PARTERAPEUTEN Vores forhold skrider

Min kæreste og jeg har tre børn sammen, på syv år, tre år og otte måneder. Vi har været sammen i 10 år.

I lang tid er vores forhold gået ned ad bakke. Jeg kritiserer ham altid, er efter ham, fordi han ikke bidrager til nok i hjemmet og med børnene og han bliver ked af det og tager afstand fra mig. Nu er han taget væk i fire dage for at tænke over, om han vil fortsætte vores forhold eller flytte. Han kan ikke udholde min måde at være på, og jeg har bare ikke formået at forstå ham. Det har jeg nu – jeg synes, jeg har knækket koden på, hvad der går galt mellem os, og har i et par måneder været virkelig sød og gjort alt det, han har efterspurgt. Han er bare så såret, at det ikke hjælper, siger han, hans følelser har sagt stop, og han ved ikke, om han elsker mig mere, eller om han tør elske mig. Dog siger han, at for blot tre måneder siden var han meget forelsket i mig.

Jeg er forfærdelig ked af, at jeg har såret ham med min kritik af ham, ikke givet ham plads og ikke respekteret ham mere. Jeg vil meget gerne vores forhold og arbejde for det, jeg elsker ham meget højt. For noget tid siden foreslog han noget parrådgivning, som jeg ikke havde lyst til, da jeg føler det frygtelig udstillende, hvor tarvelig jeg har været. Nu kan jeg godt se, at der ingen anden udvej er for os, hvis der er noget at redde da. Vi har fået tid hos en psykolog. Det, at han er taget væk i fire dage for at få ro og tid til at tænke og har fortalt mig, at han overvejer vores forhold, har slået mig helt ud. Jeg skal klare alt det praktiske her hjemme med tre børn, den yngste går jeg hjemme med, samtidig med at jeg skriver speciale. Det virker, som om han bruger denne udvej med at tage væk, ikke kun for at få ro til at tænke, men også for at få mine øjne op for, hvor alvorligt han mener at jeg skal ændre min opførsel, og også for at såre mig – han ved, at det er mig næsten umuligt at klare at hente og bringe børn osv. Jeg føler mig svigtet og har mest af alt lyst til at ringe til ham og trygle ham om at komme hjem og love mig, at han ikke går fra mig, men at han vil samarbejde for, at vi får det godt igen. Jo mere jeg trygler ham om at blive og græder, jo mere fjerner han sig fra mig.

Hvad skal jeg gøre?

Anonym

Kære anonyme

Du skal bare lade ham være. Sig, at du godt kan forstå, at han er blevet træt af jeres samliv og har brug for en tid for sig selv. Og at du vil blive meget glad, hvis I sammen kan arbejde på at blive bedre kærester for hinanden. Helt skævt kan det vel heller ikke være, når han har været forelsket i dig for et halvt år siden.

Det er fint, at du har fået øjnene op for, hvor ødelæggende din kritik af ham har været. Du har jo i den bedste mening ønsket at starte en dialog ved at brokke dig, men i stedet har du lukket for samtalen og optrappet konflikten. Når en kvinde brokker sig til en anden kvinde, vil denne oftest gå ind i problemet og prøve at skabe en afklaring. Med mænd er det stik modsat. Er der ugler i mosen, er han skredet. Enten ud ad døren eller ind i sig selv. Manden er på dette område langt mere sårbar, end kvinden er klar over, og han selv bryder sig om at stå ved.

Mænd generelt – for eksempel din kæreste kvajer sig ved at trække sig væk fra kvinden i stedet for at påpege, at manden mister lysten til at tale med kvinden, når hun taler til ham uden respekt.

Det er fint, at I skal til psykolog. Så kan du også øve dig i at droppe din forfængelighed. Du er jo ikke nogen fejlfri kæreste. Vi har alle mindst 10 fejl, vi begår igen og igen over for kæresten. Din største fejl er måske, at du går til angreb på ham, når du føler dig svigtet. Det kan du ændre. Hans største fejl er, at han ikke tager kampen op med dig ved tidligere at åbne munden og hjertet og fortælle, hvad han ikke bryder sig om hos dig, og hvad han hellere vil have.

Personlig udvikling består ikke i at prøve helt at undgå at begå fejl, men at være bedre til at indrømme, at man har kvajet sig, så man bliver lettere at leve sammen med – og lettere at tilgive. Fejlene slipper vi alligevel aldrig af med. De er vores personlighed på godt og ondt.

Jeg håber, at psykologen hjælper jer med at indse, at I er lige gode om at skabe de problemer, som gør livet surt for jer. Det er absurd at tale om skyld, når der er krise i et parforhold. I er begge uskyldige og har været på hårdt overarbejde med at holde situationen ud. Men I har også meget at lære. Så hold fast i par-rådgivningen, hvis den er god og inspirerende. Og læs nogle bøger for at få nye idéer til, hvordan I kan bryde jeres dårlige vaner.

Det er for eksempel vigtigt at sige, hvad man gerne vil have af hinanden, og få det sagt både konkret og konstruktivt. Lav for eksempel en ønskeliste med 10 positive og konkrete ønsker, der er renset for direkte eller indirekte kritik.

Lad mig bare komme med tre gode eksempler på ønsker til det fremtidige samliv: 1. Jeg vil blive meget glad, hvis du en gang om ugen vil sætte en time af, hvor vi på skift skal holde enetale 30 minutter om, hvad vi går og tænker om stort og småt. 2. Jeg bliver varm helt ned i storetåen, når du én gang om ugen siger: ”Jeg elsker dig” – også selv om du synes, det er lidt fjollet, når du lige har sagt det i sidste uge. 3. Jeg nyder det virkelig, når du er sammen med dine mandevenner mindst en gang om måneden, fordi du altid kommer i rigtig godt humør.

Det lyder måske som små uvæsentlige detaljer i et komplekst kærlighedsforhold. Men jeg tror på, at det gode forhold vokser ud af et mylder af små velfungerende detaljer. Tilfældige såvel som aftalte.

Med venlig hilsen

Martin Østergaard

I kan stadig nå at redde forholdet, men hold op med at finde ud af, hvis skyld det hele er, siger Martin Østergaard til en mor til tre i krise med sin kæreste. I er begge uskyldige og har været på hårdt overarbejde med at holde situationen ud. Personlig udvikling består ikke i at prøve helt at undgå at begå fejl, men at være bedre til at indrømme, at man har kvajet sig, så man bliver lettere at leve sammen med – og lettere at tilgive.

PARTERAPEUTEN

Martin Østergaard er uddannet journalist på DJH 1987. Uddannet psykoterapeut med speciale i parterapi i 1997. Efteruddannelse i familieterapi 2003. Praksis i indre København. Har udgivet seks bøger om familieliv og samliv. Han har tre børn.

TALEPÆDAGOGEN

Ulla Lahti er cand.mag. i audiologopædi og retorik. Hun arbejder som tale- og læsepædagog, er næstformand i Audiologopædisk forening og har i 13 år hjulpet både store og små børn med at få styr på sproget.