Kolik

Teorierne om spædbarnskolik er mange: For lidt eller for meget mælk, allergi, sult, mavekneb, psykisk uro i familien og så videre. Signalerne er forskellige fra barn til barn, men der er dog enkelte fællestræk: voldsomt skrigeri, en utrøstelig baby, og at anfaldene især kommer efter ét bestemt af døgnets måltider – ofte sidst på eftermiddagen eller først på aftenen.

Anfaldene starter som regel, når babyen er tre-fire uger gammel, og slutter af sig selv cirka tre måneder senere. Kolik betragtes ikke som en sygdom, men bruges ofte af læger som betegnelse for en tilstand hos en skrigende, utrøstelig baby, når der ikke kan stilles en mere præcis diagnose.

Symptomerne på kolik kan imidlertid være udtryk for en anden sygdom. Det er vigtigt at få den lille undersøgt grundigt, så lægen kan udelukke mere alvorlige lidelser. Der findes mange gode råd til forældre med et kolikbarn, for eksempel:

• Mange mødre ammer deres børn 10-15 gange i døgnet, og det er slet ikke nødvendigt. Fem til otte gange i døgnet er tilstrækkeligt. Et ammebarn har tendens til at sluge luft, og jo oftere det ammes, jo større er risikoen for at sluge luft. Hvis barnets maveskind virker spændt, behøver det ikke mere mad.

• Det er vigtigt at sikre sig, at hullet i sutten passer til barnets størrelse og dermed den styrke, hvormed det sutter.

• Kig også på dine egne kostvaner. Blandt andet chokolade, jordbær, løg, kål og meget krydret mad kan gå i mælken og påvirke barnet.

• En teori siger, at kolik er en reaktion på dagens oplevelser. Hælder du til den teori, skal du være forsigtig med at stimulere barnet yderligere den dag.

• En del forældre har gode erfaringer med babymassage. Massér blidt med det yderste af de tre midterste fingre i små cirkelbevægelser, der bliver større og større omkring barnets navle i urets retning.

• Mange søger hjælp hos en kiropraktor, der har en teori om, at kolik kan hænge sammen med nedsat bevægelighed i leddene. Der må regnes med fra én til fem behandlinger.

• Zoneterapeuter mener derimod, at årsagen til kolik er, at barnet under fødslen har slugt fostervand og fosterfedt, der kan sætte sig som propper i tarmsystemet. Ved at massere og stimulere fodzonerne mener zoneterapeuten at kunne løsne op for de affaldsstoffer, der blokerer og forstyrrer kroppens energi-cirkulation. Zoneterapeuter foreslår to-tre behandlinger.

• En anden teori går ud på, at det hjælper at lave lidt blid babygymnastik med barnet. At give benene en ‘cykeltur’, armene nogle bøj-stræk-øvelser, en lille hoppetur på puslebordet eller en godt understøttet svingtur. Tal med sundhedsplejersken om, hvilke øvelser I kan lave.