7-årig tisser i bukserne

Spørgsmål:

Kære Lise-Lotte Hergel

Vi har tre børn: En datter på 7 år og to sønner på 4 år og 14 måneder. Vores datter har, siden hun var omkring 5 år, haft problemer med at huske toiletbesøg, altså når hun skal tisse. Hun siger nogle gange, at hun ikke kan mærke det. Hun bruger stadig natble og sover som en bjørn om natten, hvor vi sætter hende på toilet, inden vi går i seng. Dog er der oftest tis i næste dag. Men problemet er, synes jeg, at hun kan have uheld op til tre-fire gange dagligt. Også selv om hun sidder på værelset ved siden af toilettet.

Vi har haft mange teorier. Vi har talt med sundhedsplejersken, som siger, at hun vokser fra det. Det skal nok siges, at hun ikke selv er generet af det endnu. Vi har døjet en del med udslæt og knopper i skridtet på grund af våde bukser og natble, som der til tider også går betændelse i og så skal behandles. Vores egen læge tager os ikke alvorligt, synes jeg.

Vores største problem med det er, at vi nok ikke takler det særligt pænt mere som ‘de voksne’. Vores 4-årige søn laver stadig stort i bleen, men vil egentlig gerne bruge toilettet, når han skal tisse. Men vi kan se, at han nu er begyndt at kopiere sin storesøsters tisseadfærd.

Det virker som om, han nærmest har en doven adfærd i forhold til at gå på toilettet – man kan jo bare skifte til nye bukser, når uheldet er ude …

Sundhedsplejersken siger, at børn ikke kopierer hinanden, men vi har vores tvivl. Vi synes, at vi som de voksne mangler redskaber til at takle både vores store pige og vores ældste søn, når uheldet er ude, også når det er tredje gang på en dag.

Vi vil virkelig helst ikke det samme igennem med vores yngste barn, når den tid kommer. Vi har læst om inkontinens og ved ikke helt, om det er det, der er tale om, og hvordan vi i så fald skal forholde os til det.

Med venlig hilsen Lise og Søren

Læs lægens svar på næste side>>

Svar:

Kære Lise og Søren

Jeg forstår godt, at det er blevet til et problem i jeres familie. For det må fylde meget, når I tre – fire gange dagligt skal sørge for, at jeres datter skifter tøj og bliver vasket. Det er helt naturligt, at I bliver irriterede, når det sker igen og igen. Det er også forståeligt, at I ikke helt magter at opføre jer som ‘de voksne’ længere. Og når man som jer oplever, at man mister grebet, skal det selvfølgelig tages dybt alvorligt – uanset hvem I henvender jer til.

Hvis jeres datter har været renlig, da hun fyldte 5 år, så har hun en lukke-funktion. Derfor er det meget lidt sandsynligt, at hun skulle lide af en form for inkontinens. At hun fortsat har brug for en natble, fordi hun sover som en bjørn og ikke endnu mærker, at hun skal op på toilettet, gør heller ikke så meget. I hvert fald ikke, når hun kun er 7 år og endnu ikke selv er motiveret for at gøre noget ved det.

Hendes problemer med at holde sig tør skyldes nok nærmere, at hun reagerer på et eller andet. Det, der taler for det, er, at hun først har været renlig og siden har fået problemer med at registrere, at hun skal gå på toilettet.

Faldt hendes problemer med at holde sig tør sammen med, at hun blev storesøster til sin mindste lillebror? Nogle børn reagerer med at gå nogle udviklingstrin tilbage, når de får en lillesøster eller -bror, men det retter sig som regel igen efter nogle uger eller måneder.

Det er ganske normalt med den store forandring, som det kan være for en lille familie, når man pludselig skal dele opmærksomheden med endnu et lille vidunder, men to år efter skulle det gerne have rettet sig igen.

Sker det både hjemme og i skolen? Hvis det kun sker derhjemme, handler det nok om at skabe en eller anden form for opmærksomhed omkring sig selv, og så gælder det om at hjælpe hende til at få opmærksomhed på en meget mere positiv facon. Det kan I tale med jeres læge eller sundhedsplejerske om.

Hvis hun er en glad pige, der ‘bare’ glemmer, at hun skal tisse, fordi hun er optaget af at lege, kan I også indføre helt faste tissepauser, som skal overholdes uden diskussion. Det betyder, at I hjælper hende til at huske på at gå på toilettet med helt faste mellemrum, for eksempel en gang hver eller hver anden time. Snak med hende hyggeligt undervejs, men vær tydelige omkring, at det her er nødvendigt for at hjælpe hende til at få styr på tisseriet igen, så hun ikke længere skal lugte eller få knopper. Med faste tissepauser vænner I hende til at reagere på tissetrangen, inden blæren er blevet så stor, at hun ikke kan holde sig.

I har formentlig fået hendes urin undersøgt hos lægen, men hvis I ikke har, så aflevér en urinprøve, så I er sikre på, at hun ikke har blærebetændelse eller sukker i urinen, som også kan være årsag til, at hun tisser og tisser.

Hvis intet virker, eller I allerede har forsøgt det hele, så bed jeres læge om en henvisning til en børnelæge med speciel interesse i den slags. Jeg kan ikke forestille mig, at lægen vil slå det hen, når han eller hun hører, hvor meget det påvirker jeres familieliv.

Rigtig god kamp!

Lise-Lotte Hergel