Nikoline Kjær og Jasmin Klaudia 2026 "Paradise Hotel"
Foto: Janus Nielsen
Ikke set på tv: Faldt og slog hovedet voldsomt inden exit på hotellet
Det gik ikke som hun havde håbet, og at ryge ud lige før finaleugen føltes helt ufortjent.
Der var både frustration og kampgejst hos Nikoline Kjær, da hun pludselig måtte forlade hotellet efter at have været én af sæsonens mest standhaftige deltagere.
– Det var så mega øv at ryge ud! Jeg var jo den pige, der havde været allerlængst på hotellet. Jeg startede på solo og kæmpede mig hele vejen frem, så at ryge ud dagen før finaleugen føltes virkelig ufortjent, fortæller en ærgerlig Nikoline.
Hun mener, at seerne kun har fået halvdelen af historien.
– Der er blevet lagt alt for meget fokus på mine dårlige situationer frem for, at jeg faktisk stod der som den pige, der havde været der længst uden at ryge ud. Jeg var slet ikke færdig med spillet, jeg var stadig klar til at kæmpe.
Så du ikke på tv
Da Nikoline skulle vælge, hvem hun ville i duel mod, var det ikke kun taktikken, der fyldte – hendes krop og hoved gjorde beslutningen endnu hårdere.
– Om natten var jeg gledet og havde slået hovedet voldsomt ned i kanten af badekarret. Jeg havde ikke sovet, havde ondt, og min krop var bare drænet. Det gjorde ikke ligefrem beslutningen lettere.
Alligevel stod hun fast, selvom hun vidste, at risikoen var stor.
– Jeg vidste, at jeg nok ville overleve mod Karl, men måske ryge ud mod Jasmin. Men jeg kunne aldrig sætte Karl i fare for at redde mig selv. Hvis jeg kastede ham under bussen, ville alt det, jeg havde kæmpet for, være spildt, lyder det fra paradisoen og fortsætter:
– Jeg ville hellere tage en værdig kamp, også selvom jeg vidste, at det måske ville koste mig min tid på hotellet.
To fluer med et smæk
Inden hun forlod spillet, tog Nikoline en sidste beslutning: at hive Simon med i faldet, og det var der én helt særlig grund til.
– Simon og Anna spillede virkelig beskidt på det tidspunkt. De fik andre til at lave deres dirty work og stemme mig ud, så Simon kunne stå og se bedre ud overfor mig. Anna afslørede bare sit eget dobbeltspil ved ikke selv at stemme, fortæller Nikoline.
For Nikoline handlede det ikke kun om strategi – det handlede om værdighed.
– Jeg snakkede meget om værdighed derinde, og Simon var den eneste – ud over mig, der havde været der siden dag ét. Men den måde, de spillede over for mig den dag, var ikke værdig overhovedet. Du får, hvad du giver – og de gav mig ingenting, afslutter Nikoline.