Kend dit store barn - på alderen!

Børn er i konstant udvikling. Og nogle gange er det svært at følge med i, hvad det er, der foregår og hvorfor.

Vi har talt med psykolog Kirsti Lundgreen, der understreger, at udvikling selvfølgelig svinger fra barn til barn. Men man kan sagtens få en pejling om sit eget barn ud fra, hvad der generelt sker med børn på de forskellige alderstrin.

Test her, om dit barn opfører sig typisk for sin alder.

LÆS OGSÅ: Sådan får dit barn succes i skolen

5 år: Tjek på tilværelsen!

Det femte år er ofte en rigtig god og harmonisk periode i dit barns liv. Han eller hun er den store i børnehaven. Har styr på tingene og kan overskue sin verden. Børn i den alder er nemme at forholde sig til: Der er ikke så mange konflikter i jeres hverdag.Barnet er hjælpsomt og glad det meste af tiden. Barnet er stadig meget optaget af sit liv i familien og synes, at alt, hvad I siger, er rigtigt. Han eller hun efterligner jeres adfærd og lærer sig på den måde hele tiden nye færdigheder. Samtidig udvikler barnet sig via sin leg, som bliver stadig mere og mere udbygget og målrettet.LÆS OGSÅ: Find drengen i din pige – og pigen i din dreng

Det fem-årige barn forstår mere og mere og stiller jer st adig mere avancerede spørgsmål: ”Hvor kommer man hen, når man dør?” og ”Mor, hvem skal passe dig, når du bliver lille?”.Det betyder også, at dit barn får en mere realistisk forestilling om verden og sin egen formåen. Det går efterhånden op for barnet, at han eller hun ikke er helt så almægtig, som han eller hun forestillede sig. Og det kan godt være skræmmende at finde ud af, at verden er farligere, end man lige gik og troede.Det er også i denne periode, at dit barn for alvor opdager, at der er forskel på piger og drenge, og bliver mere optaget af, hvad kønsforskellene betyder. Så når din søn eller datter pludselig kommer og siger ”mor, jeg ved godt, hvordan man får børn. Far putter sin tissemand ind i din tissekone og så lægger du et æg”, så må du holde tungen lige i munden og forsøge ikke at grine. Dit barn forsøger bare at forstå tingenes sammenhæng.

6-7 år – Et meget selvstændigt væsen!

Nu sker der rigtig meget på en gang i dit barns liv. Barnet vokser hurtigt, og motorikken kan have svært ved at følge med. Så hvis du undrer dig over, at dit barn er blevet mere forvirret og klodset, falder og kommer til at skubbe til ting, så er det altså helt normalt.De to hjernehalvdele begynder at samarbejde mere. Barnet begynder efterhånden at kunne forestille sig andet end det helt konkrete og håndgribelige og tænker så småt mere abstrakt. De erfaringer, barnet har gjort sig indtil nu, skal organiseres på ny, fordi forståelsen for sammenhænge bliver større.LÆS OGSÅ: Enneagrammet: Kend de 9 børnetyperSamtidig skal barnet forlade sin trygge tilværelse i børnehaven og pludselig være den lille på en stor skole, hvor der er tusind ting at forholde sig til. Den glade småbarnsalder er forbi, og kaos hersker for en stund.Barnet står med et ben i to lejre: Han eller hun skal tilnærme sig alt det nye i skolen, og hvordan gør man det? Simpelthen ved at kassere det gamle derhjemme. Så måske vil du opleve, at dit barn pludselig synes, at alt, hvad læreren siger, er rigtigt, og det, du siger, er forkert. Og det kan da godt lige svide lidt i forældreværdigheden.Samtidig vil meget af barnets fokus nu ligge på skolen og forholdet til kammerater og mindre på familien. Barnet er i gang med at afprøve sine roller: Hvem er jeg, og hvilke virkemidler har jeg? Selvstændighed er overskriften for denne periode i dit barns liv.Det bedste, du som forælder kan gøre, er at have øje for, at det seje stærke barn stadigvæk også er meget lille. Du er stadig fuldstændig uundværlig for dit barn og skal være der og have øje for det splitsekund, hvor der er brug for dig.Det er dig, der skal hjælpe ham eller hende med at få styr på tilværelsen, så der bliver lidt mere orden i kaos.

8 år – Kammerater betyder meget

Igen en mere fredfyldt periode. Barnet er faldet til i skolen og er tryg ved alt det, der før var nyt.Børn i den alder bliver bedre og bedre til at koncentrere sig i længere tid ad gangen og bruger stor energi på at tilegne sig nye færdigheder og viden. Kammeratskaber bliver efterhånden særlig vigtige. Barnet skal lære at finde sin plads i en gruppe, finde sin rolle og stil for at udvikle sit selvbillede og selvforståelse.LÆS OGSÅ: Forstå din distræte sønDet er også en periode, hvor barnet gerne afprøver, hvor grænserne går for andre mennesker. Hvad kan man sige, og hvad kan man ikke sige!: ”Aj, du har sådan et pænt hår, det er bare synd, du ikke har et andet ansigt”. Eller: ”Har man sådan en stor næse i Jylland, hvor du kommer fra?”.Har du som forælder haft svært ved at markere dine grænser, er der stor chance for, at du får kam til dit hår nu, i takt med at dit barn bliver dygtigere til at spotte dine svagheder.

9 år – Tænksom og bekymret 

Ni-års-alderen kan for nogle børn være en lidt mere besværlig tid.Barnet har efterhånden fået en større begrebsforståelse og reflekterer meget over tilværelsen. Det kan føre til større bekymring som f.eks. ”Dur jeg til noget?” og ”er jeg pæn nok?”Dit barn kan virke sur og indadvendt, og lige gyldig hvad du siger af positive ting, hjælper det ikke, for det er jo klart, du synes, han eller hun er dejlig, for du er jo mor! Derfor tæller det mere for børn i den alder, hvad en eller anden har sagt i skolen. Gør det klart for dit barn, at folk synes noget forskelligt, og det ikke er farligt.Det vigtigste er, at man som forældre støtter barnet i at holde fast i, hvad han eller hun er rigtig god til, og at det i første omgang er hans eller hendes egen mening, der tæller.Det er også på dette tidspunkt, at mange børn for alvor erkender, at man skal dø. Og de kan blive meget bekymrede og bange over det. Barnet bryder måske grædende sammen ved tanken om, at kommoden i værelset vil leve længere, end han eller hun selv vil. Og hvad gør man så som forældre?LÆS OGSÅ: Luk op for dit generte barnMan skal passe på, at man ikke signalerer, at det er så sandelig også en alvorlig sag. Prøv i stedet med en vis lethed at fortælle barnet, at man bliver født, bliver gammel, og så dør man. Og det gør alle. Hvis dit barn så finder på at spørge, om du dør, før han eller hun gør, så er det helt i orden bare at sige ”nej, først når jeg bliver gammel”.Man skal ikke altid være hundrede procent ærlig over for sine børn. Sandhederne skal passe til deres alder, ellers bliver de bare utrygge og får for mange spekulationer. Børn i den alder har ofte brug for korte forklaringer. ”Tror du på gud, far?” Et ja eller nej er nok for barnet, så der er ingen god grund til at kaste dig ud i de lange udredninger om for og imod.

10 år – Rolig og stabil

Igen kommer der som i femårsalderen typisk mere stabilitet og følelsesmæssig ro over feltet.Som forældre kan man næsten blive bekymret for, om barnet er gået helt i stå i sin udvikling. Men børn i den alder samler ligesom bare sammen til næste udviklingstrin. Så nyd roen!Der er ingen grund til bekymring, og det varer ikke længe før, dit barn træder ind i pubertetens turbulens. Barnets evne til at tænke abstrakt er nu rigtig godt udviklet. Han eller hun er i stand til at overskue helheder, sammenligne ting og til at generalisere.Hvis dit barn har det svært med de mere boglige fag i skolen, er det tit nu, det viser sig, fordi niveauet bliver højere.

11-12 år – Vil gerne diskutere

Det er nu, præpuberteten sætter ind, og du vil opleve, at dit barn måske er mere beregnende end før.Hjælper dig måske pludselig uopfordret med at tage af bordet og vaske op for at opnå, at du giver ham eller hende lov til at gå over til vennerne i stedet for at lave lektier.LÆS OGSÅ: Hvad nu, hvis jeg ikke kan lide min mands børn?Abstraktionsevnen er godt udviklet, og du oplever sikkert på egen krop, at han eller hun er blevet meget dygtig til at argumentere. ”Hvorfor må jeg ikke spille computer hele dagen?” – ” fordi det er usundt!” – ”i forhold til hvad?” – ” øhh ”.Man kan føle sig helt bombarderet og ude af stand til at argumentere godt nok, når barnet først træder i karakter. Barnet bliver i det hele taget betydeligt mere kritisk over for dig. ”Mor, behøver du kalde alle dine veninder for skat?” og ”skal du absolut synge så højt, når vi er til forældremøde?”.Tidligere rollemodeller som f.eks. klasselæreren er ikke længere så pæn, sød og interessant som før. Nu er hun pludselig for sminket, irriterende og alt, hvad hun siger, kan vendes til noget negativt.Kammeraterne er absolut de vigtigste, og frustrationerne kan være rigtig store, hvis man er blevet svigtet af sin bedste ven. Tag derfor altid dit barn alvorligt, hvor småt det end kan lyde i dine ører. Prøv at rumme det og lev dig ind i dit barns verden.Barnet vokser rigtigt meget i denne alder og vil igen kunne virke mere klodset. Kønsudviklingen begynder også nu for mange børn, og både drenge og piger har sikkert mange spekulationer om sig selv i forhold til kammeraterne, om hvorvidt han eller hun nu er for tidligt eller for sent på den. Det kan f.eks. være svært at være den første pige, der får menstruation, ligesom det kan være svært at være den sidste.

13 år – Løsrivelse, forelskelse og kærestesorg

Der sker store fysiske og psykiske omvæltninger for dit barn i denne periode. Dit barn begynder nu for alvor at løsrive sig fra dig. Og det er nødvendigt for, at han eller hun kan udvikle sin personlige identitet og selvstændighed.

”Hvem er jeg, hvordan opfatter andre mig, og hvad er min rolle her i verden?” er spørgsmål, barnet i denne alder prøver at få afklaret. Forholdet til det modsatte køn betyder nu rigtigt meget. Det er måske tid til den første forelskelse – og den første kærestesorg.

LÆS OGSÅ: Det er ganske alvor, når dit barn er forelsket

Kærestesorgen gør rigtigt ondt og kan føles som om, hele verden bryder sammen. Det er vigtigt, at du tager dit barns store følelser alvorligt, selv om du ved, at der venter mange andre forelskelser forude.

Tøj og hårmode betyder meget, og det er ikke sikkert, det lige falder inden for dine normer. ”Mor, må jeg få hårekstensions og blå kontaktlinser. Det må Freja?!”

Du vil måske opleve, at dit barn er mere på tværs end tidligere. Husk, at det er nødvendigt for barnet at være uenig med dig, ellers kan han eller hun ikke frigøre sig fra dig. Det kan føles som om, man som forælder til en teenager ikke tæller på samme måde som barnets kammerater eller lærere. Men det gør du!

Du har stadig ansvaret for dit barn og må betragte dig selv som den mur, dit barn skal spille op ad. Det er vigtigt, at barnet kan mærke muren, også selv om han eller hun ikke altid lige retter sig efter det, du siger. Er du alt for eftergivende og konfliktsky, kan dit barn få en fornemmelse af, at du nærmest bare har opgivet eller er ligeglad.

Barnet må gerne synes, du er dum en gang imellem. Sådan skal det være. Du er dit barns forælder, ikke ven eller veninde. Det betyder nu ikke, at du bare skal udstikke en masse ordrer. Det er vigtigt, at du og dit barn ”forhandler” jer frem til løsninger, som begge parter kan acceptere.

At give plads til dit barns selvstændiggørelse uden at give slip er vigtigt i den nye epoke, du og dit barn går i møde.

LÆS OGSÅ: "Mor, når du skælder mig ud, har jeg svært ved at elske mig selv

LÆS OGSÅ: Derfor er der forskel på piger og drenge

LÆS OGSÅ: Opdrag dit barn efter alder