Luk op for dit generte barn

Emma på toethalvt har plaget dig hele morgenen om at komme på legepladsen. Endelig får du hende i tøjet. Henne på legepladsen leger de andre børn i sandkassen både sammen og hver for sig, men din lille pige vil ikke nærme sig. Hun er genert og tør slet ikke gøre det, hun egentlig har lyst til.

– Generthed er tilbageholdenhed i kontakt med andre: Hvis dit barn slår blikket ned, når andre taler til hende, sjældent selv tager initiativ, rødmer og populært sagt gemmer sig i mors skørter, definerer børnepsykolog Bente Edslev.

LÆS OGSÅ: Sådan styrker du dit barns personlighed

Til gengæld er det meget mere komplekst, hvad årsagerne til generthed er.

Årsager til generthed

– Børn har det som regel et sted fra. Hvis du selv er tilbageholdende i din kontakt med andre, kan dit barn også blive det. Børn ser, hvordan deres primære voksne agerer i relationer med andre. Derfor må vi forældre først og fremmest se på, hvordan vi selv er, siger Bente Edslev.Det er ikke en bebrejdelse af generte forældre. Bente Edslev forklarer, at generthed aldrig helt forsvinder, fordi det ligger dybt i personligheden. Pointen er bare, at børn spejler sig, og derfor er dine egne handlemønstre vigtige at være opmærksom på. Men der kan være andre årsager til generthed.– Det er meget komplekst at være et lille barn, der er præget af personlighed og temperament og af, om miljøet støtter på den rigtige måde, så barnet vokser. Eller om der sker det modsatte, så barnet gemmer sig. Hvis børn for eksempel har følt sig alene i større grupper eller mangler en tæt kontakt til de nærmeste omsorgspersoner, har de sværere ved at skabe relationer til andre.

Kun brug for far og mor

Bente Edslev forklarer, at takling af generthed også handler om at tage ‘hver ting til sin tid.’ Især i dag hvor barselsorloven kan være fyldt med mødregrupper, babysvømning og caféliv, er det vigtigt at skelne mellem egne behov og barnets.

– Du skal ikke for enhver pris sætte dit barn i grupper. Et barn under et år har fortrinsvis brug for de nærmeste omsorgspersoner. Først fra børn er ti måneder, kan de begynde at have glæde af at se på andre børn; dels jævnaldrende, dels større børn. Rent udviklingsmæssigt er der intet grundlag for at sætte børn i større grupper før denne alder, siger Bente Edslev.

Det er naturligvis noget andet med søskende, der hører med til de nærmeste.

LÆS OGSÅ: Jesper Juul: Det generte barn skal klare sig selv

– Det bedste råd er at udvide cirklerne i takt med alderen, hvis du vil give dit barn de bedste udviklingsbetingelser, mener børnepsykologen.

Trin for trin de første år

– Rent udviklingsmæssigt er det normalt, at børn har generte perioder. Spædbørn går for eksempel ofte glad fra arm til arm, indtil de er syv til ni måneder, hvorefter de begynder at adskille sig fra andre. Så er det pludselig meget vigtigt for dem at kunne se deres forældre hele tiden, forklarer Bente Edslev.

– Ifølge tilknytningsteorien begynder børnene ved 12-15-månedersalderen at mærke sig selv og verden og vil igen søge udad. Men de skal stadig have en tryg base at vende tilbage til.

I praksis betyder det, at mor eller far skal være til stede og tilgængelig, når den lille er ude og undersøge verden på egen hånd. For snart er der igen et udviklingstrin at være opmærksom på.

– Omkring halvandetårsalderen opfatter børn sig for alvor som selvstændige mennesker adskilt fra forældrene eller andre nære omsorgspersoner. Dette kan resultere i, at de pludselig ikke vil afleveres og klamrer sig til mor eller far. Det skal ikke forveksles med generthed, men almindelig udvikling i at man hører til et sted. Det er først, når barnet ikke har handlekompetencer til at bryde det mønster, at man kan tale om generthed.

Kærligt pres og opmuntring

– Hvis jeres barn alligevel har et problem med at være genert, så kig først og fremmest på jer selv. Hvordan kan I hjælpe barnet? Det er vigtigt ikke at presse barnet ind i noget, det ikke er parat til eller ikke kan magte. For eksempel sprogligt ved at skulle spørge en anden voksen om hjælp, siger Bente Edslev.

– Hvis børn ikke selv er udfarende, har I som forældre en pligt til at hjælpe dem. For eksempel ved at tage initiativ til, at de får legekammerater. Det er vigtigt, det bliver på en måde, så barnet ikke føler sig udstillet.

Så når lille Emma gemmer sig bag dine bukseben henne på legepladsen, så tag hende i hånden, og gå over til sandkassen. Sæt dig på kanten, og spørg de andre børn, hvad de laver. Så bliver du måske indviet i deres leg som voksen. Pludselig slipper Emma din hånd og griber en skovl, fordi hun nu selv vil lege med.

LÆS OGSÅ: Pas godt på din sensitive dreng