Kejsersnit
Foto: Camilla Stephan. Ind på operationsstuen, bedøvelse i kroppen og kort tid efter har du din nyfødte i armene.

Flere får kejsersnit - men er det en fordel?

Et stigende antal børn kommer til verden ved kejsersnit. Hvorfor? Og er det godt eller skidt?

Maven vokser, og terminsdatoen nærmer sig – det samme gør spørgsmålene om den forestående fødsel. For hvordan føles det at føde? Hvor ondt vil det gøre? Kan min krop klare det? De seneste 15 år har tanker som disse været en af årsagerne til, at de naturlige fødsler oftere og oftere bliver erstattet af et kejsersnit.

I 1999 var det ifølge Sundhedsstyrelsen godt 14 procent af alle danske nyfødte, der kom til verden med hjælp fra kirurgerne. Det tal er steget til knap 22 procent. En del af forklaringen er ny teknik, forklarer overlæge og professor Jan Stener Jørgensen fra Odense Universitetshospitals fødeafdeling.

– I dag bruger man i høj grad måleinstrumentet CTG til at overvåge barnet under fødslen. Men det er en smule ustabilt og advarer ofte om, at barnet er stresset, selv om det måske ikke er tilfældet – og så vælger lægerne måske et kejsersnit for at være på den sikre side.

LÆS OGSÅ: Akut kejsersnit: “Jeg er ikke ked af at være gået glip af selve fødslen"

Langt de fleste kejsersnit skyldes dog, at de fødende har fået indgrebet før eller haft en traumatiserende første fødsel, og lægerne derfor anbefaler – eller kvinderne selv ønsker – den kirurgiske vej anden gang. Derudover oplever overlægen flere og flere kvinder, der selv fravælger den naturlige fødsel, fordi de er bange.

– Det er primært unge og velfungerende karrierekvinder, der skal være mor for første gang, som simpelthen bare ikke vil føde. De er bange for smerten og for at miste kontrollen over deres egen krop, og selv om vi snakker med dem om det og forsøger at rydde nogle misforståelser af vejen, så fastholder de deres ønske om et kejsersnit. Derfor bliver der lavet flere indgreb, uden at der egentlig er nogen lægefaglig grund til det, forklarer Jan Stener Jørgensen.

Frygten afgør fødslen

En af dem, der har født ved kejsersnit, udelukkende fordi hun ønskede det, er journalist Anne Mette Hancock. Hun har to børn, der begge er kommet til verden på den måde, og det var der en klar årsag til.– Siden jeg var helt lille, har tanken om en almindelig fødsel været rædselsfuld og skrækindjagende for mig. Jeg ved godt, at alle kvinder gør det, og at det er det mest naturlige, men rent personligt gør tanken om at føde mig bare bange og dårlig tilpas. Frygten skyldes også, at der i Anne Mette Hancocks omgangskreds er blevet født flere børn med hjerneskader, fordi de ikke fik ilt nok under en vaginal fødsel. Så efter nogle samtaler med sin egen læge og sygehusets personale fik hun derfor en tid til et kejsersnit.– Det var det, jeg havde det bedst med, og det gav mig mulighed for at tage imod mine børn uden at være helt sindssygt bekymret for deres ve og vel. For mig gav det ikke mening at bruge ni måneders graviditet og en hel fødsel på at dø af skræk, når der nu findes en anden måde at gøre det på.LÆS OGSÅ: 9 tips til at forkæle din gravide kropI Danmark kan man nemlig selv vælge, hvordan man vil føde. Men selv om Anne Mette Hancock kun mødte opbakning fra lægerne, ærgrer det hende, at andre bruger en, ifølge hende, uheldig retorik, når de taler om de kvinder, der får et planlagt kejsersnit.– Ved at kategorisere dem som ‘karrierekvinder’, kommer det let til at lyde, som om vi har så travlt med at prioritere vores arbejde og få lakeret negle, at vi ikke lige gider bruge tiden på at føde naturligt. Sådan er det bare ikke – i mit tilfælde handlede det i hvert fald udelukkende om frygt, og havde intet at gøre med, hvordan mit liv ellers var skruet sammen.

Førstevalg

Antallet af kejsersnit herhjemme ligger over WHO’s anbefalinger, men andelen andre steder i verden er endnu højere. Især i USA, Caribien og Latinamerika lader de fødende i stigende grad kirurgerne gøre arbejdet – I Brasilien kommer op mod 80 procent af alle børn til verden på en operationsstue.Her er det private læger og ikke jordemødre, der er ansvarlige for fødslerne. For dem er det både nemmere og hurtigere at udføre et kejsersnit og ved at skemalægge de nyfødtes ankomst, kan de undgå aften- og nattearbejde. Blandt andet derfor anbefaler de ofte et kejsersnit frem for en naturlig fødsel.– Det store antal kejsersnit i Brasilien handler ikke om, hvad der er bedst for mor og barn, men udelukkende om sundhedsøkonomi. De opfatter kejsersnit som en mere effektiv måde at føde på, og dermed tjener de flere penge. Men det bliver også selvforstærkende og smitter af på de gravide, fordi den vaginale fødsel bliver gjort til noget usikkert og lidt farligt, som man bør undgå, forklarer Lillian Bondo, der er formand for Jordemoderforeningen.LÆS OGSÅ: Bestilte et kejsersnit: "Angsten for at føde overskyggede glæden"Spørgeundersøgelser har vist, at det for mange af de brasilianske kvinder også handler om frygten for, at de efter en naturlig fødsel vil få urinvejsproblemer, eller at det vil påvirke deres sexliv negativt. Men det er en misforståelse, mener Lillian Bondo – risikoen for komplikationer er nemlig også til stede når man får kejsersnit.– Det er rigtigt, at den vaginale fødsel indebærer risiko for bristninger, men det er vi meget opmærksomme på, og vi ser langt færre fødende med den slags skader. Til gengæld er et kejsersnit faktisk en ret stor operation i bughulen, som kan give både sammenvoksninger, infektioner og sårproblemer.

Fordele og ulemper

Anne Mette Hancock var nervøs for både sit eget men især sine børns helbred, inden de blev født ved kejsersnit.– Jeg havde selvfølgelig sat mig ind i tingene og var godt klar over, at sådan et indgreb indebærer en risiko, eksempelvis for at mine børn ville have lidt fostervand i lungerne og en raspende vejrtrækning de første par dage. Men jeg var i god fysisk form, fejlede ingenting, havde en problemfri graviditet og vurderede derfor, at det var en risiko, jeg godt kunne leve med.Og faktisk er det svært entydigt at konkludere, hvilke konsekvenser et kejsersnit har for børnene. I 2013 var konklusionen i en ph.d.-afhandling fra Københavns Universitet, at børn, der fødes ved planlagte kejsersnit, har det lidt bedre umiddelbart efter fødslen end naturligt fødte børn.– Det skyldes især, at en fødsel med mange veer kan stresse børnene og påvirke deres iltning i blodet. Derfor kan deres tilstand lige efter fødslen være lidt dårligere, forklarer overlæge Jan Stener Jørgensen.LÆS OGSÅ: Smertefri fødsel – sådan!Afhandlingen overbeviser ikke Jordemoderforeningens formand om, at kejsersnit burde være den foretrukne fødselsform. For andre undersøgelser fra især England peger til gengæld på andre og mere langvarige helbredsmæssige konsekvenser. Eksempelvis har det vist sig, at børn, der kommer til verden ved kejsersnit, har mellem 10 og 40 procents risiko for at udvikle en række kroniske sygdomme senere i livet, deriblandt astma, sukkersyge og børnegigt. Selv om man ikke direkte kan sige, at det er kejsersnittets skyld, er Lillian Bondo overbevist om, at det skyldes det sterile miljø på operationsstuen.– Ved kejsersnit bliver barnet ikke udsat for morens bakterier, som ellers har en stor betydning. De bakterier, de nyfødte møder i morens underliv, og når de kommer op på brystet med det samme, er blandt andet vigtige for at udvikle barnets immunforsvar og gøre det modstandsdygtigt i fremtiden, siger hun. Derudover kommer en del kejsersnitsbørn til verden før terminen for at være på den sikre side. Noget der i nogle tilfælde påvirker de små.– Når man ser på børn der er født henholdsvis en og to uger for tidligt, så er dem, der kom til verden allerede i uge 38, en smule mere umodne og de har lidt flere vejrtrækningsproblemer end de, der får en ekstra uge i maven, forklarer Jan Stener Jørgensen.

Det bedste for nogen

Blandt andet derfor opfordrer både han og Lillian Bondo til at se på brugen af kejsersnit med skeptiske øjne.

– Et kejsersnit er en rigtig god operation, hvis behovet er der. Men ifølge WHO er kejsersnit kun nødvendigt for 10-15 procent af de fødende. I Danmark er det 22 procent, der får det. Det tal bør vi arbejde med at få ned, så det matcher det reelle behov. Min holdning er, at vi gør det bedst ved at sætte mere fokus på bedre svangreomsorg, ro og kontinuitet i kontakten til jordemoren, så de fødende føler sig helt trygge, når det er tid til at bringe deres barn til verden, siger Lillian Bondo.

Omvendt mener Anne Mette Hancock også, det er vigtigt at se på de fordele, der kan være ved at vælge at føde ved planlagt kejsersnit.

– For os betød det, at jeg mødte veludhvilet ind på sygehuset. Da de udførte indgrebet var min krop ikke stresset eller udkørt efter måske mange timers veer, og det at være i en god fysisk tilstand er jo også med til at minimere risikoen for komplikationer.

Hun har efter begge kejsersnit fået sine børn op til sig med de samme – noget mange hospitalerne i dag tilbyder og anbefaler – og i det hele taget vil hun råde andre mødre til at følge deres mavefornemmelse i stedet for at lytte til, hvad der måske er normen.

– Jeg vil ikke anbefale nogen hverken at få et kejsersnit eller at lade være, men det er vigtigt at sige, at man ikke er en dårligere mor, fordi man ikke føder naturligt. Det afgørende bør være, at den enkelte gravide kvinde lytter til sin mavefornemmelse og vælger den fødselsform, som giver hende mest ro, siger Anne Mette Hancock. 

Faktaboks

Om kejsersnit

Ifølge WHO er kejsersnit nødvendigt for 10-15 procent af de fødende. I Danmark er 22 procent af fødslerne et kejsersnit.

Brasilien er det land i verden, hvor flest får kejsersnit. Her kommer 80 procent af de nyfødte til verden på en operationsstue.

Børn født ved planlagt kejsersnit har generelt en højere apgarscore end naturligt fødte børn.

Flere børn født ved kejsersnit får kroniske sygdomme som astma og diabetes.

Kilder: SSI, Sundhedsstyrelsen, Kristeligt Dagblad, videnskab.dk, Jordmoderforeningen, WHO, afhandling af Mathilde Magaard.

Se, hvad vi ellers skriver om: Fødsel, Gravid og Kejsersnit