Drukner du dit barn i ord?

Din lille datter vil ikke have sin flyverdragt på. Det er frostvejr udenfor, så det skal hun. Men hårde kommandoer og sætninger som ‘det er de voksne, der bestemmer’, hører fortidens børneopdragelse til. I stedet sætter du dig på hug og forklarer med rolig stemme dit genstridige vuggestuebarn, at hun altså skal have flyverdragten på, fordi det er meget koldt udenfor, og at hun kommer til at fryse, hvis hun ikke får overtøj på, og så kan hun blive forkølet, og det er rigtig træls, for så kan hun jo ikke være med til den sjove fastelavnsfest i vuggestuen, hvor hun jo selv har bestemt, at hun skal være klædt ud som Pippi Langstrømpe.

Puha! Lang, men fornuftig, forklaring, og nu må den lille pige da forstå, at hun faktisk er heldig at have en flyverdragt at kravle ned i. Men det kan hun bare ikke, forklarer børnepsykolog Grethe Kragh-Müller:

“Dit barn er det, man kalder ‘relationsusikker’, indtil det kommer i skolealderen. Det vil sige, at barnet har svært ved at se sammenhængen mellem én handling og en anden. Dit barn kan altså ikke koble, at det kan risikere at blive forkølet, når det går uden for uden flyverdragt på.”

Et andet klassisk eksempel er sutteafvænning, hvor du for eksempel aftaler med dit barn, at det skal hænge sine sutter i et suttetræ, og så til gengæld må vælge en bamse i en butik.

“Dit barn ved, at det er slut med sutterne, og det ved, at det må få en bamse, men barnet forstår ikke, at det netop er fordi, det afleverer sutterne, at det må vælge en bamse,” forklarer Grethe Kragh-Müller.

Korte, præcise beskeder

Fra etårsalderen kommunikerer dit barn verbalt og non-verbalt. Det betyder, at din datter både lytter til ordene, der kommer ud af din mund, tonelejet og måden sætningerne bliver sagt på, og det kropssprog du bruger, når du snakker. På den måde afkoder dit barn, hvor alvorlig mor nu finder situationen.

Hvis dit vuggestuebarn har knækket koden til sproget, forstår hun sandsynligvis alle ordene i hele din fine flyverdragt-remse. Det er derimod logikken i ordene og konsekvensen af beslutningen om at droppe overtøjet, som hun ikke fanger. I stedet kan de mange ord forvirre og sløre dit budskab, som jo grundlæggende er, ‘du skal have flyverdragten på!’

“Ligesom når børn bliver skældt ud, kan for lange, komplicerede forklaringer også resultere i, at dit barn ikke længere hører efter. Du kender det jo også fra dig selv. Hvis du bliver præsenteret for forklaringer, som du ikke kan følge og se fornuften i, så bliver du sløret i blikket, og tankerne vandrer,” siger Grethe Kragh-Müller.

Småbørns hjerner er altså ikke udviklet til at forstå handlingers konsekvenser, og derfor foreslår Grethe Kragh-Müller i stedet, at du som mor giver korte, præcise beskeder, der fortæller dit barn, at hun trygt kan stole på dig, fordi du guider hende sikkert uden om farer og dårlige beslutninger.

Og her er ord faktisk gode. For hvis du bruger dit sprog til at hjælpe barnet med at sætte ord på sine følelser og handlinger, hjælper du hende med at udvikle og forstå sig selv. Du kan eksempelvis sige, ‘jeg kan godt se, at du er vred nu, fordi du ikke må få en is’. Det giver den lille pige i selvstændighedsalderen en forståelse af, hvordan hun har det lige nu og hvorfor.

Som mor skal du bare ikke forvente, at vuggestue- og børnehavebarnet samtidig forstår din logik og er enig med dig. Hvis du siger til Sofie, at hun ikke må få en is, fordi I skal spise aftensmad om lidt, så skal du ikke forvente, at hun tænker, ‘nåh nej, det ville da være dumt at spise is nu, for så kan jeg jo ikke spise kartofler’.

I stedet foreslår Grethe Kragh-Müller, at du kombinerer de præcise formuleringer med en fysisk handling. I situationen med flyverdragten kan det være at løfte den lille sure pige op fra gulvet, eller at få hende til at hjælpe dig med at knappe din jakke. På den måde får hun nemlig en chance for at komme ud af den dårlige situation.

“Da min søn var i den alder, syntes han, at det sjoveste i verden var at tænde og slukke for vores tv, lige til knappen faldt af. Jeg sagde til ham, at jeg godt kunne forstå, det var sjovt at se det tænde og slukke, men knappen falder af, så det skal du ikke, og så flyttede jeg ham samtidig,” siger Grethe Kragh-Müller og fortsætter:

“Det er korte forklaringer, der fortæller ham, at jeg forstår, at han synes, det er sjovt, og så ved at flytte ham fysisk, flytter jeg også hans opmærksomhed fra knappen.”

De lange forklaringer er også godt for noget – læs videre næste side>>

Overbevis dig selv

Hvis du alligevel falder i en gang imellem og i din iver for at være en imødekommende og moderne mor kommer til at drukne din lille vuggestuepige i svære forklaringer og komplicerede instruktioner, er der stadig håb forude.

For billedrige forklaringer og god og ordrig kommunikation med dit barn er med til at udvikle barnets sprog og evne til at kommunikere. Samtidig kan forklaringer også have den positive funktion, at ordene overbeviser dig selv om, at du har truffet den rigtige beslutning.

“Dit barn har brug for at føle sig lyttet til, samtidig med at hun har brug for klare signaler fra dig om, at du nok skal vise hende den bedste vej frem,” siger Grethe Kragh-Müller.

I situationen med flyverdragten er der ikke noget at rafle om. Det er vinter, og selvfølgelig skal dit lille barn have fornuftigt tøj på, inden du installerer hende på cyklens barnesæde. Men hver eneste dag kan du en million gange blive udsat for situationer, hvor du som mor lynhurtigt skal tage en ‘ja’- eller ‘nej’-beslutning, og bagefter stå inde for beslutningen over for et lille uenigt barn. Derfor betyder det

ikke altid helt så meget, om lillepigen forstår din logik, hvis hun efterfølgende kan se i dit kropssprog og din stemmeføring, at du mener det, du sagde – for så behøver hun ikke at spørge igen.

Logik for børnehjerner

Udviklingen frem mod at kunne afkode den logiske sammenhæng mellem handling og konsekvens foregår i hjernen, og det er en langsom og løbende proces. Din baby ved ikke, at det gør pokkers ondt, hvis hun hakker sine nye spidse fortænder i din brystvorte. Men som skolebarn, cirka

seks år senere, har hun sandsynligvis lært at forstå, at hendes handlinger har konsekvenser, og at det derfor eksempelvis ikke nytter noget at være vågen til midnat hver dag, fordi hun så er træt næste dag – også selvom det er træls at skulle i seng. Det er meget individuelt, hvor hurtigt og hvordan lige netop dit barn udvikler sig på området. Hvis din logiske række af argumenter for, hvorfor det eksempelvis er vigtigt at spise grønsager i stedet for slik, ikke ser ud til at blive købt af dit lækkersultne børnehavebarn, er der håb forude. Fra seksårsalderen, og til dit barn er omkring 11 år, bliver der sat en spurt ind i hjernen, så evnen til at afkode mere og mere komplicerede sammenhænge udvikles – og det er rigtig smart, fordi barnet i disse år skal lære en række grundfærdigheder som at læse og regne i skolen.