Far-klumme: En omgang til?

‘Kunne det ikke være sjovt, hvis vi fik en til?’ er en sætning, som efter min mening egner sig bedst til at blive sagt, hvis man lige har spist en is og måske godt kunne klemme én til ned.

Så kan man for eksempel spørge sin kæreste ‘kunne det ikke være sjovt, hvis vi fik en til?’, og kæresten kan så mærke efter, om han eller hun nu også kan spise en til, og derefter lynhurtigt beslutte sig.

Uanset valget er konsekvenserne jo til at overskue. Det var dog ikke is nummer to, min kone spurgte til denne gang.

Nej, det var noget helt andet. Nemlig barn nummer to. Og hvad skal man så svare til det?

Jeg gjorde det samme, som når jeg skal mærke efter, om jeg har lyst til is nummer to. Jeg stillede mig selv et par meget simple spørgsmål, nemlig: 1. Har jeg plads? og 2. Har jeg råd?

Derefter kom jeg frem til konklusionen: ‘Jo, det kunne da i grunden være sjovt med en til.’

Tid til at blive voksen

Der er bare lige det ved det, at min kone, siden vi fik vores første barn, er blevet færdig med sine lægestudier og nu skal ud på arbejdsmarkedet. Jeg ved ikke helt, hvad jeg havde forestillet mig, men det er pludselig gået op for mig, at jeg fremover, i kraft af min kones nye og noget mere tidskrævende arbejde, bliver primus motor derhjemme. Med andre ord: Mine dage som bohememediefrikadelle med cafébesøg og natteroderi med vennerne er ved at være talte. Jeg skal være voksen. Jeg skal være far, der laver sovsen. Nu sidder du måske og tænker, at det har han bare rigtig godt af, og hvor er det altså på tide, at han påtager sig sin rolle i familien, og det manglede da også bare, at han tog sig sammen og blev voksen. Fair nok. Jeg tager den. Jeg vedkender mig til fulde mit ansvar, men jeg behøver vel ikke at løbe rundt i kvarteret med begge arme over hovedet og juble over udsigten til endnu mindre tid til mig selv.

Ulideligt med et smil

For jeg synes ærligt talt, at det er skidehårdt at have børn.

Som forældre sætter man jo sig selv i nogle situationer, som rationelle mennesker uden børn aldrig kommer i. ´

Jeg har således været i sommerland, i svømmehal, i indendørs legeland, i Zoo, på utallige legepladser og på dårlige, men børnevenlige, restauranter. Alt sammen i offentlige og overfyldte rum, som jeg personligt hader som pesten.

Nu skal jeg bare gøre det endnu mere og uden min kone. Det bliver helt sikkert ganske ulideligt, og det forventes, at jeg gør det hele med et smil.

Ja, jeg vil gerne have flere børn, og ja, jeg er selvfølgelig selv gået med til at få barn nummer to. Jeg kan jo godt lide den første. Hun er blevet meningen med hele mit liv.

Jeg konstaterer alligevel bare, at jeg sidder tilbage med en kvalmende følelse af at have spist lidt for meget is.

LÆS OGSÅ: Hvilken tv-far er din mand?

LÆS OGSÅ: Klumme: Fars pige kommenterer alt!

LÆS OGSÅ: Farshad Kholghi:“Jeg var panisk angst for at blive far”