Giv børnene mere ansvar!

Baggrund:

Marie blev alene med Kristian og Jeppe, da Jeppe var spæd. Nu er drengene henholdsvis 11 og 9 år. Hun har i dag et godt forhold til børnenes far, som bor tæt på. Marie er selvstændig erhvervsdrivende og har fokus på at arbejde meget, når børnene er hos faren, og at skabe en tryg base for børnene ved at være meget sammen med dem, når de bor hos hende.

Maries to store sønner hører ikke efter, hvad hun siger til dem og hjælper ikke til derhjemme. Nu vil hun gerne have familieterapeut Jesper Juuls gode råd, til hvordan hun kan ændre på det.

Marie: Jeg vil gerne gøre det så godt som muligt, men når de ikke hører efter, bliver jeg nogle gange fuldstændig sindssyg og står bare og råber og skriger. Nu vil jeg gerne høre, om der er andre måder at gøre det på. Jeg vil for eksempel gerne have, at de kommer i seng i ordentlig tid – helst ved 21-tiden. Men tit bliver den 22. På den ene side er jeg usikker på, hvor meget jeg egentlig kan forlange af dem, på den anden side synes jeg, jeg laver det hele. Den store tager skraldet ud en gang imellem og dækker sommetider bord. Men jeg synes jo, det går hurtigere, hvis jeg gør det hele selv.

Jesper Juul: I gamle dage havde man en idé om, at det var sundt for børn at have pligter. Men det er nok tvivlsomt, om det forholder sig sådan. Omvendt er jeg sikker på, at det ikke er sundt at leve i et fællesskab, hvor man ikke bidrager. Især fra omkring 12-årsalderen.

Marie: Jeg mente nok mere, om man på lang sigt får mere fornuftige børn, som opfører sig godt, hvis man giver dem pligter?

Jesper Juul: Hvis det bliver med det motiv, at det skal være godt for dem, så duer det ikke. Du kan selvfølgelig godt have det som et hemmeligt motiv, men det eneste motiv, der rigtig virker, det er, hvis du har brug for det. Det er, hvis du siger, nu har jeg gjort alt dette i så mange år, og nu har jeg virkelig brug for, at I gør det. Hvis jeg var dig, ville jeg nok åbne for en forhandling. Om I skal bidrage til driften er ikke til diskussion, men vi kan tale om hvordan og hvor meget.

Marie: Synes du, at de skal have ekstra lommepenge for det?

Jesper Juul: Personligt er jeg ikke vild med at kæde pligter sammen med penge. For så kommer man ind i den der med, skal man så til at trække dem, hvis de ikke gør det. Jeg tror på, at man skal adskille kærlighed og forretning. Derfor er det et spørgsmål om at sige, når man er barn, så har man krav på en eller anden form for lommepenge. At kæde det sammen med en arbejdsindsats, det ville jeg ikke gøre.

I det her tilfælde er du nødt til at være meget konkret på forhånd, så det ikke bare bliver til: Ku’ I nu ikke hjælpe lidt til? Sig i stedet: ”Det her er det, som jeg gerne vil have, hvor meget kan jeg få?”

Man mister noget værdighed, hvis man lever i et fællesskab og ikke bidrager. Det gælder også børn. Faktisk er der meget tilfredsstillelse i at give. Og meget lidt tilfredsstillelse i at modtage. Hvis man hele tiden bare modtager, så bliver det til sidst meget ydmygende. Og det er ikke sundt. Og det gælder uanset, om man er på overførselsindkomst, eller om man sidder i kørestol. Når man kun er 11, så mærker man det mest på, at ens forældre – ofte ens mor – kører træt. Der har været en tendens til, at forældre har sagt: Det er jo vigtigt, at vores børn bruger kræfter på skole og sport, så det kan jeg såmænd godt gøre. Og det her kan jeg også gøre, og det her. Og så lige pludselig ender det hele med et brag, fordi de ikke bare er begyndt at tage det for givet, de forventer det også.

Ethvert 11-årigt barn er selv i stand til at tage (og bør få) ansvaret for deres tøj, inklusive vask og strygning, indkøb, egen transport, eget arbejde, skole, lektier, søvn samt selv at stå op om morgenen.

Det kan enhver 11-årig være ansvarlig for. Men det skal være klart i forholdet, at det her er mit ansvar, og det her er dit. Det er okay for den 11- årige at spørge, om mor vil hjælpe. Men det er barnets ANSVAR selv at gøre det, eller at bede om hjælp til at få det gjort.

Marie: Jeg tænker bare, om der er en anden måde at gøre det på, når jeg 10 gange beder dem om at slukke for computeren, og de så bliver ved at sige; ”Jeg skal lige…”Så eksploderer jeg til sidst, for det er jo mit ansvar, at de skal op og i skole om morgenen.

Jesper Juul: Men først må man jo tage et valg, om hvis ansvar det er. Enten beholder du det ansvar, eller også giver du det fra dig. Hvis du beholder det, så er du dermed også ansvarlig for et vis antal konflikter hver måned om den sag. Du kunne også vælge at give det fra dig. De er begge to i stand til at gå i seng og stå op, og det er muligt, de får for lidt søvn i begyndelsen. Men du har brug for at træffe det valg. Når man ikke længere kan gå ind om morgenen med sang i hjertet og smil på læben, så er det nok på tide at give det ansvar videre.

Marie: Jamen, når jeg kommer ind, så gider de ikke at stå op.

Jesper Juul: Jeg tror ikke, du hører, hvad jeg siger. Jeg siger, det er præcis det, du får, så længe du holder fast på ansvaret. Du får endda luksusudgaven, i forhold til hvad så mange forældre får. Det er prisen.

Marie: Alternativt skal jeg sige, det er ikke mit problem, det er jeres?

Jesper Juul: Næ, sådan behøver du ikke at sige det. Vi har altid forstået moderlig omsorg for børn på den måde, at vi forvalter det personlige ansvar på deres vegne, indtil vi forventer, at de pludselig kan det selv. Det er ligesom moren, der sidder og smører rundstykke for sin 17-årige, mens hun taler om, at han altså burde være mere selvstændig. Hvis din situation skal ændre sig, så må du sige: Nu har jeg taget ansvar for jeres nattesøvn i 11 år. Men nu får I det tilbage, med venlig hilsen og tak for lån. Uden alt det der: ”Her har jeg i så mange år…”

Jeg har aldrig mødt nogle børn endnu, som ikke kan finde ud af det. Det er ligesom med mænd, man får dem ikke til at tage ansvar, hvis man ikke kan lægge det fra sig.

Det stiller store krav til moren om at holde fingrene væk. Når man har overgivet ansvaret for at dække bord og tage ud af bordet og vaske op, betyder det jo, at man ikke hele tiden går og rykker for, hvornår det skal ske. De bliver måske sure, men tallerkenerne er heldigvis ligeglade med, om de bliver båret ud af en glad eller en sur dreng.

Jeg kan huske engang, jeg spurgte min søn, om han lige ville gå ned med skraldespanden. Han var 7 år. Han svarede: ”Nej, jeg har ikke lyst.” Så sagde jeg: ”Nå, men det er okay. Skraldespanden er ligeglad med, om den bliver båret ned med lyst eller ulyst. Jeg vil bare have den båret ned.” Sig for pokker til dine drenge, hvad du vil have, frem for alt det der martyrium med, ”hvis du vidste…” og ”nu er det igen mig, der..” og så videre, og så videre.

Marie: Men hvad så, når man nu har sagt tingene mange gange. Min store dreng tisser for eksempel ved siden af hele wc’et, og jeg kan ikke få ham til at holde op. Jeg synes, han er for stor til det nu. Skal jeg så bede ham om at tørre det op?

Jesper Juul: Ja da.Han ved jo godt, at det sviner, og så må han tørre sit eget svineri op.

Marie: Jeg gør det jo som regel for ham, men det er jo i virkeligheden forkert.

Jesper Juul: Ja, det er det, jeg mener.Det er hans ansvar over for fællesskabet. Hvis han så siger, at du er helt gak gak, så bare sig: ”Ja!, så har du sådan en mor, der er helt gak gak, og hun kan ikke tåle det der svineri.” Det handler ikke om, hvor højt du taler, men om hvad du siger. Hvis det bliver nedladende og under bæltestedet, så går det ikke. Men ellers er det okay, selv om ungerne måske synes, at det er irriterende.

Hvordan gik det?

Marie: Jeg var rigtig glad for sessionen, og det var rart at få vendt forskellige situationer med Jesper, fordi han er så ligefrem og praktisk i sin tilgang til tingene. Jeg har tænkt over, hvad han sagde, og kan helt sikkert bruge det i min hverdag. Helt konkret, så har jeg givet ansvaret over til min store dreng med hensyn til at gå i seng og stå op, og det virker faktisk, der er ikke så mange sure miner mere.

{fact}Om Jesper Juul

Jesper Juul er, siden han i 1995 skrev Danmarks mest solgte bog om børn, ’Dit kompetente barn’, blevet betragtet som én af Skandinaviens førende familie- og børneterapeuter. Siden da har han udgivet en lang række populære bøger om familieliv. I 2003 stiftede han Familielaboratoriet, som tilbyder en lang række seminarer til forældre i hele Danmark.{/fact}

{fact}VIND et besøg

Har du et konkret problem i din familie, som du har lyst til at tale med familieterapeut Jesper Juul om? Så skriv til familie@juniormag.dk. Så kan du blive én af de heldige, som får en gratis session. Din historie vil blive beskrevet i Junior, men under fuld anonymitet.{/fact}