Trine Gisselbæk.

Inden for 16 dage mistede Trine både sit job og fik konstateret kræft: ”Jeg skammede mig”

På blot 16 dage mistede Trine Gisselbæk både sit job og fik konstateret kræft. I dag er hun kommet videre – takket være støtte fra mennesker omkring sig og ved at være hudløst ærlig.

hjemmet logo farve

Når Trine Gisselbæk mødte nogen, der spurgte, ”Hvad arbejder du med?”, så vidste hun, hvad der ville ske.

– Når jeg svarede, at jeg var arbejdsløs, så kiggede øjnene på mig på en helt anden måde. Når jeg så bagefter sagde, at jeg havde kræft, så følte jeg, at jeg krattede i et sår. Jeg havde virkelig svært ved at forklare mig selv, indtil jeg mødte en, som sagde: Trine, du behøver ikke forklare noget over for mig. Dét var en øjenåbner, forklarer Trine, 41.

Det er tre år siden, at Trine inden for bare 16 dage blev fyret, opereret og fik diagnosen kræft i munden. For Trine, der i dag er sygdomsfri, var fyringen det værste.

– Kræft lander jo bare. Det var ikke min skyld, men fyringen – den havde jeg det svært med, og jeg cyklede rundt i tanker om, hvorfor og hvad jeg kunne have gjort, for at det ikke var sket, fortæller Trine.

Trine blev fyret fra sit job som forretningsudvikler med øjeblikkelig virkning, fordi hun ”ikke passede ind i virksomheden”.

– Fyringen var uretmæssig, er det siden slået fast, men ramte hårdt og ned i en følelse af, at jeg nok aldrig har følt mig god nok. Jeg var vant, til, at jeg skulle opnå noget for at få anerkendelse fremfor at hvile i, hvem jeg var.

Jeg drømte om at rejse mig som en Fugl Føniks, få det fede job og vise, at jeg vandt, erkender hun.

Der skete bare det, at Trine – to dage efter sin fyring – fik at vide, at hun skulle opereres i en fart. Der var mistanke om kræft i mundhulen.

Ingen vej tilbage

Trine havde kræft og siger i dag, at det, der holdt hende oppe i den nærmest surrealistiske tid efter en fyring og en kræftdiagnose, var hendes tre børn og hverdagen.

– Jeg gik og skammede mig over fyringen og følte, at det var uretfærdigt, for jeg havde jo haft det skidt, længe før jeg fik kræftdiagnosen. Jeg knoklede, for det skulle ikke hedde sig, at jeg ikke gjorde mit job godt, men jeg var udmattet af smerten om aftenen og gik i seng klokken 20. Alligevel blev jeg fyret. Det var beviset på, at jeg ikke duede – og hvad skulle jeg så?

Trine smiler lidt, mens hun fortæller, for det er hendes gamle jeg, der taler. Det nye jeg sidder her i stuen med en håbefuld, grøn væg i baggrunden og en bog fyldt med alle de gode budskaber, som hun begyndte at skrive til sig selv, efter at hun i efteråret 2023 blev erklæret kræftfri.

– Jeg gik hos en psykolog og var helt opsat på, at jeg skulle have det fede job igen, og så var det, at psykologen smilede til mig og spurgte, om jeg havde tænkt på, om mindre kunne gøre det. Det gik langsomt op for mig, at der var sket et skift i mine værdier. 

Jeg kunne slet ikke gå tilbage og være den, jeg havde været. Det gik op for mig, at det nemme ville være at gøre det, som jeg altid havde gjort. Det var som at udfylde en ramme, jeg kendte. Den ægte sejr ville være at gøre noget andet. Få rammen til at forme sig efter mig.

Trine begyndte at erkende ting om sig selv, men græd alligevel, hver gang hun tænkte på at komme ud på arbejdsmarkedet igen. Hun skammede sig stadig over fyringen, men besluttede, at gøre op med skammen.

– Jeg kontaktede mine tidligere kollegaer, som viste mig varme og fortalte om alt det, jeg var god til. Det betød så meget, erkender Trine.

Frygtede det sorte hul

Næste skridt for Trine var at skrive ud på LinkedIn, at hun var fyret og lige havde overlevet en kræftsygdom.

– Jeg havde så svedige håndflader, da jeg bestemte mig for at være åben om det forløb, jeg havde været igennem. LinkedIn er et sted, hvor man promoverer sig selv og sine bedrifter. Det handler om ”ananas i egen juice” – og jeg følte mig som en rådden frugt, siger hun med et lille smil.

Opbakningen var solid og bred. Knuden af skam begyndte at opløse sig, og Trine indså noget vigtigt.

– Jeg har brugt så meget tid på at frygte at blive fyret og ikke slå til. Jeg har frygtet det sorte hul, men jeg kom jo igennem det, og jeg fandt en ny vej. Jeg holdt op med at skamme mig, for jeg kom frem til en form for indsigt, der går på, at alt er i bevægelse, og vi lever efter en GPS, som hele tiden finder nye ruter, hvis den vej, vi kører ad, er spærret.

Trine smiler, for i dag har hun det helt anderledes med sit arbejde. 

Hun blev ansat af den kvinde, som tilbage i 2023 var en god erhvervscoach for hende og hjalp hende med at få afklaret sine værdier. Siden har Sara Schøler Lass, som hun hedder, fået egen virksomhed. Her fik Trine praktikplads i 2024, og i dag arbejder hun for Sara i firmaet ”WeZimplify” som forretningsudviklingschef.

– Jeg har lagt alle kort på bordet, og det tager presset. Min nye chef, Sara, ved, at jeg har haft kræft, er blevet fyret – og har et barn, der ikke trives i skolen, og det er sådan, det er lige nu, konstaterer Trine.

– Når folk siger til mig, om jeg ikke er vred over, at det ramte mig, så tænker jeg, ”Hvorfor ikke mig?”. Jeg har fået nye værdier, og mit arbejde er noget, jeg gør og kan lide, men min familie er vigtigst. I dag er jeg lykkelig og taknemmelig for mit liv og tænker ikke så langt frem i tiden. 

Jeg søger balance nu og her og ved, at vi alle må finde vores egen Fugl Føniks. Jeg ved, at jeg har fundet min og har rejst mig på min måde.