Danske børn har problemer med motorikken

Hoppe, cykle, klippe og tegne. Det er naturlige ting for børn at kunne, men alligevel har hvert tredje barn, ifølge tal fra Statens Institut for Folkesundhed, svært ved at holde balancen, stå på ét ben, kaste eller gribe en bold og holde på en blyant, når de starter i skole. Og problemet er desværre kun vokset, mener formand for Børnehaveklasseforeningen Pia Jessen.

"Børnene er blevet dårligere i deres motorik, de er mindre udholdende og mere ubrugte. Det gælder selvfølgelig ikke alle børn, men der tegner sig et mønster af, at mange børn ikke er ude og bruge deres krop ret meget," forklarer Pia Jessen.

Det er især det at holde på en blyant, klippe med en saks, løbe eller gribe en bold, hun oplever udfordringer med, men også at kunne cykle – bare at have adgang til en cykel – halter, og Pia Jessen og hendes kollegaer påpeger problemet oftere og oftere over for forældre og sundheds-plejersker.

Chalotte Runge, fysioterapeut og ejer af Motorikcenter.dk, er enig i, at det er gået drastigt ned ad bakke med de danske børns motorik, og det har stor betydning for børns indlæring og evne til at koncentrere sig, men også for deres trivsel og sociale relationer og ikke mindst for, hvor meget de bevæger sig.

"For børn handler fællesskabet om leg. Hvis barnet ikke mestrer de basale forudsætninger for at være med i legen, som fx at kunne gribe en bold eller have balancen til at kravle op i et træ, kan de ikke være med i legen på lige fod med andre og kan blive holdt udenfor," forklarer hun.
 
Læring kræver bevægelse
For at børn kan udvikle sig motorisk, kræver det, at de får erfaring med alle de forskellige be-vægelser. Men de får slet ikke brugt kroppen nok, fordi de sidder for meget ned, også i skolen, mener Chalotte Runge.

"I vores kultur er det sådan, at børn skal sætte sig ned på en stol, når de skal lære. Men sådan foregår læring ikke nødvendigvis. Studier viser, at de erfaringer, vi får gennem vores krop og sanser, er med til at danne vores hjerne, og de skaber fundamentet for, at vi overhovedet kan tage læring ind," siger fysioterapeuten og understreger, at forældre også må op af stolen, fordi vi er rollemodeller for vores børn.

Det er Pia Jessen helt enig i, og skurken er, mener hun, at vi har så travlt i hverdagen, at det er blevet sværere at få tid til at inddrage vores børn i de daglige gøremål. Det er hurtigere at gøre det selv.

"Børn kan godt være med til at skrælle kartofler, lægge vasketøj sammen og smøre madpakke. Det er aktiviteter, der styrker motorikken og gør dem mere selvhjulpne. Når vi ikke tager os tid til det, er det på bekostning af børnene, som ikke får brugt kroppen nok," siger hun.

Børn må gerne slå sig
"Uha, ikke for hurtigt, lille skat – pas på, du ikke falder og slår dig."
De fleste kan sikkert nikke genkendende til den formaning, for vi vil ikke have, at vores børn falder og slår sig. Men de har faktisk godt af at få nogle små knubs, siger fysioterapeuten.

"Man bliver ikke tryg i sin krop uden erfaringer, og dem får man ved at øve sig, og så kan det godt være, at man falder de første gange. Når du stopper barnet, er du altså med til at fratage det vigtig læring, og du signalerer samtidig, at barnet ikke kan finde ud af det," siger Chalotte Runge, og det kan skade dit barns tro på sig selv og sin egen formåen.

Selvfølgelig skal du ikke lade dit barn komme alvorligt til skade, det vil ingen forælder jo, men det er vigtigt, at dit barn får lov til at blive ved med at øve sig, for hver gang bevægelsen ikke lykkes, justerer hjernen og kroppen bevægelsen en lille smule, før barnet forsøger igen. Og som bekendt gør øvelse jo mester.

Det står altså sløjt til med børns motorik idag – men hvad kan vi så gøre ved det andet end at have dårlig samvittighed? Ifølge Chalotte Runge behøver du ikke at skulle slæbe dit barn til rytmik hver eneste dag eller lave komplicerede motoriske øvelser, som det er svært at få tid til i hverdagen. Det handler i stedet om få mere bevægelse ind i hverdagen og sørge for, at børnene får lov til at udforske verden med krop og sanser, så de kan få skabt et rigtig godt fundament.

Mere motorik i hverdagen
Et godt sted at starte er at være opmærksom på, hvilke almindelige dagligdags gøremål, der er med til at træne motorikken, og så at skabe rum og muligheder for, at dit barn helt af sig selv får lyst til at bevæge og øve sig mere, siger fysioterapeuten.

"Det er vigtigt, at dit barn får styrket sit kropscenter, fordi det er en forudsætning for mange finmotoriske færdigheder. Det kan du fx gøre ved at hænge en krog i loftet med en ring eller en gynge, eller ved at lægge en madras på gulvet, som opfordrer til tumlerier. Lav gerne et område i hjemmet, hvor børnene frit må tumle og hoppe," foreslår Chalotte Runge.

Derudover kan du inddrage dit barn i de daglige gøremål, som er god træning for barnets finmotorik, og så er det sjovere at gøre sammen. "Kedelige" pligter som at skrælle gulerødder, røre i en gryde, lægge vasketøj sammen og smøre rugbrødsmadder kan på den måde blive til hyggelig familietid og samtidig træne barnets to hjernehalvdele i at tale sammen.

"Dyrk også selvhjulpenhed fra barnet er helt lille. Det er god træning af barnets motorik, når det selv skal tage strømper på, lyne en jakke eller tage sko på – og så booster det selvtilliden," siger Chalotte Runge og slutter:

"Nøglen til bedre motorik for de små børn er, at vi forældre skruer lidt ned for tempoet, for ja, det tager længere tid, når barnet skal gøre tingene selv, men det er tid, der er godt givet ud."