Baby med gulsot

Foto: Getty Images Har din lille nyfødte baby en gul kulør? Det er faktisk helt normalt. Vi har samlet alt, du skal vide om gulsot her.

Gul baby: Hvad er gulsot, og hvornår er det farligt?

Gulsot hos spædbørn under 14 dage er meget almindeligt og er ikke nødvendigvis udtryk for sygdom. Gulsot er gulfarvning af huden på grund af forhøjet bilirubin i blodet, som leveren ikke kan følge med til at udskille. Tilstanden kan dog blive farlig og skal tages alvorlig. Her er alt, du skal vide.

Omkring 60 procent af alle danske babyer får gulsot i løbet af den første uge. Mange synes, barnet ser ekstra solkysset og lækkert ud i kuløren – men tag ikke fejl. Gulsot kan blive farligt og i værste fald medføre hjerneskade. Det sker dog meget sjældent i dag, fordi sundhedsplejersker, læger og forældre er gode til at spotte tilstanden og reagere på den.

Men hvad er gulsot, og hvorfor får babyer det egentligt? Og endnu vigtigere, hvornår kan gulsot blive farligt, og hvad gør vi for at undgå det? Børnelæge og ekspert i børn med gulsot, Helene Kvistgaard, guider os igennem.

LÆS OGSÅ: Derfor gylper din baby

Hvad er gulsot?

  • Gulsot er en gulfarvning af huden, som kommer på grund af et forhøjet niveau af bilirubin i blodet. Den gule farve, vi ser, er altså bilirubin.
  • Bilirubin er et affaldsprodukt fra røde blodlegemer. Når røde blodlegemer omsættes, dannes der bilirubin, og hvis det niveau i blodet bliver for højt, får man gulsot.
  • Røde blodlegemer omsættes hele tiden og hele livet, og affaldsproduktet bilirubin er derfor også almindeligt forekommende i et lavt niveau. Men sommetider er der enten en øget nedbrydning af røde blodlegemer eller nedsat udskillelsen af bilirubin i leveren, og så bliver man gul.
  • Gulsot er ikke en sygdom, men beskriver tilstanden at være gul på grund af forhøjet bilirubin. Det kan være et tegn på underliggende problemer i leveren eller blodsygdom, der giver øget produktion
  • Når gulsot hos babyer under 14 dage er så almindeligt, er det fordi, at babyer fødes med højt niveau af røde blodlegemer, som samtidig har en kortere levetid. Det betyder, at omsætningen af røde blodlegemer er ekstraordinær stor i spædbarnets første tid, og leveren kan have svært ved at følge med. Sjældent fordi den er syg, men fordi produktionen er høj, og at leveren kan være lidt umoden.
  • Gulsot hos spædbørn, neonatal ikterus, forekommer, fra barnet er 1 til 14 dage. Spædbørn kan godt blive gule uden, det kræver behandling, men bliver niveauet af bilirubin for højt, skal baby i lysbehandling. Det fastslås af læge eller sygeplejerske ved lysmåling eller blodprøve. Tit kan sundhedsplejersken hjælpe med at kigge på baby og vurdere, om den lille skal forbi lægen.
  • Er barnet 14 dage gammelt eller derover og er gult, falder det under det, der hedder prolongeret ikterus, som kan være tegn på, at leveren er syg, og så bør man altid kontakte læge.

Kilde: Helene Kvistgaard, børnelæge.

”Gulsot er, når huden bliver gul som følge af et forhøjet niveau af bilirubin i blodet, som leveren af en eller anden årsag ikke får udskilt. De fleste forbinder det med det, nyfødte får, men gulsot kan faktisk ses hele livet typisk i forbindelse lever- eller blodsygdomme”, siger Helene Kvistgaard, børnelæge med ekspertise i lever, mave- og tarmsygdomme ved Aarhus Universitetshospital.

Når mange af os forbinder tilstanden med babyer, er det fordi, det er et ret almindeligt fænomen hos nyfødte.

”Det er helt normalt, at små børn inden for den første uge bliver gule, og at det så svinder igen. De fleste klarer det selv, andre skal lyses på, hvis de bliver alt for gule, og bilirubinniveauer er for højt. Men de børn, der får spædbørnsgulsot, er oftest fuldstændigt sunde og raske og skal bare lige i gang”, siger Helene Kvistgaard.

LÆS OGSÅ: 12 sygdomme dit barn sikkert vil blive ramt af på et tidspunkt

Gulsot før og efter, at barnet er 14 dage gammelt

Gulsot kan inddeles i to grupper, som har at gøre med to forskellige typer af bilirubin. Den form for gulsot, der finder sted, når barnet er nyfødt, og indtil det er to uger, og den form for gulsot, der optræder senere. Begge dele kan være farlige, hvis de ikke bliver behandlet, men på to forskellige måder.

”Den form for gulsot, som de fleste oplever, og som kommer indenfor få dage efter fødslen, den bilirubin kan være farlig, når den meget høj, fordi den kan krydse over i hjernen, hvor den kan føre til hjerneskade”, siger Helene Kvistgaard.

Det er den form for gulsot, der kaldes spædbørnsgulsot eller nyfødt gulsot. Den optræder typisk, fra barnet er en-to dage gammelt, og topper, når barnet er fem dage gammelt for så at aftage igen.

”Den anden form for gulsot er, når barnet er over to uger, og den kaldes prolongeret ikterus. Her er bilirubinen ikke farlig for hjernen – det er oftest en anden form bilirubin. Når den form for gulsot er farlig, så er det fordi, den kan være et udtryk for, at leveren er syg, og det skal tages meget, meget alvorligt,” forklarer Helene Kvistgaard.

Nogle få børn rammes nemlig af alvorlig leversygdom i deres galdeveje, som kræver operation, før barnet er seks uger gammelt. Derfor er det vigtigt altid at søge læge, hvis barnet fortsat er eller pludselig bliver gult, når det er over to uger gammelt.

”Jeg vil skynde mig at sige, gulsot kun sjældent bliver farligt i dag. Det sker nærmest aldrig længere, at vi oplever børn, der får hjerneskade af spædbørnsgulsot, fordi vi er så opmærksomme på det og har god behandling af det. Men det er jo fordi, sundhedsplejersker, forældre og læger er gode til at spotte det, og det skal vi selvfølgelig blive ved med at være,” siger Helene Kvisgaard og fortsætter:

”Det er også kun et fåtal af børn med prolongeret gulsot, der viser sig at være alvorligt syge. Det er bare så uhyre vigtigt at finde nålene i høstakken, så vi kan hjælpe de børn.”

Det korte af det lange er, at hvis din baby er gullig, så skal det fange din opmærksomhed.

Gul baby: Hvornår skal du søge læge?

  • Er baby under 14 dage gammel, må den lille gerne blive lidt gul i ansigtet og den øvre overkrop, det er helt normalt. Men trækker den gule farve længere ned fra navlen og nedefter, skal I kontakte læge, efterfødselsafsnit eller jordemoder – hvad end aftalen er ved jeres fødested.
  • Bliver baby sløv og ikke ordentligt kontaktbart, skal I også søge læge. Spædbørn sover meget, og det er helt ok. Men barnet skal melde sig til måltiderne, og kontakten skal være der i de korte perioder, barnet er vågent - fx i forbindelse med spisetid.
  • Er baby 14 dage gammel og stadig gul, eller bliver pludselig gul, så skal I kontakte læge uden tøven. Det er ikke sikkert, der er fare på færde, men der skal tages blodprøver på den lille for at finde årsagen til bilirubinen i huden. Gulsot hos babyer, der er over to uger gamle, kan være et tegn på leversygdom.

Kilde: Helene Kvistgaard, børnelæge.

Hvad er symptomerne på gulsot?

Man opdager typisk både spædbørnsgulsot og prolongeret gulsot, når barnet skifter kulør og bliver gult eller gyldent. Men der er faktisk alle mulige leversygdomme, der kan gøre, man bliver gul, og både større børn og voksne kan også få gulsot. Man kan fx også blive gul af at få en leverbetændelse, forklarer børnelægen:

”Den gule farve opstår simpelthen bare, når leveren ikke kan få udskilt bilirubinen. Men vi danner bilirubin hele tiden. Hele livet er der en udskiftning og omsætning af røde blodlegemer med dannelse af bilirubin, som leveren udskiller. De allerførste dage i livet går det bare særligt stærkt, og en del børn oplever kortvarigt, at leveren ikke kan følge med. Men bliver leveren tilstrækkeligt syg, kan den heller ikke udskille bilirubin ordentligt”, siger hun og tilføjer:

”Det er først og fremmest det, vi undersøger, når et spædbarn er gult – er det her fredeligt, eller har vi at gøre med et sygt barn? Og så skal vi selvfølgelig have klarhed over, hvad niveauet af bilirubin er, så vi ved, om barnet skal i behandling, og hvor akut det eventuelt er.”

Kan gulsot forebygges?

  • Gulsot hos spædbørn kan ikke som sådan forebygges, da det skyldes en naturlig stor omsætning af røde blodlegemer, som fører til en lige så naturlig forekomst af meget bilirubin. Det er simpelthen bare forskelligt, hvor hurtigt udskiftning af de røde blodlegemer sker, og hvor moden leveren er til at klare opgaven.
  • En vigtig faktor for at baby kommer bedst muligt igennem udskillelsen af bilirubinen er dog, at barnet får tilstrækkelig næring.
  • Gulsoten vil ofte begynde at aftage, når amningen eller flaskeernæringen er kommet godt i gang. Bilirubin udskilles via galden til tarmen, så det har betydning, at der kommer mad i maven og gang i afføringen for, at det ender i bleen. Det er faktisk bilirubin, der giver afføringen farve.

Kilde: Helene Kvistgaard, børnelæge.

LÆS OGSÅ: Sandt eller falsk: 14 myter om babys mave

Hvordan behandler man gulsot?

Hvis din lille baby på under to uger bliver så gul, at I må forbi lægen eller efterfødselsklinikken, vil barnet blive undersøgt, og man tjekker, hvad niveauet af bilirubin er.

”Den måling foretages typisk først med et lysmålings-apparat, der kan måle et cirka niveau af bilirubin igennem huden, som kan pege i retning af, om alt er ok, eller om der skal tages blodprøver for at se, hvordan niveauet af bilirubin præcist ser ud. Det kan sagtens være, at baby er gul, men at niveauet faktisk ikke er for højt, og så gør man ikke mere. Men det får man altså afklaring på, når barnet bliver undersøgt”, siger Helene Kvistgaard.

Andre gange kan målingen vise, at baby er tæt på grænsen, og man kan derfor blive bedt om at komme ind til endnu en måling et par dage senere for at sikre sig, at bilirubin-niveauet er på vej nedad af sig selv, som det ofte er, da mængden af bilirubin som regel topper fem dage efter fødslen.

Er barnet over det, man kalder lysgrænsen i niveauet af bilirubin, kommer man ind på sygehuset og kommer i lysbehandling.

”Grunden til, man laver lysbehandling med lys er, at bilirubinen, som jo ligger i huden, omdannes, når man lyser på det, og så kan udskilles med urinen. Så man hjælper simpelthen kroppen med omsætningen af bilirubin ved at lægge barnet i lys”, siger børnelægen.

Lysbehandling bruges dog kun som behandlingsform, når der er tale om gulsot hos de nyfødte. Til gengæld gør den hverken ondt eller er ubehagelig for baby.

”Rent praktisk bruger de fleste sygehuse i dag et tæppe med lys, som barnet kommer ind og bare ligger på med bar hud. Er bilirubinniveauet rigtig højt, og vi skal have barnet hurtigt ned, kan vi godt finde på at lyse på det både ovenfra og nedefra, men det er dét. Det er behandlingen af gulsot hos nyfødte, det er effektivt og virker ret hurtigt. Kun i sjældne tilfælde er anden behandling nødvendig”, siger Helene Kvistgaard.

De fleste spædbørn, der får brug for lysbehandling, får den i en til to dage, og så er de fulgt pænt ned under lysgrænsen igen, forklarer lægen.

”Nogle gange kan niveauet af bilirubin godt stige lidt igen, når barnet kommer ud af lyset, hvor vi har holdt det nede, og nogle børn kan godt få brug for at komme i kortvarigt i lys igen. Men det ved man allerede efter få dage. Det er ikke sådan, at de kan blive gule med fysiologisk gulsot igen to måneder senere. Det er kun helt i starten, den slags gulsot optræder”, understreger hun.

Om eksperten

Helene Kvistgaard er børnelæge. Hun arbejder med lever- og mave- og tarmsygdomme og derunder også gulsot på Aarhus Universitetshospital. Privat er hun mor til to store børn på 15 og 18 år.

Se, hvad vi ellers skriver om: Børnesygdomme, Baby og Barsel