eftertænksomme. 

Mød eksperterne

Chalotte Runge, fysioterapeut og stifter af Motorikcenter.dk, hvor hun arbejder på at få mere krop og bevægelse ind i både børn og voksnes hverdag.

Susanne Møberg er pædagog, coach og forfatter til en række bøger, bl.a. 7 om sensitivitet. Se moeberg.dk.

Se, hvad vi ellers skriver om: Udvikling