Glenn Vindfeldt har indtil for nylig arbejdet som eventkoordinator. Cecilie Albæk er uddannet modedesigner og arbejder med PR i modebranchen.Foto: Klaus Bo Christensen.
Cecilie og Glenn åbner op: —Derfor deler vi vores historie
Kort tid efter parret fandt hinanden i et datingprogram, blev Glenn diagnosticeret med uhelbredelig kræft. Nu forklarer parret, hvorfor de vælger at være åbne omkring det.
Livet er vendt på hovedet
for Glenn Vindfeldt og Cecilie Albæk. Ligesom de troede, at de trygt kunne hoppe ind i
voksenlivet sammen, er de blevet kastet tilbage af Glenns kræftdiagnose, som ikke står til at helbrede.
Artiklen fortsætter efter videoen, hvor parret fortæller om, hvordan kærligheden har ændret sig efter Glenn har fået konstateret uhelbredelig kræft:
Uden kontrollen over sygdommen, forsøger de nu at tage kontrol over måden, de forholder sig til det ukontrollerbare på — derfor vælger de at stå frem med deres historie.
— For mig er
det i bund og grund, ikke fordi jeg synes, at sygdom er et tabu, men jeg ønsker
heller ikke at være med til at gøre det til det, samtidig, er jeg også meget
livsglad og positiv, og det kan være, at det kan hjælpe nogen til at tænke, "Okay, det er
svært og hårdt, men det bliver ikke lettere af at fokusere på det negative",
fortæller Glenn, som allerede modtager mange beskeder på Instagram, hvor folk
takker for parrets åbenhed og inspirerende livssyn.
Cecilie er enig, men
hun har også et andet perspektiv, da det ikke er hende, der er syg:
— Jeg synes, at
det er rart, at jeg kan få lov til at fortælle min historie, fordi man hører
typisk om den syge. Men når der er én syg, så er der måske 50 pårørende. Jeg
ønsker, at de også har nogen at spejle sig i og kan se, at de ikke er alene,
forklarer Cecilie, som ikke var et eneste øjeblik i tvivl om, at hun ville blive sammen med Glenn på trods af, hun ikke havde kendte ham i mere end et halvt år, da han fik diagnosen.
Glenn havde længe ønsket sig en motorcykel. Det havde Cecilie løsningen på, og det havde ”Drømmeholdet” på P3 heldigvis også. For da hun ringede ind til radioen, fik holdet hurtigt skaffet Glenn et lang-tidslån på en motorcykel, som han nu nyder godt af på vejene.Foto: Klaus Bo Christensen.
Glenn har lært Cecilie at være mere i nuet
Glenn og
Cecilie gav hinanden deres ja i både medgang og modgang på en
filippinsk ø i datingprogrammet ”Stranded on Honeymoon Island”. Efter vielsen
fulgte 14 dages bryllupsrejse i øparadiset, hvor de fandt ud af, hvordan deres
personligheder og livssyn komplimenterede hinanden.
For hvor Glenn er verdensmester i at være i nuet, hviler Cecilie
mere i at have en plan B, C og sommetider D klar. Ude på øen var det
specielt dét som den aalborgensiske Cecilie faldt for hos Glenn fra Jelling,
Annonce
— Han lærte
mig, hvordan man skal være til stede i nuet, når man opbygger en relation, som
betyder noget – om det så er et venskab, en kærlighedsrelation eller noget helt
tredje, fortæller Cecilie, som er uddannet modedesigner og til daglig arbejder med PR inden for modebranchen.
Og nuet har i dag fået
stor betydning for parret, som blev kærester tilbage i december. For i
slutningen af februar krakelerede forestillingen om fremtiden, som var fyldt
med fælles drømme.
— For mange år siden
har jeg taget en aktiv beslutning om ikke at gide at være irriteret over ting,
jeg ikke kan gøre noget ved, fortæller Glenn, og det er et fokus parret i
fællesskab øver sig på, når de f.eks. forsøger at holde liv i romantikken, så
forholdet ikke bliver for meget et mor-søn-forhold, da det er Cecilie, som
er den raske og for eksempel ønsker at hjælpe med alt det praktiske i hjemmet.
— Vi gør det vi kan, og hvis det kræver at vi
tager en date-night herhjemme med Take Away i stedet for ude på restauranten, så
er det dét, vi gør, fortæller Glenn, vis lungekapacitet sommetider er så lav, at han ikke
har luft til at spise et måltid og føre en samtale på samme tid.