Gode råd til trodsalder
Foto: Nimastock | Det er afgørende at du holder fast, raseriet går heldigvis over igen.
Vores Børn

Gode råd til trodsalder

Trodsalder: Hjælp, min tumling går amok!

Det er en overraskelse, når din omgængelige tumling pludselig forvandler sig til en trodsig treårig. Få lidt moralsk opbakning i denne fase af dit barns liv.

Af Signe Bjerre 01.jun.2015 Børn

Har du en treårig, der kan skrige sig blå i hovedet, hvis hun ikke får sin vilje? Eller som pludselig får et raserianfald, uden at du fatter hvorfor? Så trøst dig med, at dit barn reagerer naturligt og lige efter bogen.

– Når det treårige barn flipper ud over, at det for eksempel ikke må få slik om morgenen, er det udtryk for en stor frustration over, at du og far ikke forstår dets behov, siger børnepsykolog Magrethe Brun Hansen.

Faktaboks

Sådan rummer du dit barns raseri

Det er naturligt at blive irriteret og vred. Men undgå at lade din vrede overtage kontrollen med dig – så ender I som to børn, der står og råber hinanden ind i hovedet. Hvis du kan mærke, at du er ved at miste grebet, så vær ærlig, og sig for eksempel til dit barn ‘nu kan jeg mærke, at jeg bliver rigtig vred. Jeg går ud og laver en kop kaffe og kommer ind igen, når jeg er faldet lidt til ro’.

Husk dig selv på, at den treåriges hjerne endnu kun er halvt modnet, og at han endnu ikke er i stand til at udsætte sine behov.

Frustrationerne og skrigeriet er en del af barnets naturlige udvikling. Glæd dig over, at de værste raserianfald klinger af, når dit barn når fireårsalderen.

Lige præcis det er grundlæggende for at forstå, hvorfor din treårige reagerer så voldsomt, når der er noget, der går hende imod. Den treårige er nemlig endnu ikke i stand til at udsætte sine behov.

LÆS OGSÅ: Trodsalder – 9 typiske konflikter

Ifølge Margrethe Brun Hansen begynder et barn først at få et ‘jeg’, når det når treårsalderen. Fra at have været tæt forbundet til jer forældre finder det lille menneske nu ud af, at hun har sin egen vilje.

Jeg er verdens centrum

– Barnet har en opfattelse af sig selv som verdens centrum og har ofte sin egen dagsorden. Men det har ingen livserfaring at trække på og forstår derfor ikke, hvorfor det må vente med at få slik til senere, eller hvorfor det skal have flyverdragt på lige nu, hvor det leger så godt forklarer Margrethe Brun Hansen.

Som mor kan du sikkert opleve det som lidt af et chok, hvis din søde lille tumling, fra hvad der føles som den ene dag til den anden, pludselig transformerer sig til en skrigende djævel.

Er din tålmodighed og rummelighed ikke tidligere blevet sat på prøve, bliver de det helt sikkert nu.

– Det kan føles meget intenst og opslidende, mens det står på. Men det er en periode, som alle børn skal igennem. Man kommer ikke uden om konflikterne, og det skal man heller ikke, siger børnepsykologen.

LÆS OGSÅ: LÆS OGSÅ: Trodsalder – Jeg vil, jeg vil, jeg vil!

Til gengæld kan du hjælpe både dig selv og dit barn ved at vælge dine kampe med omhu.

Tag en beslutning sammen – og hold fast i den

– Sæt dig sammen med din mand, og find ud af, hvad der er til diskussion, og hvad der ikke er til diskussion. Når det er gjort, skal I holde fast i beslutningen, vise lederskab og være tydelige, fastslår hun.

Hvis det for eksempel er vigtigt for dig, at du bestemmer, hvilket tøj dit barn skal have på, så sæt dig på hug, kig dit barn i øjnene, og fortæl stille og roligt, at det er dig, der bestemmer.

– Det afgørende er, at vi voksne holder fast i det, vi har sagt. Din treårige bliver stiktosset, men sådan er det. Det nytter ikke at appellere til barnets fornuft, så lad være med at komme med tusind forklaringer. Det er alt for abstrakt for et barn på tre år og kun med til at optrappe konflikten.

Vær fleksibel

Omvendt kan der være situationer, hvor du kan imødekomme dit barn, så du undgår en ligegyldig konflikt. Udløser det eksempelvis et raserianfald, når du hver eneste aften slukker for fjernsynet midt i Rasmus Klump, fordi der står mad på bordet klokken 18, kunne det være en ide at rykke aftensmaden et kvarter.

Vi forældre er forskellige, og derfor bliver vi nødt til hver især at gøre op med os selv, hvilke konflikter der er værd at tage.

– Ofte kan det være en fordel at overveje, om du kan gribe tingene an på en anden måde. Er du for eksempel altid i bil, når du henter i børnehaven, er det måske mindre afgørende at tvinge dit skrigende barn ned i en flyverdragt. Omvendt kan det for nogle være en principsag, at barnet skal have flyverdragt på, når det er vinter, og så er det den kamp, du skal vælge at tage, eksemplificerer Margrethe Brun Hansen.

Når du har gjort dig klart, hvilke kampe du vil tage, er det vigtigt, at du er konsekvent og tager konflikten med det samme trods skrig og skrål.

LÆS OGSÅ: Trodsalder: Forstå din lille hidsigprop

Hvis dit barn for eksempel bliver ved med at hoppe i sofaen, på trods af at du tydeligt har givet udtryk for, at det vil du ikke have, må du flytte barnet fysisk væk fra sofaen. Vis forståelse for, at dit barn bliver rasende, og lad være med at tage det personligt.

Glæd dig over at dit barn tør give los for sine følelser

– Vi kan have svært ved at rumme vores barns voldsomme frustration. Men det er vigtigt, at vi bevarer roen, så konflikten ikke eskalerer. Glæd dig over, at du har et barn, der tør give los for sine følelser, og lad være med at skælde ud, råder Magrethe Brun Hansen.

Lad dit barn rase ud – også selv om det kan tage noget tid. Nus hende for eksempel lidt, og sig, at du godt kan se, at hun er vred, men at det bliver, som du har sagt. Lad være med at dvæle ved det, men gå ud af rummet, og lav noget andet, og kom tilbage lidt senere.

Hvis du bliver hos dit barn, kan du være med til at fastholde hende i at være vred, understreger Margrethe Brun Hansen. Derfor er det godt at bryde situationen ved at gå. Når hun lidt efter kommer og beder om et glas saft, så vis, at I er gode venner, og at du ikke bærer nag.

Mange børn har svært ved overgange

Hidsighedsanfaldene kan selvfølgelig komme så ofte og være så voldsomme, at det tager nærmere på, hvad der er gået forud, når dit barn får et flip.

– Spørg dig selv, om du er tydelig nok, og om der er noget, du kan gøre på en anden måde. Mange børn har svært ved overgange og reagerer voldsomt, når de skal fra A til B, forklarer Margrethe Brun Hansen, og fortsætter:

– Hvis det for eksempel altid ender med skrig og skrål, når I skal ud af døren om morgenen, kunne I prøve at stå lidt tidligere op, så der er mindre stress og jag.

Vær dog opmærksom på, at børn er forskellige, og at nogle treårige har mere temperament end andre. Lad nu endelig være med at føle dig som en dårlig mor, når dit barn for 117. gang flipper skråt over, at hun skal have cykelhjelm på. Eller når hun ligger og vrider sig og sparker i gulvet nede i supermarkedet, fordi hun ikke må få en pose chips.

– Når du bliver ked af, at dit barn råber og skriger, og flover dig over de forbipasserendes blikke, er det, fordi du tænker, at en god forælder er én, der ingen konflikter har med sit barn. Glæd dig i stedet over, at du har et barn med personlighed og naturlig vilje, beroliger Margrethe Brun Hansen.

LÆS OGSÅ: 7 tip til en rolig morgen

… og husk det så lige, næste gang du ser en mor med en hylende treårig i supermarkedet. Hvis du giver hende et klap på skulderen og siger til hende, at du synes, hun klarer det godt, har du måske reddet hendes dag.

Artiklen er oprindeligt publiceret i 2012

LÆS OGSÅ: Terrible twos: Overlevelsesguide til trodsalder

LÆS OGSÅ: Trodalder: “Min 2-årige vil bestemme alt!”

LÆS OGSÅ: 8 situationer der kan være ubehagelige for dit barn


Henter...