Upassende "numseleg"?

Spørgsmål:

Vi har en søn på tre et halvt år, som går i børnehave. Han er en velfungerende dreng, og han har god kontakt til de andre børn. I det hele taget er han glad og har mange at lege med.

I går kom han hjem fra børnehave, og så sad vi og hyggede i sofaen, inden hans kammerat kom på besøg. Så siger han pludselig, at han havde leget i dukkekrogen i børnehaven, og jeg spurgte ham, om det havde været sjovt at lege med dukker, og han sagde nej, fordi en af de store drenge (fem et halvt år) var kommet derop og havde bedt vores søn og en anden dreng på tre et halvt år om at tage bukserne og underbukserne af.

Jeg forsøgte at se uforandret ud og begyndte at spørge min søn lidt om, hvad der ellers var foregået, og han fortalte, at den store dreng havde forbudt de små drenge at gå ned fra dukkekrogen, og at de små drenge skulle stille sig med numsen i vejret, så den store dreng kunne snuse til deres numse og tissemand.

Du kan tro, at jeg blev ulykkelig over at høre, hvad min søn og den anden dreng havde været udsat for, så vi talte sammen min mand og jeg, og samtidig forhørte vi os hos vores søns kammerats mor, om de havde oplevet noget lignende.

Det viser sig her til morgen, at det har den anden dreng også oplevet, og denne fem et halvt år gamle dreng har efter sigende lavet andre aldeles upassende ting over for andre børn i børnehaven. Vi har til morgen bedt personalet i børnehaven tage en meget alvorlig samtale med drengen og hans forældre, idet vi ikke kan have, at den slags sker igen, da vi ellers må gå til de sociale myndigheder med sagen.

Hvad synes du, vi bør gøre og være særligt opmærksomme på?

Venlig hilsen

Allan & Louise

Læs psykologens svar på næste side

Svar:

Kære Allan og Louise

Jeg kan godt forstå, at I bliver urolige og nervøse for, om jeres søn har oplevet noget, der virker grænseoverskridende for ham. Vi hører så meget om krænkende seksuel adfærd, om børn, der krænker andre børn, og om voksne, der krænker børn. Men det er bare så vigtigt, at vi forældre hurtigt prøver at vurdere, hvornår det er en del af barnets almindelige, seksuelle udvikling, vi er vidne til, og hvornår det er en krænkelse.

Barnets almindelige seksuelle udvikling er jo en lang proces, som starter med, at barnet begynder at forstå, om det er en dreng eller en pige. I lange perioder deler børnene højlydt mennesker op i dem, der har en tissemand, og dem, der har en tissekone. Det er omkring treårsalderen, de får den forståelse.

I samme alder udvikler barnet et ”jeg”. Barnet begynder at sige: ”Jeg er en dreng. Jeg hedder Oskar”. I denne alder generer de sig på ingen måde ved at bade sammen – drenge og piger. De konstaterer bare, at de er forskellige. I tre til femårsalderen eksperimenterer de nu med at være dreng/pige.

Rollelegene er et godt eksempel herpå. De eksperimenterer på kryds og tværs af køn. Drenge leger, at de føder, er fine damer, sørøvere og piloter. Pigerne eksperimenterer med at være smukke prinsesser, vilde sørøvere osv. I fem-seksårsalderen har de som regel fundet ud af, hvem de er fysisk og psykisk, og nu vågner i en periode interessen for, hvad man egentlig kan bruge sit køn til.

Hvorfor denne forskel, tænker børn. Så leger de doktorlege – undersøger hinandens kroppe og leger, at de elsker, ved at lægge sig oven på hinanden. Alle pædagoger og psykologer kender disse lege og ser det som en almindelig udvikling. Derfor vil de fleste institutioner, når denne interesse opstår, være ”klædt på” til at tackle det. Mange institutioner har en holdning til, hvad der er tilladt i disse lege, og hvad der ikke er tilladt, og de snakker gerne med især de store børn om dette.

I jeres situation har jeres lille dreng meget tillidsfuldt fortalt jer, at han har deltaget i en ”numseleg”. Han fortæller det som noget, han syntes var dumt, og som noget, han ikke ønskede. I har, uden at virke forskrækkede, lyttet til ham, hvilket er helt fint. Når han fortæller om sådan en oplevelse, er det vigtigt også at sige til ham, at I kan høre, at han ikke synes, det er sjovt.

I skal sige, at hvis han ikke synes, det er sjovt, skal han sige, at han ikke vil være med. Han skal gå til en voksen i børnehaven og bede om hjælp. I skal altså lære jeres barn, at han har ret til at sætte en grænse for, hvad han har lyst til. En evne han får brug for resten af livet. Støt ham i det – ikke kun når det gælder ”numselege” – og lær ham også, at et nej er et nej, og det skal både han og andre respektere.

Det er godt, at I har talt med pædagogerne om det. Lyt til, hvilken holdning de har i børnehaven, og pas så på ikke at gøre det til noget dramatisk eller voldsomt. For det er det ikke. Men brug det som et vink om, at nu skal I til at lære ham at passe på sine egne grænser. Det, I har oplevet, er en naturlig del af en almindelig, seksuel udvikling hos børn – og ikke en krænkelse.

En krænkelse er, hvis barnets nej ikke bliver respekteret, eller når barnet ikke tør sige fra – er angst, føler sig truet. Hvis barnet bliver tvunget til eventuelt at få stukket pinde eller fingre ind hér og dér – ja, så er vi ovre i noget helt andet, og så skal der virkelig handles – med psykologisk bistand til både offer og krænker. Men lad det dog aldrig ske.

I jeres tilfælde er det som sagt et led i den seksuelle interesse, men lær jeres barn at passe på sig selv og udstrål, at han altid kan regne med jer og de voksne i børnehaven.

Med venlig hilsen

Margrethe Brun Hansen