Sådan gør du, hvis du vil have et barn alene
Du behøver ikke en mand for at få dit ønskebarn. Der findes heldigvis forskellige former for kunstig befrugtning.
Har du ventet lidt for længe på en mand, der kunne være muligt far-materiale? Så fortvivl ikke. I vores moderne samfund er der andre måder at få børn på.
LÆS OGSÅ: Kend din fertilitetsbehandling
Læs med herunder, hvor vi har oplistet dine muligheder. Allernederst har vi talt med partner i Partner Advokater, Birgit Thrusholm, om, hvad du skal være opmærksom på, hvis du bliver gravid på naturlig vis og ikke skal være sammen med faren men vælger at beholde barnet.
Faktaboks
En enlig kvinde har i Danmark samme ret til at gå i fertilitetsbehandling som kvinder i forhold.
Insemination med anonym sæddonor koster omkring 1.600 kr. Insemination med åben sæddonor koster 2.800 kr. Ønsker du en donor med udvidet profil skal du derudover betale til sædbanken, hvor priserne ligger fra ca. 2.500 (se europeanspermbank.com for priser).
Siden 2007 har det i Danmark været tilladt for læger at yde fertilitetsbehandling til enlige kvinder.
Insemination
Fremgangsmåde: Insemination foregår ved, at du får sprøjtet sæd op fra en sæddonor.
Hvem kan blive behandlet: I teorien alle kvinder mellem 18 og 45 år, der vurderes som egnede til at tage sig af et barn.
Ulemper: En ældre kvinde kan kun yderst sjældent blive gravid ved insemination, da hun kun producerer få æg og kvaliteten ikke er så god.
Fordele: Metoden er effektiv og ligetil for enlige kvinder, der aktivt vælger at få et barn alene, men ellers er sunde og raske.
Obs: Du skal selv betale for inseminationsbehandlingen. Har du en henvisning fra egen læge, og har klinikken overenskomst med sygesikringen, er insemination gratis bortset fra udgifter til medicin og donorsæd.
Reagensglas
Fremgangsmåde: Reagensglasbehandling (også kaldet IVF) foregår ved, at du får noget medicin, som vil få dig til at producere flere æg. Derefter tager man alle æggene ud af æggestokken, befrugter dem i et laboratorium, hvorefter man lægger et befrugtet æg op i livmoderen. På en fertilitetsklinik vil du altid blive undersøgt grundigt for at finde frem til præcis den metode, der passer bedst til dig og din krop.
Fordele: Ældre kvinder har gode chancer for at blive gravide ved denne metode.
Ulemper: Metoden kan være en anelse mere langvarig end inseminationsbehandlingen.
Obs: Det er gratis på offentlige klinikker og udføres som regel kun på kvinder under 40 år. Der må gives tre behandlinger.
LÆS OGSÅ: ”Prisen for kunstig befrugtning er urimelig”
Ægdonation
Fremgangsmåde: Ægdonation foregår ved, at kvinden behandles med et æg fra en ung kvinde. Ægget befrugtes med donorsæd i et laboratorium og lægges derefter op i kvindens livmoder. Ulemper: Behandlingen er ikke mulig i Danmark, da man herhjemme går ind for, at der skal være et genetisk slægtskab til enten den mor eller far, der skal tage sig af barnet.Fordele: Den ideelle behandling for kvinder, der ikke/eller ikke længere producerer æg.Obs: Du skal selv betale for ægdonation. Se priser på f.eks. Danfert.dk. I nogle tilfælde kan det være muligt at få ægdonation på en fertilitetsklinik på sygehuset, hvor det er gratis. Åben eller lukket sæddonor? Ved den anonyme sæddonation angiver du højde, vægt, øjenfarve og hårfarve, og så finder fertilitetsklinikken den egnede donor i samarbejde med dig. Ved den anonyme sæddonation kan hverken du eller barnet få flere oplysninger om donoren senere i livet.Ved den åbne sæddonation skal du bestille hos en af de danske sædbanker, hvor du kan ”Shoppe” mellem mere åbne profiler. Ved den åbne sæddonation har barnet ret til at kontakte faderen, når det er fyldt 18 år.Obs: Du kan også få donorsæd fra en, du kender – men han vil så være faderen til barnet.LÆS OGSÅ: Alenemor til et donorbarn: ”Det hårdeste er ensomheden”Gravid på naturlig vis
Det kan være, du i stedet overvejer eller allerede er blevet gravid med en mand, du ikke har tænkt dig at være sammen med men i stedet ønsker at være alenemor. I så fald er der noget juridisk, du lige skal huske.
Hvis jeg vælger at beholde barnet, har jeg så pligt til at fortælle det til faren?
– Hvis du ved, hvem faren er, har du pligt til at oplyse det, når du anmelder fødslen. Hvis du ikke ved, hvem faren er – hvis du f.eks. kun kender hans fornavn – så kommer du til et møde i Statsforvaltningen, hvor du må forklare, at du ikke ved, hvem han er. Men udgangspunktet er, at man har pligt til at fortælle, hvem faren er, siger advokat Birgit Thrusholm.
Er det strafbart at lyve om, hvem der er faren?
– Man indgiver en tro og love-erklæring på, at det, man siger, er sandt. Men jeg har ikke set eksempler på nogle, der er blevet straffet. Det er også meget svært at opdage, hvis nogen har løjet om en graviditet.
LÆS OGSÅ: Hvornår har jeg ægløsning?
Hvis man får et barn alene, hvor stor indflydelse har man så på, hvor meget faren har lov til at se barnet?
– Det bliver fastsat af Statsforvaltningen. Og hvis der i øvrigt er en far i Danmark, der er i stand til at tage vare på barnet, så vil der efterhånden komme et samvær, da man i Danmark i udgangspunktet mener, at det er bedst for børn at kende både deres mor og far. En registreret far har ret til at søge samvær med sit barn, siger advokat Birgit Thrusholm.
Hvis man får et donorbarn, hvilke rettigheder har doneren så?
Hvis det er en ukendt donor, så har han ikke nogle rettigheder. Hvis din donor er en, du kender, så skal han regisreres som far, og så har han samme rettigheder som en hvilken som helst anden far.
Kilder: Ursula Bentin-Ley, speciallæge på Dansk Fertilitetsklinik, Copenhagenfertilitycenter.dk, Netdoktor.dk.
LÆS OGSÅ: 7 ting, jeg gerne ville have vidst, før jeg gik i gang med fertilitetsbehandling
LÆS OGSÅ: Sådan undgår du at blive skør af at vente på et barn
LÆS OGSÅ: Fertilitet: Børn skal lære, hvor svært det er at få børn