”Du skal være taknemlig,
for så bliver du lykkelig”.
Sådan sagde den sydafrikanske ærkebiskop og
menneskerettighedsaktivist
Desmond Tutu. Og tibetanernes åndelige leder Dalai Lama
er enig.
– Jeg spørger ofte mig selv,
hvad jeg kan være glad for i
dag. I vores vestlige verden
tager vi meget for givet. Vi
har haft det så godt i så lang
tid, at der ikke skal meget til
for at gøre os misfornøjede.
En bagatel kan vælte en dag,
siger specialpsykolog Lisa
Nordsveen.
Når du beslutter dig for
at være glad for det, du har i
livet, har det en veldokumenteret sundhedsfremmende
effekt.
– Taknemlighed giver os
håb og gør os mere tilfredse
og positive. Den er også med
til at reducere angst, misundelse, stress og tunge tanker,
påpeger Lisa Nordsveen.
– Taknemlighed er ofte en
del af et større koncept, ofte
en religion. Men i bund og
grund handler det om at sætte
pris på de små ting, man oplever i løbet af dagen, og ikke
tage tingene for givet, siger
professor Torill Christine
Lindstrøm ved Universitetet
i Bergen.
Hun mener, at taknemlighed er et aktivt valg. Og
hendes mantra er: ”Tæl dine
velsignelser”.
– Taknemlighed giver øget
adgang til positive følelser,
forbedret evne til at klare
modgang, lavere stressniveau
og større tilfredshed med
livet. Nogle undersøgelser
viser også en generel forbedring af det mentale og
fysiske helbred blandt dem,
der regelmæssigt praktiserer
taknemlighedsøvelser, siger
Lisa Nordsveen.
Tre ting hver dag
Torill Christine Lindstrøm
formår endda at være taknemlig for de negative ting,
der ikke skete.
– Forleden bakkede jeg
og var lige ved at ramme en
anden bil. Så lykkedes det
mig at takke Gud for, at jeg
ikke kørte galt, siger hun med
et grin.
Det er med andre ord en
taktik at takke for de dårlige
eller triste begivenheder, som aldrig skete. Man kan f.eks.
være taknemlig for den regn,
der ikke kom. Men måske er
den bedste øvelse hver dag at
skrive tre ting ned, som man
er taknemlig for, gerne i en
taknemlighedsdagbog.
– Jeg samler på små, livsbekræftende øjeblikke. Jeg
har let ved at falde i snak med
folk, og når jeg tager bussen
og får en snak med andre,
føler jeg mig taknemlig bagefter. Der skal ikke så meget
til, minder professoren om og
tilføjer:
– Når man formår at være
taknemlig, skaber det positive følelser. Jeg forsøger at
skabe situationer, der resulterer i taknemlighed. At hjælpe
andre er en kilde til en slags
dobbelt taknemlighed. Både
jeg og den person, der bliver
hjulpet,
er glade. I
digtet ”En
hustavle” af
Arnulf Øverland står
der: ”Der er en lykke i livet,
som ikke kan vendes til lede:
Det at du glæder en anden.
Det er den eneste glæde.” Så
jeg spørger mig selv: Hvad
kan jeg gøre for andre i dag?
At vise taknemlighed over
for andre fører også til, at
man får smil tilbage. Det kan
handle om bagateller, som
et simpelt ”tak!”. Det kaldes
synergi-, feedback- eller
boomerangeffekt. Man får
ofte det tilbage, som man
giver.
Et gammelt bibelord siger,
at ”det er saligere at give end
at få”. Forskning viser, at det er sandt. Påstanden er
blevet testet og konkluderer,
at den, der giver – uanset om
det er ting, hjælp eller venlige
ord – bliver gladere end den,
der får. Eller som det hedder
i den hellige Frans af Assisis
bøn: ”For det er ved at give,
man får”.
Det er dit valg
Torill Christine Lindstrøm
siger, at taknemlighed reducerer stress og gør os i godt
humør. Taknemlige mennesker udstråler positivitet
og er behagelige at være
sammen med. Ved at være
så positive får de en masse
positivt tilbage.
– At være taknemlig er et
bevidst valg. Ingen er født
taknemlig. Vi har alle noget,
som der ikke er særlig god
grund til at
være taknemlig for.
Men hvis
vi arbejder
med det og
sætter tingene i perspektiv,
kan vi også være taknemlige
for det. For vi lærer af modgang, minder hun om.
Lærer børn i dag at være
taknemlige, eller får de så
meget, at alt bliver taget for
givet?
Professoren siger, at det
er svært at være taknemlig,
når man ikke kender til andet
end at få og få.
Det, hun selv gør for at
være et taknemligt menneske, er at lægge mærke til det
gode. Når hun ser solen titte
frem på en grå dag, føler hun
sig taknemlig.
–Med mit tankesæt, som
jeg selv vælger at have, er
det ingen selvfølge, at solen
kommer frem. Så bliver solskinnet en gave. Det er vigtigt
at være bevidst og kigge efter
de små, gode ting, der sker,
og som vi kan takke for. Så får
hverdagen et løft, siger hun.
Hun synes, at tanken om at
skrive en taknemlighedsdagbog er god.
– I sådan en bog kan man
udtrykke taknemlighed over
for andre og være ærlig over
for sig selv. Selv tænker jeg på
livets forgængelighed, og det
hjælper mig med at sætte pris
på de øjeblikke, livet giver
mig. Selv de mindste ting kan
ikke tages for givet.
Taknemlighed har en positiv effekt på vores selvværd,
vores tilfredshed og stimulerer håb og optimisme. Det
reducerer også angst, depression, misundelse og stress. Forskning viser, at taknemlighed kan lindre fysisk
smerte, sænke blodtrykket og
forbedre immunforsvaret.
Profeten Muhammad advarede mod at stole på utaknemlige mennesker. Mennesker,
der ikke har evnen til at vise
taknemlighed for de små
ting, vil heller ikke være taknemlige for mere indlysende
og større ting. De vil sandsynligvis heller ikke gengælde en
tjeneste, hvis de ikke selv får
gavn af det, mente han.