Opråb til myndighederne: ”Voldsramte kvinder risikerer at miste deres børn”

Den psykiske vold er usynlig.

Den giver ingen blå mærker, og derfor er det svært for en kvinde, der forlader en voldelig partner, at bevise, at hun rent faktisk har været udsat for vold. Ofte er hun også selv i tvivl, fordi hendes eksmand har fået hende til at tro, at det er hende, der er noget galt med; at hun er sart og følsom, og at hun ser syner. Måske har han fortalt hende, at hun er psykisk syg og bør opsøge en psykiater.

Kvinder fortæller igen og igen om, hvordan den psykiske vold har fået dem til at tvivle på sig selv, så de har mistet deres indre kompas i den psykiske volds centrifuge.

Læs også: ”Vi voldsramte mødre tør ikke råbe højt – vi frygter at miste vores børn”

Den voldelig partner kan veksle mellem at være charmerende, kærlig, humørsyg, truende, kold, tavs, nedladende og krænkende.

Denne kamæleonadfærd gør det meget forvirrende at være udsat for psykisk vold. Det bliver over tid svært at finde ud af, hvad der er op og ned – hvad der er virkeligt, og hvad der er manipulation.

Derfor kræver det superkræfter at forlade en psykisk voldelig partner. Batteriet er helt nede, og kvindens tro på sig selv kan også ligge på et meget lille sted.

Måske er hun blanket helt af økonomisk, og måske truer partneren endda med at tage børnene fra hende, hvis hun går fra ham. Og måske lykkes det også for ham – hvem ved?

Frygten for at miste børnene kan afholde kvinden fra at forlade ham til dyb skade både for hende og børnene.

Voldsudøveren charmerer myndighederne

Jeg modtager mange historier fra kvinder, som efter et langt tilløb har fundet modet til at forlade en psykisk – og måske også fysisk ­– voldelig partner blot for at opdage, at de stod foran endnu et bjerg, der skulle bestiges.

Den mand, som i sin tid formåede at charmere og manipulere med kvinden, gentager nu succesen i mødet med myndighederne i forbindelse med skilsmissen.

Sagsbehandleren i kommunen eller Familieretshuset kan møde en mand, der måske har et godt job, virker rolig og afslappet, er velargumenteret og charmerende. Overfor ham sidder kvinden, som er nedbrudt efter flere år med psykisk vold.

Hun kan have PTSD eller angst og måske depression. Hun ligner en dårlig udgave af sig selv, mens han stråler af overskud i sin nystrøgne skjorte.

Sagsbehandleren kender ingen af de to på forhånd og kommer måske heller ikke til at kende dem, fordi tiden er kort.

Derfor er det let at komme til at tro hans ord, når han fortæller, at han er bekymret både for sin ekskone og for børnene, fordi ekskonen er psykisk syg og ustabil – måske ligefrem personlighedsforstyrret, voldelig eller det, der er værre.

Opdigter historier om kvinderne

En mor fortalte mig for nylig, hvordan hendes eksmand allerede før skilsmissen og uden hendes vidende havde plantet en historie om hende hos kommunen.

Det var historien om, at hun skulle være psykisk syg, og denne historie vandrede videre gennem stakkevis af sagsakter til Familieretshuset, byretten og landsretten. Selvom sundhedsplejersken altid har rost denne mor for at være omsorgsfuld, kærlig og lydhør overfor børnenes behov, har hun gradvist helt mistet kontakten til dem.

Sagen er aldrig blevet undersøgt til bunds, og myndighederne har troet hendes psykisk voldelige eksmand, som i dag helt har overtaget børnene.

Den 1. april 2019 vedtog Folketinget loven om psykisk vold. Vi var mange, som ikke kunne få armene ned, selv om juridiske eksperter i avisernes spalter forklarede, hvor svært det er at bevise og dokumentere denne form for vold.

Fra den dato vidste kvinder – og mænd – udsat for psykisk vold, at der er tale om vold med en strafferamme på tre år, hvis man udsætter sine nærmeste for systematiske psykologiske overgreb.

Loven er med til at sætte fokus på den usynlige vold.

Inddrager også børnene i konflikten

Det er derfor stadig glædeligt, at vi har fået loven, men vi har hårdt brug for, at sagsbehandlere i kommunernes familieafdelinger, medarbejdere hos politiet, sagsbehandlere i Familieretshuset, advokater og dommere får et langt bedre indblik i voldens dynamikker, så kvinder ikke oplever et nyt overgreb i form af systemvold, når de først er sluppet fri af det voldelige forhold.

Læs også: ”Der var blodsprøjt på vægge, møbler og mit tøj”: Læs 40 kvinders vidnesbyrd om den skjulte vold

Det er ulykkeligt, at psykisk voldelige partnere kan være sande mestre i at manipulere og vende virkeligheden på hovedet. Det er ikke kun offentlige myndigheder, som kan falde for charmen.

Også nære familiemedlemmer, venner og naboer kan miste virkelighedssansen i mødet med en psykisk voldelig distanceblænder.

Dermed risikerer den kvinde, som er udsat for psykisk vold at stå meget, meget alene i verden, mens hendes børn risikerer både at miste deres mor og at vokse op med den psykisk voldelige far, som hun er flygtet fra.

Ikke overraskende fortæller kvinder, at disse psykisk voldelige fædre også kan finde på at manipulere med børnene.

Som eksempel kan jeg nævne en far, som har fået bildt børnene ind, at deres mor er psykisk syg og planlægger at bortføre dem, hvis han udleverer dem til samvær. Det har fået børnene til at fravælge selv et minimalt samvær med deres mor, som de tidligere var tæt knyttet til.

De lever i en konfliktzone med en far, der målrettet forældrefremmedgør moderen og modarbejder samvær. I de konkrete sager, jeg nævner her, har jeg set dokumentation.

Akut brug for mere viden

Vi har naturligt nok en tendens til at tænke, at der skal to til tango, og at hvis en skilsmisse er fyldt med voldsomme konflikter, bærer begge forældre ansvaret.

Det er ikke altid tilfældet.

Det kan være den ene forælder, der egenhændigt skaber alle konflikterne for at vinde sagen, og det kan være selvsamme forælder, der vinder forældremyndigheden på grund af det høje konfliktniveau.  

Vi har akut brug for, at myndighedspersoner bliver uddannet til at gennemskue voldsdynamikkerne, så den voldelige far – eller mor – ikke har succes med at manipulere med virkeligheden.

Vi har brug for sagsbehandlere, advokater, dommere og eksperter, der gennemskuer forældre, som er psykisk, fysisk, økonomisk eller på andre måder voldelige, ude i et alkohol- eller pillemisbrug, lider af en alvorlig personlighedsforstyrrelse eller af andre årsager er skadelige for børnene.

Her gælder det om at se om bag den glittede facade, og det kræver viden om vold.