Lillesøster er en kriger
Andreas og Line har opdraget deres 3 store børn uden problemer, men da deres yngste datter Sofie kom til, blev der ballade. Jesper Juul viser forældrene, hvorfor Sofie skal behandles anderledes.
Familiens problem:
Andreas og Line har 4 børn i alderen 6-18 år. Storesøstre og bedsteforældre mener, at lille Sofie er krævende, og forældrene indrømmer, at hun får lov at gå i seng senere og i det hele taget får lov til mere, end hendes søskende fik på hendes alder.
Årsagen er, at hun stritter kraftigt imod, hver gang nogen prøver at bestemme over hende, uanset om det gælder legetider, mad, tøj eller hvordan håret skal sættes. I skolen og SFO’en går det fint. Andreas og Line spekulerer på, hvad de har gjort galt, og føler sig ofte spillet ud på sidelinien af deres yngste datter.
Coaching:
Jesper Juul: Har Sofie været anderledes end de andre altid?
Andreas: Ja, hun har altid givet os mere modstand og altid haft et voldsomt temperament.
Line: Nogle gange har jeg stået uden for hendes værelse og holdt i håndtaget, indtil hun tilsidst har givet op og lagt sig på dynen ved døren og sovet der. Hun er så udholdende, at det gør rigtig ondt inden i mig. Hun er så intens og vedholdende, at jeg kan føle mig helt angst i forhold til hende.
Jesper Juul: Kan du give et eksempel på, hvordan hun argumenterer?
Andreas: En dag ville hun ikke have uldtrøje på i skole, selv om vi sagde, at det kunne blive koldt udenfor. ”Nej,” sagde hun bare, ”Jeg frøs ikke sidst.” Selv om vi sagde, at det ville blive endnu koldere, så nægtede hun pure.
Jesper Juul: Kommenterer jeres andre børn de her konflikter?
Andreas: Den ældste har sagt, at Sofie er en krævende vildbasse og sat klare grænser over for hende. De andre siger mere: ”Det fik vi aldrig lov til! I var meget strengere mod os.”
Jesper Juul: Når jeg ser billeder af hende og hører, hvad I siger, tænker jeg, at Sofie er født autonom. Autonome børn er utrolig stærke og har ikke samme forhold til opdragelse som andre børn, slet og ret fordi de er mere uafhængige. De fleste børn synes, det er frygtelig vigtigt, om mor eller far er sure eller glade, men for Sofie betyder det ikke noget særligt.
Line: Nej, ikke det mindste.
Jesper Juul: Forestil dig, at hun er 10 år ældre og behandl hende derefter. Lige nu har I en defensiv strategi, der gør, at I får masser af det, som I prøver at undgå. Sofie har sat jer skak mat, og jeg tror, det er vigtigt at tage en ordentlig snak med hende.
Sig: ”Nu har vi kendt hinanden i 6 år. Der har været meget kamp og skænderier, og det vil vi ikke mere. Vi tror, du kan tage ansvar for meget, som andre 6-årige ikke kan og vil derfor holde op med at fortælle dig, hvad du skal og ikke skal hele tiden.”
Line: Så du mener, at Sofie ville være glad for sådan en samtale?
Jesper Juul: Det vigtige er, at I tager ansvaret tilbage og indrømmer, at I har lavet nogle fejl i forhold til hende. Sofie ved, hvad hun vil, men hun er i tvivl om, hvorvidt hun er god nok, som hun er, og det er vigtigt, at den tvivl ikke forstærkes.
Når I tager denne snak, vil I mærke, at en masse spændinger slipper taget i hendes krop, fordi hun kan holde op med at være på vagt hele tiden. Lige nu føler hun, at hun SKAL have kontrol. Hun kæmper for sit liv – ikke fordi I ER en trussel mod hendes liv, men fordi hun oplever det sådan.
Alternativet til at sætte grænser er at afgrænse sig. Begynd at interessere jer for hendes grænser og læg mærke til, når I går for langt.
Line: Stakkels barn, hun kæmper virkelig. Men af og til tænker jeg også ”At hun gider! At bruge så meget energi på noget så dumt!”
Jesper Juul: Jamen, hun kan ikke tage det roligt, det er helt umuligt. Hun har en vilje til at fokusere, som hun kan få enorm glæde af rent arbejdsmæssigt, men i hendes personlige relationer kan det blive svært.
Derfor er det vigtigt, at I kan være hendes sikkerhedsnet, når tingene begynder at ske ude i verden. I skal ikke bede hende prøve at tage det roligt eller gøre dit og dat, bare stryg hende over håret og sig ting som: ”Det er svært at være dig. Vi håber ikke, du giver op.”
Line: Jeg skal lære at tænke på en helt ny måde. Hvad så når hun ikke vil lade mig ordne håret, og det ser rodet ud?
Jesper Juul: Så sig: ”Jeg vil gerne fortælle dig en gang for alle, at jeg ikke er fornøjet med, hvordan dit hår ser ud, men nu siger jeg det aldrig mere.”
Line: Det bliver svært!
Jesper Juul: Hvis hun skal stoppe med at kæmpe i alle relationer, så må du gå forrest. Hun skal lære, at det er muligt at ændre adfærd uden at tabe ansigt.
Andreas: Vi kan da tilbyde at hjælpe hende med at børste håret.
Jesper Juul: Nej. Fremover, Andreas, skal du ikke kommentere håret overhovedet. Hendes hår er hendes ansvar. De fleste børn trives godt med, at voksne tager ansvar på deres vegne, men af en eller anden grund er hun programmeret som en kriger og oplever det som en invasion.
Hun skal have tilbud, men bestemmer selv om hun vil sige ja eller nej til dem.De fleste børn skal lære at frigøre sig fra deres forældre, men hun skal lære det modsatte, nemlig at knytte forbindelser.
Line: Jeg føler mig helt mislykket som mor. Der er ikke samme bånd mellem os, som der er med mine andre piger.
Jesper Juul: Det er fordi mor er lig med omsorg, og omsorg er lig med kærlighed. Men omsorg kan også være et slags overgreb, som foregår på mors præmisser.
Line: Man kan se, at Sofie synes, det er væmmeligt.
Jesper Juul: I vil nok blive nødt til at sige rimelig ofte, at ”Det er synd, du ikke er tilfreds, men sådan er det; vi kan ikke altid gøre dig tilfreds.” Sig det venligt, og bryd så kontakten. Hvis hun får lov til at argumentere, til I ikke orker længere, er det hende, der har overtaget ansvaret og ledelsen, og det er ikke smart. Hun kan godt stå der og hyle, du kan roligt gå din vej. Sofies skæbne er, at hun må lære alt selv, hun kan ikke bruge andres erfaringer som andre børn kan.
Line: Ja, de slapper af og trives med det.
Jesper Juul: Men ikke Sofie. Hvis man ikke var så reflekterende, som I er, men virkelig gik ind og satte grænser, så ville hun bruge alle sine kræfter på at modsætte sig forældrenes ønsker, fremfor at finde sig selv. Som teenagere kan børn som Sofie virkelig møde udfordringer. Heldigvis har hun 6 år til at finde ud af, hvem hun selv er. Nogle kampe er ikke til at undgå, men I må sørge for, at hendes liv ikke bliver én eneste lang kamp.
Andreas: Det bliver en ny verden, det her.
Jesper Juul: Ja, det bliver som at få et helt nyt barn.
Line: Jeg kommer til at føle mig rigtig usikker.
Jesper Juul: Det er okay. Sig for eksempel til hende: ”Hvad er det, der sker nu, kan du hjælpe mig? Fortæl mig, hvad du tænker, så jeg kan forstå lidt mere,” og hvis hun afviser dig, så sig: ”Jeg er din mor, og jeg prøver, så godt jeg kan at lære dig at kende.” Og vær tålmodig. Det kan tage nogle år, inden det falder helt på plads.
Efter coachingen:
Line: Det har ikke været så svært som ventet. Når der for eksempel ikke har været noget i køleskabet, der har fristet hende, har vi ladet hende gå i skole uden frokost. I stedet for at skændes med hende, har jeg lagt et æble ned i hendes skoletaske.
Vi tog også den samtale med hende, som Jesper Juul anbefalede, og derefter informerede vi de andre børn om, at vi fra nu af vil behandle Sofie på en anden måde. De har jo hele tiden kendt til konflikterne, så det var ingen overraskelse for dem, at vi havde opsøgt hjælp.
Lige pludselig ville Sofie rigtig gerne sidde på skødet. Det er helt nyt, og vi tolker det som om, at hun endelig kan slappe af. Efter at jeg har ladet hendes hår være i fred, er hun kommet til mig og har bedt mig om at lave hestehale på hende! Jesper Juul sagde, at mange andre fagfolk ville anbefale os at blive mere strenge.
Men vi synes, at hans forslag var utrolig inspirerende og gjorde os mere bevidste. At han beskrev hende som en kriger har været helt centralt for os. Nu kan vi snakke sammen, og Sofie ser os ikke som fjenden længere.