Da Pernille Melsted kom i overgangsalderen, åbnede en ny verden sig

Sundhed for mig er at have det godt i min krop. 

Det blev virkelig vigtigt, efter jeg havde oplevet ikke at have det godt i min krop, da jeg kom i overgangsalderen. 

LÆS OGSÅ

Lotte Kaa Andersen har en særlig fantasi efter overgangsalderen – og hun tror ikke, hun er alene

Hun kalder overgangsalderen en eksistentiel lammer – en hudløs tid, hvor man bare drømmer om det enkle liv. Og der får man brug for en kæde af kvinder, siger forfatter Lotte Kaa Andersen, der selv har forsøgt at skabe den kæde med sin nye bog, hvor hun har interviewet andre kvinder om overgangsalderen. Her fortæller hun om at blive hårdt ramt af symptomer, hun aldrig havde hørt om, og om at blive reddet af et tip fra sin yndlingsforfatter – i ALT for damerne.

Der føltes min krop som en fjende. Den fungerede ikke, som den gjorde før, og det føltes nærmest, som om nogen fjernstyrede den ligesom i 'The Invasion of the Body Snatchers'. Da jeg ramte overgangsalderen, kunne jeg mærke min krop hele tiden og blev virkelig konfronteret med den.

I den periode blev det også vigtigt for mig at lytte til kroppen. Jeg var omkring 51, da jeg begyndte at lægge mærke til, at der skete noget anderledes med den. Jeg har formentlig haft symptomer tidligere, men jeg havde ikke tænkt over det, for i mit hoved var overgangsalder hedeture, tørre slimhinder og menstruation, der stoppede. 

Jeg havde ingen af de ting, men jeg begyndte at få meget ondt i mine led, jeg sov dårligt om natten og følte mig pludselig meget tåget i hjernen. 

Jeg tænkte bare, at jeg nok ikke var så skarp for tiden. Jeg begyndte også at tage på, så jeg prøvede alle mulige lifestyle hacks for at få det bedre – jeg skar sukker fra, jeg prøvede at undgå gluten og fik en personlig træner, men intet af det virkede for mig.

Der gik nok et halvt år, hvor det bare blev tiltagende værre, og jeg havde en konstant følelse af at have tømmermænd, PMS og influenza oven i hinanden. 

Jeg har tænkt over, hvor meget kvinder vender ting indad, for jeg tænkte, at det var noget, jeg selv kunne fikse eller ”livsstile” mig ud af. Det var en kæmpe frustration for mig, at det bare blev ved. Jeg kunne ikke passe mit tøj længere, og jeg syntes ikke, at jeg kunne genkende mig selv i spejlet. 

Det var sådan en følelse af magtesløshed – altså hvem har stjålet min krop?

LÆS OGSÅ

Mette Horn har droppet én ting efter overgangsalderen: ”Jeg gider ikke mere”

Da Mette Horn var yngre, var det vigtigt for hende altid at præstere og vinde over sig selv. Men efter overgangsalderen har hun fundet fred med, at hun ikke længere har det samme energiniveau som tidligere.

Det var ikke symptomer, jeg følte, jeg kunne gå til lægen med, for de var så diffuse. Det var først, da jeg så et opslag på sociale medier, hvor der var en liste med 34 symptomer på overgangsalder, at brikkerne faldt på plads. 

Pludselig kunne jeg se en sammenhæng i mine symptomer, og det blev tydeligt, at jeg uden tvivl var i perimenopausen. Jeg talte så med en gynækolog, jeg kender, som anbefalede mig at starte på bio-identiske hormoner – og at jeg skulle starte med østrogenplaster.

Jeg vidste ikke helt, om jeg turde tage hormoner, så jeg gik i lang tid og kiggede på de østrogenplastre, som jeg havde fået udskrevet. Til sidst prøvede jeg så, og altså seriøst, så gik der meget kort tid, før jeg havde det meget bedre. Det føltes som et mirakel. Da jeg havde styr på mine fysiske symptomer, begyndte jeg at kunne se overgangsalderen som noget virkelig positivt.

Jeg synes, der er en undervurderet gave i overgangsalderen – det er et vigtigt psykologisk vendepunkt. Det er en slags streg i sandet, hvor vi bliver inviteret til at tage vores liv op til revision på ny. Jeg kan enormt godt lide at være en kvinde i 50’erne. Jeg kan lide den ro, jeg har nu.

Jeg hviler i mig selv, kender mig selv, mine grænser og skyggesider rigtig godt og har masser af livserfaring. Jeg føler mig klog.

Der er en seksuel frihed i ikke længere at kunne blive gravid, og jeg ved, hvad jeg vil have, og hvordan – på alle planer. Der er mange kvinder, der kan blive lidt forskrækkede og føler, at de bliver strenge eller vrede, når det kvindelige omsorgshormon østrogen crasher, men for mig har det været en befrielse at kunne mærke, at der er ting, jeg ikke gider mere. 

Så det er okay at blive en lille smule mere egoistisk. Det er jo i virkeligheden bare selvomsorg – og du har sikkert givet rigeligt til andre.

Det er et stort, nyt livskapitel, så jeg satte mig for at lave en livsstatus. Det har jeg egentlig altid gjort, men det blev bare ekstra vigtigt, da jeg ramte overgangsalderen.

Hvad er virkelig vigtigt for mig nu? Hvad savner jeg? Hvad har jeg lyst til? Hvad vil jeg ærgre mig over ikke at have gjort? Mine prioriteter blev skærpet. Jeg skar en masse af mit arbejde fra, skrev en ny bog om vrede, begyndte på universitetet igen udelukkende for min egen fornøjelses skyld og brugte en frygtelig masse penge på U2-koncerter over hele verden. 

LÆS OGSÅ

Szhirley troede hun var alvorligt syg - indtil en kvinde fortalte hende om perimenopause

Da Szhirley begyndte at få symptomer på perimenopausen, anede hun ikke, hvad der skete med hendes krop, og hun frygtede, at hun var ved at få alverdens sygdomme.

Selvom man siger, at man er midt i livet som 50-årig, så er man nok lidt mere end midt i livet, og det skaber en anden form for urgency. Det er fandeme NU! Tiden skal bruges på noget, jeg virkelig brænder for. Og der skal være meget mere plads til nydelse og sjov.

Jeg er fri på en helt anden måde nu.

I 20’erne var jeg optaget af at få en uddannelse og etablere mig, og i 30’erne fik jeg både familie og havde gang i karrieren. Så drøner hverdagen afsted, hvor man jo er tvunget til at smøre madpakke, aflevere barn og tage til forældremøder. Nu er jeg single, min søn er stor, og jeg har ikke nogen, der er afhængige af mig, så det er en chance for virkelig at kigge indad. Men det var først, da jeg fik styr på det fysiske, at jeg havde energi til det mentale.

Mit bedste råd til andre i og omkring overgangsalderen er at tage imod den hjælp, man kan få. Man skal lade være med at bide ting i sig og lide igennem sådan en periode. 

Få hjælp tidligt og insistér på hjælp eller en henvisning til en gynækolog, hvis din læge ikke er lydhør. Og tal med andre, der har det på samme måde.