Karen-Helene Hjorth: “Stol på, at du ved bedst”

Intuition

Jeg sad hjemme hos en veninde en dag, da det lige var begyndt at kunne ses på mig, at jeg var gravid. Jeg tror måske, jeg fortalte hende, at en eller anden var kommet med en kommentar om, at jeg ‘altså ikke måtte spise tunfisk’ – hvilket jeg måske havde gjort én gang på en måned.

Da sagde min veninde helt spontant de klogeste ord: At fra nu af skulle jeg vænne mig til at lukke af for flodbølgen af meninger om både min graviditet og mit kommende barn. Og at jeg bare skulle huske på, at selv om jeg følte mig fuldstændig på bar bund i hele denne her forældrerolle, var jeg det ikke.

‘Det, du har lyst til at lukke ind, er også er det, der er godt for dig og dit barn’ sagde hun.

LÆS OGSÅ: Søs Fenger: “Du skal behandle dit barn som et ligeværdigt menneske”

LÆS OGSÅ: Sara Marie Maltha: “Dit barn kan lære dig sindssygt meget om dig selv”

LÆS OGSÅ: Mette Frederiksen: “Lyt til, hvad dit barn virkelig siger”

Usikkerhed

I begyndelsen tænkte jeg ikke så meget over værdien af min venindes råd. For det var jo ikke sådan, at jeg lige fra dag ét fik styrken til at lytte til mig selv og lukke ørerne for al støjen.Man er jo i en ekstremt ny og sårbar situation som gravid og nybagt mor, og under min graviditet havde jeg rimelig svært ved at forestille mig, at jeg pludselig ville blive ramt af en eller anden urkraft, der kunne vise mig, hvad der var rigtigt og forkert i forhold til mit barn.Da Anna-Klara var helt nyfødt, stod min kæreste og jeg indimellem og kiggede på hinanden og sagde ‘hvem er det dog, der har givet os lov til det her?’. Jeg følte mig rimelig blank.

Mod

Efterhånden som jeg fandt mine ben i forældrerollen, begyndte jeg at gøre brug af rådet. Da Anna-Klara var omkring seks uger gammel, havde jeg en snak med en bekendt om, at hun sov i vores seng. Der er jo rigtig mange holdninger til det at sove sammen med sit barn, og hun lagde ikke fingrene imellem: ‘Hun skal ud af din seng med det samme. Ellers har du hende liggende i jeres seng, til hun er ti år gammel!’.Egentlig var det jo ikke noget, hun kunne udtale sig om på vores vegne, men jeg tænkte utrolig meget over det bagefter. For Anna-Klara skulle jo ikke sove hos os for evigt. Men stadigvæk havde jeg det bare sådan: ‘nej, det fungerer ikke for mig!’ Det gjorde ondt på mig at tænke på at lægge hende i sin egen seng, og jeg besluttede, at det kunne jeg ikke.Det føltes så rigtigt at sige ‘det er okay, at jeg gør det på min egen måde’. Det gav mig en selvtillid og en følelse af styrke at træffe mit eget valg.LÆS OGSÅ: Mor-rollen: Brug dine instinkter

Sortering

Hvis man lader sig styre af alle de her til tider modstridende råd, tror jeg, at man bliver grundforvirret. Folk kender jo ikke mig og mit barn. Ja, de vil os sikkert det bedste, men de taler ud fra deres egen verden, og den er ikke nødvendigvis ligesom min.Der er jo nogle, der i deres forældreroller er meget bundet af, hvad eksperterne siger – hvad Sundhedsstyrelsen anbefaler. Som går med livrem og seler på en anden måde, end jeg måske gør. Det er fint, men det er ikke mig. Det skal dog ikke forstås sådan, at jeg fuldstændig blokerer for alt. Jeg har hen ad vejen lært, at der er nogle mennesker, hvis råd jeg værdsætter, fordi jeg kan mærke, at vi er på samme side i bogen.Dem hænger jeg i røret med konstant og spørger ‘hvad gør jeg nu?’. Men min venindes råd hjælper mig med at sortere i det hele – og sikrer, at jeg har hjertet i med i de valg, jeg tager.

Tilbage til: 4 kendte mødre: Et råd gjorde mig til en bedre mor