Skilsmissebarn
Foto: Nimastock Hjælp dit barn, når du får en ny kæreste, efter du er blevet skilt.

Skilsmissebarn

Skilt og nyforelsket: ”Elsker du så stadig mig, mor?”

Det kan være svært for dit skilsmissebarn, at du har fået en ny kæreste, når han stadig sørger over, at mor og far er blevet skilt. Få råd til, hvordan du bedst giver støtte.

Der er store sommerfugle i maven. Du har mødt en ny mand, der gør dig glad og varm. Men sommerfuglene spøger også, fordi du har et barn derhjemme, som snart skal møde ham. Hvordan mon det skal gå?

– Hvis det faktisk er positivt for fars eller mors liv at få en ny partner, er det også positivt for barnets liv. Børn vil gerne samarbejde, og det betyder, at barnets indre stemme siger: ‘Min mor har været ensom, og nu er hun blevet glad for denne nye mand. Jeg må gøre alt, hvad jeg kan for også at kunne lide ham’, siger familieterapeut Jesper Juul.

Alligevel kan det ende med ytringer som “Jeg gider ikke tale med dig! Du er ikke min far” eller tavshed og en lukket dør. Det kan handle om, at dit barn stadig er i gang med at komme sig over, at far og mor er blevet skilt.

LÆS OGSÅ: Skilsmisse: Derfor truer dit barn kærligheden

– Jo mere kompliceret og dramatisk forældrenes skilsmisse har været, jo vanskeligere er det for børn at bearbejde tabet af og sorgen over den oprindelige familie. Denne sorgproces varer tre-fire år, og der er grænser for, hvad et barn kan rumme mere, siger Jesper Juul.

Han fremhæver, at det skaber en konflikt i barnet mellem viljen til at samarbejde og behovet for at tage vare på sig selv. Derfor kan børnene komme til at virke egocentriske og utilnærmelige.

Samtidig kan mødet med mors eller fars nye kæreste være dér, det går op for barnet, at mor og far aldrig finder sammen igen, understreger Mette Bender. Hun er journalist og forfatter til bogen ‘Mere end pap og bonus’, som handler om sammenbragte familier.

– Barnet kan også opleve mødet med den nye kæreste som en trussel. Mange børn frygter, at den nye forælder vil begrænse adgangen til den rigtige far eller mor, siger hun.

Børn reagerer forskelligt

Det lille barn på tre-fem år vil typisk blive tavs og trække sig, hvis han eller hun har det svært med, at far eller mor har taget en ny mand eller kvinde med hjem. Men til gengæld kan de små være mere fleksible.

– Tre-fem-årige børn reagerer følelsesmæssigt og knap så meget med intellektet. Hvis de umiddelbart synes, at den nye dame, far har fundet, er sød, har de nemmere ved at tage en ny ind end et ældre barn, siger Jesper Juul. Men når børn nærmer sig skolealderen, begynder de at tænke mere over, hvad det betyder for dem og for familien og måske endda den anden biologiske forælder.

Skolebarnet, der er utryg ved situationen, kan finde på at slynge grimme og sårende ord ud eller insistere på, at bonusforælderen ikke må være tæt på far eller mor. Det kan nemt opleves, som om barnet er egocentrisk og jaloux.

Men ofte er det slet ikke det, det handler om. Det er lidt ligesom, hvis du selv er blevet udsat for utroskab – så vil der gå lang tid, før du er klar til at knytte dig til en mand eller kvinde igen, forklarer Jesper Juul.

LÆS OGSÅ: Skilsmisse: Sådan får I en god deleordning

– For barnet betyder en ny voksen et stort følelsesmæssigt arbejde. Sådan er det også for den voksne at få en ny voksen i sit liv. Men voksne får hjælp af den gensidige forelskelse og det forhøjede hormonniveau, siger Jesper Juul.

Derfor anbefaler Jesper Juul, at du som udgangspunkt venter i hvert fald to år fra en skilsmisse med at lade en ny kæreste flytte ind. Det betyder ikke, at du skal undgå Amors pile – men det kan være en god idé at sætte tempoet noget ned.

– Når ens verden vælter, kan man bedre leve med det, når man får flere måneder til at fordøje det. Mange nyforelskede har lyst til, at det skal gå meget hurtigt. Men jeg tror næsten ikke, at det kan gå for langsomt. Det er vigtigt at blive ved med at være til rådighed for dit barn og vise, at du ikke forsvinder helt ind i den her forelskelse, siger Mette Bender.

Respektér dit barns grænser

Når du har mødt en, som du gerne vil introducere for dit barn, er det en god idé at spørge dit barn til råds. Det gælder, uanset om du har en 3-årig eller en 10-årig, og uanset hvad der sker lige nu, og hvad du tror, det vil føre til i fremtiden.

– Selv om du måske tænker, at ‘det kan mit lille barn alligevel ikke forstå’, så sig det. Det handler mere om budskabet, end hvad du siger. Signalér, at du nok skal tage dig af det og være den voksne, siger Jesper Juul.

Det betyder ikke, at du skal spørge dit barn, om det er okay med hende, at du har fundet dig en kæreste. Men du skal fortælle, hvad der sker lige nu, og hvordan du forventer, det kommer til at forløbe. Sandheden fungerer altid bedst, understreger Jesper Juul.

Hvis du fortæller dit barn om den nye mand i dit liv, og dit barn så siger “Jeg vil ikke møde ham”, råder Jesper Juul dig til for eksempel at svare “Det skal du heller ikke lige nu”. Omvendt er det meget vigtigt, at du ikke skubber på og begynder at fortælle dit barn, at din nye kæreste altså er SÅ sød og SÅ gerne vil møde hende.

– Hvis barnet får fornemmelsen af, at den voksne har respekt får hendes grænser, kan hun bedre slappe af og derfor også bedre tage den nye ind, siger Jesper Juul.

Når du kommer så langt, at du endelig skal præsentere din nye kæreste for dit barn, skal du sørge for, at I mødes et sted, hvor barnet kan gå til og fra.

– Det må gerne være et kort møde – og gerne et sted, som barnet oplever som hjemmebane – for eksempel derhjemme. Det er vigtigt, at det er barnet og forælderen, der er sammen og møder den nye partner. Og at den nye bonusforælder skal gå igen, så barnet i fred og ro kan fordøje indtryk, siger Mette Bender.

Drop drøm om kernefamilien

Et af Mette Benders vigtigste råd er også, at du skal droppe drømmen om at skabe en ny kernefamilie.

– Mange voksne er meget ambitiøse, når de går ind i en ny familie. De vil gerne have, at alle skal elske hinanden, som var det en kernefamilie. Men en sammenbragt er ikke det samme som en kernefamilie. Så sæt kravene ned, siger Mette Bender.

Risikoen ved at insistere på familieidyl er, at børnene trækker sig. Det sker let, hvis de mærker, at mor og bonusfar insisterer på ture og familiehygge, som barnet slet ikke er klar til. Det duer heller ikke, hvis den nye bonusfar er helt overdrevent børnevenlig. Det kommer man let til at blive som den nye forælder, fordi man i virkeligheden er usikker.

– Men børn gennemskuer det på et sekund, og mange børn nægter at deltage i forestillingen. De vil typisk trække sig og undgå at være sammen med vedkommende, siger Jesper Juul.

Vis i stedet for, at du som biologisk forælder stadig interesserer dig for dit barn. Spørg interesseret til det, der sker i hendes liv, lyt til hende, og lad hende mærke, at du altid vil være der for hende.

– Det bedste, du som biologisk far eller mor kan gøre, er at bruge tid sammen med dit barn alene. Nærheden og fortroligheden mellem bonusforældre og bonusbørn opstår i det tempo, som børnene kan klare, og jo friere de står, desto bedre går det, siger Jesper Juul.

Sværest at holde af bonusmor

Mens bonusfar relativt nemt kan få lov at blive en slags onkel i børnenes liv, kan det være sværere for bonusmor at finde sin rolle i den nye familie. Sådan er det blandt andet, fordi det stadig i mange familier er kvinden, der har styr på alt det praktiske.

– Kvinder er som regel dem, der har mest kontrol over hverdagen. De ved, hvor tingene er i skabet, hvor meget kød der er i fryseren, og hvor mange der kommer hjem til middag, siger Mette Bender.

Hvis bonusmor så også er den, der fylder mest i fars hjem, bliver børnene nemt kede af det.

– Børnene oplever, at de kommer for at være sammen med far, men det er bonusmor, der putter dem og laver maden. Og så bliver de frustrerede og lader det går ud over bonusmor, siger Mette Bender.

Få far på banen

Vil I undgå, at det sker hjemme hos jer, så skal far mere på banen. Det er fint, hvis bonusmor trækker sig lidt tilbage, mens børnene er der, og at far kommer helt frem i første geled. Det er far, som skal hente, putte og lave dejlig mad, som I så kan spise sammen. For selv om bonusforælderen kan være sød og fin at være sammen med, så husk det nu: Dit barn har brug for at vide, at du – den biologiske forælder – er der og altid vil være der. Det er det vigtigste for dit barn. Så skal alt det andet nok komme hen ad vejen.

LÆS OGSÅ:  Delebørn finder måder at klare sig på

LÆS OGSÅ: Kærlighed: Plej parforholdet, mor!

LÆS OGSÅ: Familieliv: Lev sammen – hver for sig

Se, hvad vi ellers skriver om: Brevkasse, Kærlighed, Skilsmisse, Familieliv og Jalousi