Stærk mor
SPONSORERET indhold

Her er 9 tegn på, at du er opdraget af en stærk mor

En stærk mor kan vise dig en vej gennem livet, som er fuld af læring og (næsten) uundværlige egenskaber. Det er for eksempel ret vidunderligt at tro på sig selv, at turde sige fra og at kunne vise sårbarhed. Her er 9 tegn på, at du er opdraget af en stærk mor.

Af: Mette Søberg Foto: Getty Images
16. jun. 2022 | Børn | Vores Børn

De fleste af os vil gerne være stærke. Altså ikke nødvendigvis på sådan en bodybuilder-måde, men mentalt stærke. Vi har nok en fælles opfattelse af, at livet er bedre og nemmere, når man er stærk. Stærke mennesker hviler i sig selv, de tør sige nej, når det er dét, de mener, de er følelsesmæssigt intelligente, og de er gode til at håndtere modgang.

Artiklen fortsætter efter videoen...

Og hvem vil ikke gerne besidde den slags evner? Eller endnu bedre – give dem videre til sine børn?

Her får du 9 ting, du lærer af at have en stærk mor. Måske har du bare lært en ting eller to, måske er pladen fuld. Og ja, selvfølgelig gælder det også en stærk far eller en anden anden stærk rollemodel i dit liv.

1. Du kan meget mere, end du tror

Din mor har lært dig at gå de ekstra skridt, kæmpe for det, du tror på, og holde ud - selv når tingene er svære. Du kan godt, men du behøver ikke at være afhængig af andre for at skabe et forrygende liv. Det kan du sagtens klare selv. Det har din mor selv sagt.

Læs også

2. Du ser på dig selv med blide øjne

Og tilgiver dig selv, når du begår fejl. Det gør vi nemlig alle sammen. Begår fejl altså. Også de allerstærkeste af os. Hvis du formår at erkende og indrømme, når du tager fejl eller er på afveje, så er du stærkere end de fleste.

3. Du har altid dine børns ryg

Du står op for dine børn. Altså ikke kun i den betydning, hvor du hver morgen står op ved 5-tiden, fordi dine børn vækker dig, men mere i den forstand, at du altid vil beskytte og forsvare dine børn og deres rettigheder og værd. Du vil gøre alt for dem, og hvis du føler, at de bliver dårligt eller uretfærdigt behandlet, så viser du dem, hvordan man siger fra og står op for sig selv.

4. Du har lært at elske dig selv

Lige som du er - for det gør din mor. Din kærlighed til dig selv skal helst være (næsten) lige så ubetinget som din kærlighed til dine børn. Den måde at elske sig selv på, lærer en stærk mor fra sig, for hun ved, hvor stor en gave det er at have med sig.

Læs også

5. Du har lært, at mor altid ved bedst

Det gør hun altså! Det er en slags talent, der følger med jobbet. Selvom der ikke findes en manual til stillingen ”mor”, så er den dér magiske mavefornemmelse altså det tætteste, vi kommer på en rigtig, lækker IKEA-samlevejledning til livet. Den moderlige intuition og indre styrke, der med tiden bliver en fast del af jobbet, er uvurderlig.

6. Du står ved dig selv og de ting, du tror på

Du er mor på den måde, som er den helt rette for dig. Og en særk mor ved inderst inde, at hun gør sit bedste, og at det er godt nok. Hvis nogen forsøger at få dig til at tvivle på dig selv eller dine evner, så ved du altid, at du har styr på din egen retning, og at det er dig, der bedst ved, hvilket slags menneske – og hvilken slags mor - du gerne vil være.

Læs også

7. Du har lært, at vi alle sammen bare er mennesker

Ingen af os er uovervindelige, selvom vi måske prøver at udstråle noget andet. Vi er alle sårbare væsner med følelser, usikkerheder og ting, der skal øves og prøves af. Du må tage Pippi Langstrømpe-hatten på, og tro på, at selv det, du aldrig har prøvet før, klarer du helt sikkert. Pippi burde i øvrigt være coach for alle nybagte mødre.

8. Du ved, at styrke kommer i mange former

Det er for eksempel virkelig stærkt at kunne vise sårbarhed. Det er ikke altid festens midtpunkt, den udadvendte, frembrusende type – hende der kan tale med alle, som er den stærkeste i rummet. Ro, nærvær og empati er også kæmpe styrker.

9. Du behandler andre mennesker med respekt og kærlighed

Din mor har lært dig, at du ikke skal dømme folk på deres ydre, og derfor forstår du, at du skal respektere og inkludere andre mennesker - og møde dem med nysgerrighed. Hvis din mor har givet den evne videre til dig, så er du heldig, og hvis hun har lært dig at tro på dig selv - og at hvile i det - så er du meget bedre rustet til også at se andre menneskers styrker, og altid tro på det gode i dem.

Nu vi er ved de stærke kvinder, så er det vist på sin plads at slutte af med et citat fra den gode Pippi: ”Den som er vældig stærk, bør også være vældig rar.” Det er nok i virkeligheden det allervigtigste, du kan lære af din stærke mor.

Anbefalet til dig