Hvordan hjælper vi vores søn med udtalen?
Spørgsmål:
Min søn på tre et halvt år kan ikke sige G og K. Han bytter simpelthen disse bogstaver ud med D i stedet for G, og T i stedet for K. Dog kan han godt sige K, hvis det efterfølgende bogstav er et L – altså KL… Hvad kan vi gøre for at hjælpe ham? Hvor normalt er det, og hvad kan vi forvente os?
Det, vi gør lige nu, er at gentage det ord, han siger korrekt. Hvis han for eksempel siger “Se, der er en ded,” gentager vi ved at sige “Ja, der er sørme en ged”. Vi siger aldrig til ham, at han siger det forkert.
Det er ikke ordforråd, han mangler, det vurderer jeg er ekstremt veludviklet. Men da disse to bogstaver G og D indgår i rigtig mange ord, kan hans ordforråd være nok så stort, når det alligevel er svært at forstå, hvad han siger!
Hilsen Mette
Læs sundhedsplejerskens svar på næste side.
Svar:
Hej Mette!
Din dreng hører til dem, der er allerflest af hos de danske kommunale talepædagoger, så han er sandsynligvis helt normal! Er han selv ked af at sige lydene forkert, eller er det kun de voksne, det generer? Hvis han selv er ligeglad, foreslår jeg, du venter med at hjælpe ham, til han selv er interesseret.
For at hjælpe hans k’er og g’er på vej kan du gøre flere ting:
1. Tjek allerførst, om han ved, at der er forskel på for eksempel to og ko, dal og gal, hætte og hække? Aftal med ham, at du siger/læser forkert, og at han skal ’fange dig’, når du gør det. Hvis han ikke ved, hvad ordene hedder helt præcist, er det dér, du skal sætte ind! Fortsæt med at præsentere ham for den helt korrekte udtale af ordene.
2. For at producere bagtungekonsonanter som k og g (i stedet for t og d) kan du lægge ham på ryggen, så tungen af sig selv ryger bagud i munden.
3. Du kan også hjælpe ham med en anatomisk forklaring: Tungespidsen skal være bag ved fortænderne i undermunden, mens bagtungen skal løftes bagud mod den hårde gane. Kig eventuelt i et håndspejl.
4. Endelig kan du bede ham om at lægge pege- og langfinger oven på hinanden og tage dem ind i munden, så man kun kan se det inderste led af hver finger. Bed ham nu om at sige en t-lyd (ikke ’te’ men ’ts’). Med fingrene til at spærre for fortungen kan det kun blive til en k-lyd (ikke “kå” men “kh”).
Tag fingrene lidt længere ud og forsøg igen. På denne måde kan du vise ham, hvordan fortungen skal blive nede, så k og g ikke bliver til t og d.
Held og lykke!
Mange hilsner fra Ulla