Kejsersnit
SPONSORERET indhold

Kejsersnit – ja tak!

Er du forberedt på et kejsersnit? Måske er det allerede planlagt, fordi din jordemor har vurderet, at det er bedst for dig og dit barn. Måske opstår der komplikationer under fødslen, eller måske har du ganske enkelt ikke har lyst til at føde vaginalt.

Af: Mette Hovmand-Stilling, chefredaktør Vores Børn og Gravid
03. aug. 2015 | Børn | Vores Børn

Hvis du ikke allerede har sat dig ind i, hvordan et kejsersnit foregår, bør du gøre det nu. Omkring hver femte af jer gravide vil nemlig ifølge statistikken få foretaget et. Sådan er det i Danmark.

Jeg selv har været igennem langstrakte fødsler med begge mine børn. Den første lå lidt skævt, og var større end ventet, men jeg fik alligevel presset ham ud efter 28 timer, der aldrig endte i presseveer. Nummer to blev taget ved akut kejsersnit i fuld narkose, efter timer i smerte. Næsten et kilo tungere end ventet. Han rykkede sig ikke ud af flækken. Forklaring? Mit bækken er åbenbart lige vel småt nok til ukompliceret at føde børn på omkring de fire-fem kilo. De ‘falder’ ligesom ikke ordentligt ned.

Sådan har mine fødsler været. Din bliver sikkert anderledes, for alle fødsler er forskellige. I dag kommer 22 procent af de danske børn til verden på en operationsstue. Jordemødrene vil gerne have det tal ned, og de anbefaler så vidt muligt at føde vaginalt.

I vores tema kan du blandt andet blive klogere på, hvad der er af fordele og ulemper ved et kejsersnit. Og du kan møde tre kvinder med forskellige fortællinger om at føde på den måde.

Nogle gravide vil gå rigtig langt for at få en så naturlig fødsel som muligt, mens andre af den ene eller anden grund absolut vil have et kejsersnit. Begge dele er helt i orden for mig, for vi kvinder er forskellige og bør have ret til at bestemme over vores egen krop.

Læser jeg min egen fødselsjournal, burde jeg på trods af mit smalle bækken fint være i stand til at føde et barn nummer tre, helt naturligt. Men jeg må indrømme, at skulle vi nogensinde nå til flere børn, bliver det helt sikkert et selvvalgt kejsersnit. Også selv om jeg skal stå på min ret over for nok så mange jordemødre.

Jeg tror, jeg kender min krop bedst. Men jeg ved også, at det er en operation med risiko for infektioner og komplikationer – og stensikkert med besværligheder i hverdagen til følge. For mig var det værste ved kejsersnit, at jeg ikke kunne løfte den lille, der nu var blevet storebror, i otte uger. Et kejsersnit er næppe en let løsning, men det kan være den rigtige.