Dans dig glad til ALT for damernes årlige danse-event i København

Psykologi
Drenge og piger er forskellige, men skyldes det opdragelse eller biologi? Foto: Nimastock

Sidder forskellen på drenge og piger i hjernen?

Er drenges og pigers opførsel forskellig helt fra fødslen, eller bliver de to køn forskellige i løbet af opvæksten, fordi vi ikke behandler dem ens? Vi har spurgt to eksperter, der giver hver deres bud på svaret.

Faktaboks

  • Tilbyd dit barn andet legetøj end det, der tydeligvis er rettet mod dets eget køn

  • Støt barnet i at dyrke venskaber med både drenge og piger

  • Tilbyd barnet bøger og film, der viser andet end traditionelle kønsroller

  • Lad barnet vide, at der er mange måder at være dreng og pige på

  • Gå uden om argumenter, der er baseret på køn – som for eksempel at piger skal passe mere på med at gå på gaden, fordi de er piger

  • Overvej barnets påklædning

  • Tænk over, at dit barn kopierer din egen opførsel – vokser det op med traditionelle kønsroller, vil det formentlig føre det princip videre i sit eget liv

  • Har du børn af begge køn, så tænk over, om du stiller forskellige krav til dem, og om du forventer noget forskelligt af dem

  • Tænk over din stemmeføring og din måde at tale til dine børn på – behandler du dem forskelligt, fordi de har forskelligt køn?

Nogle mener, at den sidder i pandelappen, andre, at den sidder i forældrenes opdragelse, og endnu andre mener, at det hele bunder i lyserødt og lyseblåt legetøj. 

Forskellen på drenge og piger, udover kønnet, er under alle omstændigheder ofte nem at få øje på.

Men spørgsmålet er, om den er medfødt og altså ligger i generne, eller om det i virkeligheden er os forældre, der gør vores drenge og piger forskellige, fordi vi forventer, at de skal være det.

Hvad skal man tro på, og hvad kan vi som forældre selv gøre for at give vores børn de bedste rammer for at udvikle sig som dem, de er?

Forskel i hjernen

Ann-Elisabeth Knudsen er lektor i psykologi og dansk og har hjernens udvikling og funktion som sit arbejdsfelt. Hun mener, at forskellen på drenge og piger som udgangspunkt findes i hjernen, fordi drengeog pigehjerner ikke udvikler sig samtidig. Det betyder, at de to køn modnes med forskellig hastighed.

”Vi har jo altid vidst, at piger bliver tidligere modne end drenge. Men spørgsmålet er hvorfor? Jeg mener, at det primært handler om, at deres hjerner udvikles i forskelligt tempo. Piger danner for eksempel tidligere end drenge forbindelse mellem pandelappen og det limbiske system. Det betyder, at de allerede fra 5-årsalderen udvikler evner som empati og indføling, mens det for drengene først sker noget senere,” siger Ann-Elisabeth Knudsen.

Omgivelser og miljø

Christian Gerlach er hjerneforsker og forsker i kognitiv neurovidenskab ved DPU. Han deltager i øjeblikket i et forskningsprojekt på Hvidovre Hospital, hvor en gruppe af drenge og piger bliver scannet hvert halve år med det formål at se, hvordan deres hjerner udvikler sig, og hvordan dette hænger sammen med udviklingen af for eksempel opmærksomhed og hukommelse og læse- og matematikfærdigheder.

Han er enig med Ann-Elisabeth Knudsen i, at der er en forskel på, hvor hurtigt drenge og pigers hjerner udvikler sig, men han mener, at der er større forskelle inden for det samme køn, end der er mellem piger og drenge. Christian Gerlach definerer hjernen som plastisk, hvilket betyder, at den tager form, efter hvad der puttes i den.

”Derfor synes jeg ikke, at det er så interessant at tale om, hvor store gennemsnitlige forskelle der er på drenge og piger, for jeg tror, at de udviklingsmæssige forskelle er mindst lige så store inden for hvert køn. Men når det umiddelbart ser ud som om, at forskellene på drenge og piger er så enorme, så hænger det sammen med, at de er præget af deres omgivelser og det miljø, de vokser op i,” siger Christian Gerlach.

Far, mor og børn

Ann-Elisabeth Knudsen mener også, at forskellen er genetisk. Blandt andet kommer den, ifølge hende af, at drenges og pigers hjerner påvirkes forskelligt af kønshormonerne østrogen og testosteron. Det betyder, at piger hurtigere end drenge begynder at bruge sprogområderne i venstre hjernehalvdel til at lege de klassiske rollelege som far, mor og børn, som kræver indlevelsesevne.

”Forskellen på kønnene ses rigtig tydeligt omkring 5-7-årsalderen. Blandt andet ved, at piger er bedre til at koncentrere sig i længere tid, de er mere rolige og kan bedre holde impulser tilbage, end de jævnaldrende drenge. Pigernes venstre hjernehalvdel, hvor de grundlæggende sproglige centre sidder, udvikler sig hurtigere end drengenes, som derimod er mere styrede af den højre hjernehalvdel, hvor det musiske og rumlige dominerer,” siger hun og fortæller videre, at det også forklarer, hvorfor piger er hurtigere til at lære at tale og hurtigt interesserer sig for rollelege, hvor de bruger empatien.

Drenge derimod leger mere fysisk og mere afbrudte lege. De taler også, når de leger, men det er typisk ikke et følelsesmæssigt indlevelsessprog, men har mere karakter af ”funktionssprog”, hvor de taler om, hvad deres legetøj kan, og hvor vildt og voldsomt det er.

De har sværere ved at koncentrere sig i længere tid ad gangen om opgaver, de ikke selv har valgt og ikke har lyst til, og har generelt set brug for at bevæge kroppen mere, mens de leger eller sidder på skolebænken.

Lyserødt legetøj

Christian Gerlach mener, at forskellen på kønnene primært kommer af, at vi voksne har nogle alt for fastlåste forestillinger om, hvordan de to køn bør være. Vi er med andre ord alt for fokuserede på, at drenge skal være drenge, og piger skal være piger. ”Det er givetvis vores forventninger til dem, der gør, at drenge og piger, efterhånden som de vokser op, bliver så forskellige. De lærer nemlig at opføre sig, som det forventes af dem,” siger han.

Et godt eksempel, mener Christian Gerlach, er det legetøj, der produceres i dag, og som efter hans mening er målrettet de to forskellige køn, og som lægger op til, at drenge og piger skal opføre sig og lege helt forskelligt. Legetøj til piger er fortrinsvist lyserødt og kalder på lege, der involverer dukker, bamser og alt det, der er meget pussenusset. Det betyder, at det især er de følsomme sider, som piger får fremelsket og dyrket, og det er med til at forstærke netop det træk hos dem. 

Legetøj til drenge i dag fokuserer derimod mere på fysiske lege, hvor man med sværd kæmper mod drager og krigere, eller computerspil der handler om kamplege og krig. Det appellerer til drengenes fysiske og mere voldsomme sider, og får de træk til at komme stærkere frem i deres personlighed.

Synd for begge køn

Ann-Elisabeth Knudsen er enig i, at vi på mange måder er med til at fastlåse drenge og piger i nogle bestemte adfærdsmønstre, fordi vi har nogle meget firkantede opfattelser af, hvordan de er. Og det er synd for begge køn, mener hun.

”Drengene bliver hurtigt stemplet som dem, der altid er urolige, fordi de har svært ved at koncentrere sig. Og de får rigtig meget unødvendig skæld ud på den konto. De kan ikke sidde stille på stolen, men drøner rundt i stuen med et sværd i hånden og larmer. Pigerne til gengæld er ofte dem, der bliver placeret mellem de urolige drenge for at skabe ro i klassen eller på bagsædet af bilen, og derfor bliver der også appelleret ekstra meget til deres empatiske side. For dem er det også synd, for netop det karaktertræk kommer til at præge dem alt for meget. Og det er jo ikke empatien, men evnen til at læse og regne, der udløser de gode karakterer i skolen i sidste ende. Men jo mere fokus der er på pigers evne til at være empatiske, jo mindre fokus kommer der på andre sider, som blandt andet de mere fysiske og selvværdet, som piger så ikke får udviklet i samme grad,” mener Ann-Elisabeth Knudsen.

Ingen skæld ud

Hun synes derfor, at vi især i de første skoleår skal lade være med at sammenligne, hvad drenge og piger kan, men i stedet give de to køn lov til at udfolde sig på hver deres måde. For forældre betyder det blandt andet, at man skal lade være med at skælde drengene ud, fordi de ikke er lige så gode til at sidde stille på stolen som pigerne, eller fordi det altid er dem, der skal kravle højest op i træerne. Omvendt skal vi også holde op med at rose pigerne udelukkende for deres evne til at vente og tilsidesætte deres egne behov.

Ann-Elisabeth Knudsen er igennem de senere år især blevet kendt for at komme med kontroversielle forslag, som at drenge med fordel kan starte i skole et år senere end pigerne, og at drenge og piger, i visse fag i perioder, bør undervises hver for sig. Men faktisk ærgrer hun sig over at have fået det kontroversielle stempel, da hun i virkeligheden først og fremmest argumenterer for nogle noget mindre drastiske tiltag:

”Dybest set, så er mit største ønske, at vi sætter klassekvotienterne ned, og indfører to-lærer-system i de første skoleår. Det ville give lærerne mere tid til at tilgodese de forskellige indlæringsbehov, som drengene og pigerne har. Jeg tror, at det kunne skabe bedre plads til at lade drengene have den uro i kroppen, som de nu engang har, uden at de ville virke så forstyrrende på pigerne,” siger hun.

Hun mener, at man skal passe på med at tro, at forskellen på kønnene enten kun sidder i hjernen eller kun skyldes opvækst og opdragelse.

Skoleparate eller ej

Idéen om flere lærere om færre elever kan Christian Gerlach godt tilslutte sig. Dog ikke for at skabe mere plads til drengenes og pigernes forskelligheder, men for at give plads til forskelligheder i al almindelighed.

”Vi er endnu ikke nået så langt i vores projekt, at jeg kan afsløre de store resultater, men jeg er ret sikker på, at det, vi finder frem til, vil vise, at børn, og det gælder alle børn på tværs af køn, er meget forskellige, når de starter i skolen. Nogle er meget parate, og andre er det slet ikke, og variationen er lige så stor inden for kønnene som imellem dem. Det er den udfordring, som den danske enhedsskole står over for i dag. Nemlig hvordan man bedst muligt får indrettet den danske skole, hvor alle starter samtidig, og hvor der skal være plads til alle, når eleverne er så forskellige,” siger han.

Plads til forskellighed

Samtidig appellerer han kraftigt til, at både forældre og professionelle stopper den meget køns-stereotype behandling af drenge og piger, og i stedet ser på dem som individer med plads til forskellighed.

”Jeg ved godt, at der findes mange lærere i dag, som virkelig oplever en stor forskel på drenge og piger i de første skoleår. Men jeg tror altså, at den forskel opstår, fordi børn hele tiden bliver mødt af nogle ganske præcise opfattelser af, hvordan de skal være. Drenge skal være vilde og udadfarende, og pigerne skal være søde og forstående. Det er det, vi kalder socialisering, og det er den socialiseringsproces, der skaber forskellen på drenge og piger, og ikke deres hjerner,” siger han.

LÆS OGSÅ: Derfor skal du gøre forskel på dine børn

LÆS OGSÅ: Sådan takler du vilde drenge og lyserøde piger

LÆS OGSÅ: 5 ting, som især mødre til drenge forstår

Se, hvad vi ellers skriver om: Barnets køn, Psykologi, Udvikling og Børnepsykologi