Forstå dit barns tics
SPONSORERET indhold

Forstå dit barns tics

Rigtig mange børn lever i en hverdag fyldt med aktiviteter, planer og krav, så når man oplever, at et barn får tics, er det et tegn på, at familien skal stoppe op og se på, om der er noget, man kan gøre anderledes.

Af: Louise H. Rudolf, voresbørn.dk,
21. jun. 2010 | Børn | Vores Børn

Når børn pludselig begynder at lave mærkelige bevægelser med munden eller øjnene blinker ukontrolleret, vækker det naturligvis bekymring hos forældrene. Vi har talt med to børnepsykologer om, hvad tics er og hvordan man kan støtte barnet.

Børnepsykolog Margrethe Brun Hansen kan godt forstå forældrenes umiddelbare bekymring, men understreger, at det er vigtigt ikke at blive bange for, hvad der sker. Det er nemlig slet ikke unormalt, at børn får tics i løbet af deres opvækst.

LÆS OGSÅ: Giv dit barn et godt selvværd

”Jeg vil sige, at der er tale om ca. 15 – 20 procent af alle børn, der får tics som for eksempel kan være blinken med øjnene eller trækninger ved munden”, siger Margrethe Brun Hansen.

Tics kan skyldes stress

Det forældrene kan gøre, er at se på hvordan hverdagen ser ud lige nu:

”Jeg ser ofte, at tics opstår hos børn, når livet bliver lidt for stresset, eller når børnene er i en situation, der er lidt for svær for dem, siger Margrethe brun og forklarer videre.

Man skal huske på, at stress kan være rigtig mange ting. Det kan både være uro over nye store situationer som skolestart eller skilsmisse, men det kan også være en hverdag, der bare generelt er lidt for travl.

En ting forældre også kan tænke over er, om der er kvalitet i den kontakt, man har med barnet. Bliver der lyttet til, hvad barnet siger, og husker man at svare ordentligt og i det hele taget at være til stede mentalt.

Tics skyldes ikke manglende omsorg

Anne-Mette Lange er klinisk psykolog og arbejder ved Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Risskov. Her modtager de børn, hvor længerevarende tics kan være en del af barnets problemer.

”Det er en meget almindelig opfattelse, at tics er forårsaget af forældrenes manglende omsorg eller dårlig opdragelse, men det er en forkert opfattelse. De skyldes derimod en forstyrrelse i hjernens signalstoffer”, fortæller Anne-Mette Lange.

Familieforholdene kan dog godt forværre tics, og det er derfor vigtigt at se på, hvordan man kan støtte barnet. Det kan nemlig ofte hjælpe på tics, når omgivelserne er forstående og støtter barnet.

LÆS OGSÅ: Pas godt på din sensitive dreng

Derfor er det også vigtigt, at man selv forstår og forklarer omgivelserne, at barnet ikke kan kontrollere sine tics, så der ikke opstår drillerier, eller man i ren irritation kommer til at irettesætte barnet.

Børn kan ikke styre deres tics

”Som forældre til et barn, der har tics kan man nemt opleve en frustration og have lyst til at bede dem holde op med at lave bevægelserne. Men man skal aldrig sige til børn, at de skal lade være, for det kan de ikke selv styre. Det eneste man opnår, er en risiko for at forværre de tics der er”, forklarer Anne-Mette Lange. Margrethe Brun Hansen opfordrer også forældrene til at overveje, hvorfor barnet er mere sårbart i den her periode, og det er en god idé at samarbejde med institutionen og skolen, så der kommer mest mulig ro og struktur på både der og i hjemmet. Det kan godt være en svær balancegang at lade være med at gøre barnet opmærksom på, at det laver tics og samtidig være åben overfor, at kroppen gør skøre ting. ”Børn opdager, at de har tics, men her kan man godt sige, at det er din krop der gør det.  Sådan gør man bare nogen gange, og det holder op igen. Nogen gange klør ens næse, det kan man heller ikke selv bestemme, din krop gør bare noget andet”, siger Margrethe Brun. ”Jeg vil anbefale, at man ignorerer symptomerne og i stedet ser på omstændighederne og husk igen at holde tilbage med at nævne det for barnet. Det skal dog holde op igen, og her vil jeg som tommelfingerregel sige, at er det ikke gået væk i løbet af en 3-4 måneder så tal med lægen. Han vil hurtigt kunne vurdere situationen,” siger Margrethe Brun Hansen

Gode råd om tics

– Lær om tics, så du forstår, hvad det er.
– Spørg pædagoger og lærere om barnet også har tics i børnehaven/skolen og om det trives i dagligdagen.
– Information til barnets institution, skole, andre forældre og venner kan give bedre forståelse og være med til at undgå drillerier.
– Husk at barnet ikke har kontrol over sine tics, og at der opstår risiko for at de forværres, hvis du prøver at presse barnet eller beder det om at holde op.
– Søg læge hvis barnets tics bekymrer dig eller hvis ticsene ikke går værk i løbet af ca. tre måneder.
– Vær opmærksom på om ticsene hæmmer barnet i dagligdagen og om det bliver drillet, så skal du bede pædagoger og lærere om hjælp.
– Mød barnet med forståelse og stil kun krav, der passer til barnets alder og udvikling. Undgå at stille krav som barnet ikke kan klare.
– Det er vigtigt at fastholde en stabil og overskuelig hverdagsrytme. Undgå for meget travlhed .
– Husk at tics i langt de fleste tilfælde er ubetydelige og harmløse, men at de forværres af stress.  Børn har ikke tics, når de sover.

    Kilder: Anne-Mette Lange, klinisk psykolog, specialist i børnepsykologi ved Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Risskov & Margrethe Brun Hansen, børnepsykolog

    LÆS OGSÅ: 7 tip til en rolig morgen