Dans dig glad til ALT for damernes årlige danse-event i København

Barn i institution
Foto: Colourbox Der foregår mange spændende ting i institutionen.

Barn i institution

Dit barn har godt af at gå i institution

Dit barn tilbringer det meste af sin vågne tid i institution, og selv om I savner hinanden, er der masser af sjov, udvikling og leg at hente i vuggestuen og børnehaven.

Jeg smutter nu, vi ses i morgen!” siger jeg halvt samvittighedstynget, halvt ligeglad og iler ud af kontoret fem minutter i fire, mens mine barnløse kollegaer roligt bliver siddende i kontorstolene og nikker den en skalle mere. Så løber jeg hele vejen hen til vuggestuen.

Gennem parken, ad brolagte gader. Jeg har ét mål for øje: Min stakkels søn, som jeg har overladt til institutionen i otte lange timer, skal hentes nu – det kan kun gå for langsomt.

Hvis du er, som mødre er flest, kender du måske situationen og har også oplevet den dårlige samvittighed og den snigende tvivl: Er det virkelig o.k. at overlade sit barn til andre hver dag – og så i døgnets bedste timer?

Men tag det roligt. Dit barn får en masse positivt ud af at gå i institution, også selv om det kan være hårdt indimellem. Det forsikrer børnepsykolog John Halse.

LÆS OGSÅ: Ti tips: Skab en god hverdag i institutionen

Først og fremmest bliver dit lille verdenscentrum forvandlet til et socialt væsen af at gå i institution. Det lærer allerede i vuggestuen at begå sig blandt andre børn, og op gennem både vuggestue- og børnehavetiden vil gode og dårlige oplevelser og udfordringer være med til at forme dit barn socialt.

Andre voksne kan være næsten lige så gode som mor

Samtidig lærer barnet, at andre voksne kan være næsten lige så gode som mor – om end du naturligvis stadig er den suverænt vigtigste person i dit barns liv.

“Dit barn bevarer tilknytningen til dig, men slækker båndene, så det også lærer at gøre noget selv, uden at sidde på skødet af dig. Det finder ud af, at der også er andre voksne, der kan opdrage og yde omsorg,” forklarer John Halse.

I det hele taget er det både sjovt og lærerigt for dit barn at gå i vuggestue og børnehave. Der er flere legemuligheder end derhjemme, gode udflugter og en masse spændende aktiviteter – fra legeplads med sandkasse, klatrestativer og cykler til puderum, køkkenudstyr, malergrej og bøttevis af lego.

“I dag er pædagogerne bevidste om handlingsplaner og udviklingsfaser, så børnene færdes i et miljø, der virkelig stimulerer dem,” siger John Halse.

Når dit barn begynder i institution, får det et helt nyt indblik i andre børn og lærer de helt basale sociale spilleregler. Det starter allerede i vuggestuen, hvor dit lille myr er henrykt over at opleve, at der er andre børn, som er og gør lige som hende eller ham selv.

Det er skønt for børnene at være i et miljø, hvor der er andre børn, de kan spejle sig i og hygge sig med.

Børn drager børn

“Børn drager børn! Og selv om de i vuggestuen mest leger selv side om side, så får de også en masse socialt ud af det. Se bare, hvor begejstret dit barn bliver, når det ser sin bedste ven i garderoben om morgenen,” siger John Halse.

Både i vuggestuen og i børnehaven lærer dit barn helt automatisk, hvordan man er sammen på en god måde, og hvad man må og ikke må gøre ved hinanden.

Dit barn bliver bevidst om, at det påvirker andre, og at andre påvirker det. Når din tumling bliver bidt eller får et gok I nødden af en anden lille tumling, får han både en reaktion fra barnet selv og fra den voksne pædagog. På den måde lærer han, at det er forkert at gøre sådan.

“Der sker en socialisering – med de hug det giver,” siger John Halse.

Når dit barn kommer i børnehave, fortsætter ‘uddannelsen’ til social lille samfundsborger. Når et barn i vuggestuen opfører sig uhensigtsmæssigt over for et andet barn, er den typiske reaktion fra pædagogen ‘lad være med det’. Senere kommer der en overbygning på.

Årsag og virkning

“I børnehaven arbejder pædagogerne også med, hvad dit barn selv kan gøre for at undgå en konflikt. De siger måske ‘Emil, når Ruben siger sådan til dig, så gå din vej eller gå hen til en voksen’,” forklarer John Halse.

LÆS OGSÅ: Dagbog fra Fridas start i vuggestue

Desuden begynder dit barn at forstå årsag og virkning. Den udvikling skubber pædagogerne på ved at forklare ungerne, hvorfor konflikter opstår. Måske siger den voksne ‘Ruben, jeg tror, at du fik et gok i nødden, fordi du sagde sådan til Emil’.

Det er også i børnehavetiden, at dit barn begynder at kunne leve sig ind i andre menneskers følelser, altså udvikle det, man kalder empati.

“Forudsætningen for at udvikle empati er at være sammen med andre, så dit barn bliver mere empatisk af at gå i børnehave,” siger John Halse.

Store børnehavebørn begynder i højere grad at studere ansigtsudtryk og reflektere over, hvordan andre børn – og de selv – reagerer psykologisk. Dit barn får på den måde en mere nuanceret forståelse af, hvordan dets adfærd påvirker andre, og omvendt.

Ser dit barn, at Katrine bliver ked af det, spørger det sig selv ‘hvorfor blev hun ked af det?’ Og så forstår det pludselig, at ‘når jeg gør sådan, bliver Katrine ked af det’.

Pædagogerne arbejder struktureret med at forebygge og håndtere konflikter bedst muligt, så de bidrager positivt til dit barns udvikling. Desuden taler de med børnene om, hvordan man behandler hinanden. Hvordan har vi det sammen her?

Hvordan er man en god kammerat på Mælkebøttestuen? Det er alt sammen med til at forme dit barn.

Med i fællesskabet – eller udenfor

Ligesom for os voksne er det for børn et basalt behov at høre til i gruppen. Både i vuggestuen og børnehaven oplever dit barn glæden ved at være del af et fællesskab. Sanglege, klappekage, rytmik, samlinger og fælles frokost bidrager alt sammen til det.

“Det giver tryghed for dit barn at føle, at det er med i en gruppe, og barnet får et positivt selvværd af at føle, at andre vil det,” fortæller John Halse.

I børnehaven bliver det sociale spil mere kompliceret. Dit barn føler stadig, at det er en del af et fællesskab. Den følelse bliver endnu stærkere, og kammeratskaberne bliver mere og mere vigtige. Men samtidig er det også I børnehaven, at børnene begynder at holde hinanden udenfor. Derfor bliver de også bevidste om, hvordan det føles ikke at være en del af fællesskabet.

I børnehaven hører man kommentarer som ‘vi vil da ikke lege med Sandy, vel?’, og børnene lærer, hvordan det er, når nogen ikke vil lege med én. Det gør av at få sådan en melding, men samtidig er det en følelse, dit barn skal kende for at kunne sætte sig ind i den hos andre og forstå, at man ikke må holde andre udenfor.

LÆS OGSÅ: Sådan får i en rolig eftermiddag – og aften

I institutionen lærer dit barn i det hele taget at løse mange af de konflikter, der opstår med de andre børn på stuen. Pædagogerne kan ikke være over hvert enkelt barn hele tiden, og bliver nogen lidt vred på en anden inde I puderummet, må børnene i første omgang forsøge at løse konflikten selv.

“Pædagogerne er ofte bedre end forældre til ikke hele tiden at ville løse børnenes konflikter. Det gør, at børnene oftest bliver mere selvforvaltende,” siger John Halse.

Forberedt til næste skridt

Tiden i daginstitution er selvfølgelig pasning, fordi du skal på arbejde – og dit barn skal først og fremmest have en god og tryg hverdag der. Men der ligger masser af pædagogik og læring i at gå i vuggestue og børnehave. I vuggestuen bliver din tumling langsomt forberedt på at skulle i børnehave. Han eller hun øver sig i at sige ‘nej’ og ‘min’ og når måske også at smide bleen inden børnehavestart.

I børnehavetiden bliver dit barn mere og mere skoleparat. Det lærer på den ene side at turde udtrykke sin vilje og på den anden side, at nogle gange er det de voksne, der bestemmer.

“I børnehaven lærer dit barn at modtage en besked uden at tolke den som et forhandlingsudspil. Det lærer, at det ikke hele tiden er centrum og ikke kan være med til at bestemme hele tiden,” siger John Halse.

Mange børnehaver arbejder også intensivt med sproglig opmærksomhed. Det betyder, at dit barn – hvis det i øvrigt selv interesserer sig meget for ord og bogstaver – måske allerede så småt har knækket læsekoden, inden det starter i skole.

En helt praktisk og jordnær effekt af livet I vuggestue eller børnehave er desuden, at din pode bliver langt mere selvhjulpen. Når der er få voksne om mange børn, er det nødvendigt, at børnene hurtigst muligt lærer selv at tage gummistøvler og overtræksbukser på. I starten af vuggestuetiden er det naturligvis pædagogerne, der får dit barn i overtøjet, men efterhånden bliver dit barn opfordret til at hjælpe mere og mere til.

Vær der for dit barn

“Derhjemme, når du skal ud ad døren præcis klokken otte for at nå det hele, er det tit lettest lige selv at hjælpe dit barn i tøjet. Men I vuggestuen og børnehaven er det ofte ligegyldigt, om de når ud på legepladsen klokken ti eller eller et kvarter senere,” siger John Halse.

Uanset hvor udviklende institutionen er, er det guld værd, at du er der for dit barn og viser det, at du oprigtigt interesserer dig for dets liv i vuggestuen og børnehaven.

“Giv dig god tid til at lytte, når dit barn åbner op for, hvad det laver, og hvordan det har det,” lyder John Halses anbefaling og tilføjer: “Følg ordene op med handling. Sæt dig lidt i institutionen og se, hvad dit barn er i gang med, inden I går hjem, og hav en daglig dialog med pædagogerne om, hvordan det går med dit barn.”

LÆS OGSÅ: Guide til en god mor-barn snak

LÆS OGSÅ: Trives dit barn i institution?

LÆS OGSÅ: 10 spørgsmål til vuggestuebesøget

Se, hvad vi ellers skriver om: Institution og Tumling