EN MORS ÆRLIGE DAGBOG: Hjælp, min søn skal i vuggestue!

Pyha, det kan være svært at give slip på sin lille pode, når barslen er slut. Kan de nu finde ud af at passe ordentligt på ham i vuggestuen? Journalist Annamette Fuhrmanns ærlige indkøringsdagbog begynder, da sønnen Kasper er 11 måneder er klar til at komme i høj stol på Lilla Stue.

Dag 1

I dag skal jeg for alvor møde virkeligheden. Min søn starter nemlig i vuggestue, og det er første dag. Min lillebitte, uskyldige Kasper, der i 11 måneder har haft sin mor inden for en håndsrækning til at holde om, trøste, putte, fortælle historier og lege, skal nu ud i verden og møde farlige legeklodser, der flyver gennem lokalet, børn der skubber og stole, man kan falde ned fra.

Mens vi går ned ad stien til Vuggestuen Høstakken, kigger han glad op på mig fra klapvognen, og jeg er ved at flække af symbiose.

Vi kommer ind på Lilla Stue og tager overtøjet af. Hilser på Lis og Hannah, som er Kaspers nye voksne. De er sådan nogle, som man selv bliver helt rolig af, og det giver mig da i hvert fald fem minutters tryghed.

Kasper har fået sit eget garderobeskab. Sit eget garderobeskab? Jeg bliver nærmest lidt fornærmet. Hvor selvstændig har man lov at være i en alder af 11 måneder?

Jeg synes også, de andre børn er meget store. De kan gå næsten alle sammen. Og kaste med skovle … Jeg bliver usikker på, om det nu også er rigtigt at lade ham starte. Kunne vi ikke bare være derhjemme lidt endnu. Bare lidt.

Efter en time tager vi hjem igen, og Kasper har ikke grædt et sekund. Turen hjem er dejlig, men jeg forstår ikke, at det snart bliver virkelighed, at jeg ikke skal være sammen med ham hele dagen.

Dagens mor-angst (skala 1-10):

• Skræk for, om Kasper bliver kvalt i et unavngivet stykke et eller andet: 10

• Separationsangst: 11

• Angst for, om de andre børn er søde ved ham: 10

• Angst for, om han kan blive kvalt i et dukkehus: 7 (det kan jo godt være, at der sidder en dør løs)

Dag 2

Fuld af selvtillid. Vi skal kun være der i en times tid igen i dag, og det gik jo fremragende i går, så intet kan slå mig ud. Gør supermandstegn og går ud ad døren. Lilla Stue tager varmt imod os igen i dag, og Kasper begynder straks at lege. Jeg føler mig allerede lidt overflødig. Har dog røntgenfotograferet rummet for farlige ting, man kan blive kvalt i. Vi bliver der og spiser frokost, og Kasper sidder i sin nye, høje stol indviklet i en halv meter lang hagesmæk. Han ser sød ud, og jeg har lyst til at kysse og kramme ham hele tiden. Men jeg holder mig i skindet. Vil jo nødig være pinlig.

Da vi tager hjem, føler jeg mig meget stolt. Tænk. Det var ikke engang farligt at være der.

Dagens mor-angst (skala 1-10):

• Angst for, om jeg er for omklamrende: 8

• Angst for, om de andre børn kan lide ham: 8

Dag 3

Naivt tror jeg, at Kaspers dage i vuggestuen altid skal være som de to første. Måske er vi ude i noget fortrængning. At jeg altid skal være lige i nærheden (minimum inden for en sikker meter). Men så snart, vi er ankommet, siger pædagogen på Lilla Stue, at nu kan jeg godt gå ind i personalerummet, mens Kasper leger. Er hun fuldstændig vanvittig? Så kan jeg jo ikke se ham! Men jeg vinker optimistisk farvel og går de tunge skridt ud ad døren, mens han kigger glad og leger videre. Jeg lader som om, det er nemt, og at jeg er helt cool med det. Inden i tuder jeg. Altså behøver han at gå i vuggestue? Jeg sender en olm tanke til voksenlivet, hvor man er nødt til at tjene penge og gå på arbejde. Den varer dog ikke længere end et par sider ind i et ugeblad, der ligger på personalestuen. Da jeg kommer tilbage 1 1⁄2 time senere, har Kasper selvfølgelig nærmest ikke opdaget, at jeg har været væk.

Dagens mor-angst (skala 1-10):

• Angst for, om de nu husker at skifte ham i tide: 7

• Angst for, om jeg for evigt skal sidde i et personalerum og læse ugeblade: 8

• Angst for, om Kasper er ligeglad med mig, når jeg kommer tilbage: 9

Dag 4

Kasper sover på vej hen til Høstakken. Helt trygt i sin barnevogn. Jeg venter, til han vågner, så jeg kan tage ham op. Han sover usandsynligt længe, og så er den dag nærmest gået. Vi tager hjem efter en time. Men en god dag så længe den varede.

Dagens mor-angst (skala 1-10):

• Angst for, om han overhovedet vågner: 7

• Angst for, om han nu kommer helt ud af rytmen igen: 9

• Angst for, om de nu sender mig hjem og selv tager ham op: 11

Dag 5

Det kører jo bare for os. Jeg er fuld af overbevisning om, at intet kan gå galt. Lige indtil jeg hører en pædagogstemme sige til mig, at hun synes, jeg skal gå i et par timer, og så ringer de, når jeg skal komme og hente ham. Altså gå. Som i, gå væk fra bygningen. Jeg tænker, at hun må tage fejl af mig og en anden. Det har hun ikke, og jeg går. Væk fra Høstakken. Tænker om det ville se sært ud, hvis jeg sad og ventede i en nærliggende busk, så jeg kunne holde øje ind ad vinduet til Lilla Stue.

Tæt på Høstakken ligger der et stort indkøbscenter, og det første, jeg gør, er at løbe ned i kiosken og købe mig fattig i børnemagasiner. Køber en stor kop kaffe og nærlæser hvert et bogstav, der står om de små poder. Kigger på min telefon 100 gange i minuttet. Så ring dog.

Dagens mor-angst (skala 1-10):

• Angst for, om man kan dø af pludselig mælkeallergi: 9

• Angst for, om mobilnettet pludselig går ned: 11 • Angst for, om de nu også ser det, hvis Kasper sidder helt lilla i hovedet med en klods i halsen: 12

Dag 6

Efter sidste dags oplevelser har jeg givet lidt slip. Det gik jo fint, og jeg er ikke så nervøs. Kasper har ikke grædt én eneste gang, så det gør han vel ikke. Han sover gerne hver morgen fra 8- 9.30, og i dag skal de prøve at tage ham op. Jeg gruer for, om han dør af chok, når han ser dem. Jeg skal på arbejde i dag og cykler hurtigt hjem, da han er afleveret. Går lidt rundt om mig selv i dag. Hvad skal jeg lave? Hvor skal jeg starte? Alt den tid? Jeg har haft tanker om denne dag så lang tid. Alt det jeg skulle lave. Går i gang med at vaske tøj og sortere hans små bukser. Så er den dag faktisk gået, og jeg ræser af sted for at hente ham. Han har haft en fin dag.

Dagens mor-angst (skala 1-10):

• Angst for, om jeg overhovedet har en hjerne: 9

• Angst for, om jeg kan finde ud af at arbejde: 8

Dag 7

Nå, nu er vi ved at være kørende. Kasper er tryg ved de voksne, og jeg er tryg. Jeg afleverer ham ligesom sidst og henter ham ved 14-tiden. Han har ikke villet sove så meget, men ellers haft det fint. Og jeg har prøvet at arbejde. Helt mærkeligt at sidde ved min computer i absolut stilhed, uden at nogen hiver i mine bukser eller vil op og hamre på tastaturet. Ingen lyde fra legetøjet, og jeg kan rent faktisk høre, hvad de siger i radioen. Sært. Jeg savner ham og tænker på ham konstant, men jeg har det godt og nyder min frihed. Det er skønt at mærke sig selv igen.

Dagens mor-angst (skala 1-10):

• Angst for, om jeg midt i min nyvundne frihed glemmer, at jeg har et barn: 8

• Angst for, om jeg ved, hvem jeg selv er: en 6-7 stykker. Kan jeg egentligt li’ spegepølse?

Gode råd fra mor til more ….

1 Pak tasken med ekstratøj, vandflaske og hvad dit barn ellers skal have med, i god tid, så I kommer ud ad døren uden stress.

2 Aftal med institutionen, hvordan den første uge skal forløbe, når I kommer første dag. Det giver ro.

3 Vær ærlig. Fortæl pædagogerne, hvad du har brug for, og hvordan de kan hjælpe dig.

4 Sørg for at hygge dig under indkøringen og nyd din nye frihed. Tag i biffen, på café, giv dig selv en lækker gave og forkæl dig selv.

5 Hav god tid til indkøringen. Du ved ikke, hvordan dit barn reagerer, og det er bedst, at du ikke skal stresse over tiden. 1 2 3 4 5 Gode råd fra mor til mor ….

Ugen efter …

Kasper er officielt indkørt og skal prøve at være der lidt længere. Jeg er meget glad for vuggestuen og for den del af Kaspers nye liv. Selv om det selvfølgelig er underligt, at han nu har en verden, vi som forældre ikke er en del af, så er det lidt hyggeligt at vide, at han får kammerater og hemmeligheder. Ligesom vi har.

Kort efter fik Kasper mellemørebetændelse og var ikke i vuggestue i næsten to uger … Men det er en helt anden historie.